»For intet har I fået det, for intet skal I give det«

“FOR INTET HAR I FÅET DET, FOR INTET SKAL I GIVE DET.”
[Selvopofrelse er grundtonen i Kristi lære. Ofte omtales og indskærpes selvopofrelse i ord, som synes bydende, men det sker, netop fordi Gud ved, at der slet ingen anden mulighed gives, hvorpå menneskene kan frelses, end ved at borttage fra dem den selviskhed, som, hvis den næres, vil fordærve både sjæl og legeme.VM9 49.1

Kristus blev fattig, for at vi skulle blive delagtige i “en evig fylde af herlighed.” 2kor 4,17 Vi må praktisere den samme selvopofrelse, som bevægede ham til at lide døden på korset for at gøre det mulig for menneskene at opnå evigt liv. I alle vore pengeudlæg bør vi søge at virke i harmoni med den plan, som blev lagt af ham, der er begyndelsen og enden til enhver kristen dåd.VM9 49.2

Alle de midler, vi kan spare, skal bringes til Herrens forrådshus. Trængende, urørte missionsmarker venter på disse midler. Fra mange lande hørtes kaldet: “Kom ud og hjælp os!” Vore menighedsmedlemmer burde være levende interesseret i missionen hjemme og ude. De, som ved selvopofrende bestræbelser er med til at hejse sandhedens fane på nye steder, vil høste store velsignelser. Midler, som sættes ind i en sådan gerning, vil give stort udbytte. Nye troende, som kommer til at glæde sig i lyset fra Guds ord, vil da på sin side yde af sine midler til forkyndelsen af sandheden blandt endnu andre.VM9 49.3