Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Vidnesbyrd for menigheden bind 9

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    En fordeling af ansvar

    EN FORDELING AF ANSVAR
    [Gud ønsker, at hans folk skal være et forstandigt folk. Han har bestemt, at udvalgte mænd skal være delegerede ved vore konferenser. Disse skal være prøvede og pålidelige mænd. Valget af delegerede til vore konferenser er en betydningsfuld sag. Disse mænd skal lægge planer, som skal følges, så værket går frem og derfor skal det være forstandige mænd, som er i stand til at tænke fra årsag til virkning.
    VM9 262.1

    “Næste morgen tog Moses sæde for at holde ret for folket og folket stod omkring Moses fra morgen til aften. Men da Moses’s svigerfader så alt det arbejde, han havde med folket, sagde han: Hvad er dog det for et arbejde, du har med folket? Hvorfor sidder du alene til doms, medens alt folket står omkring dig fra morgen til aften?” Moses svarede sin svigerfader: “Jo, folket kommer til mig for at rådspørge Gud; når de har en retssag, kommer de til mig og jeg dømmer parterne imellem og kundgør dem Guds Anordninger og love.” Da sagde Moses’s svigerfader til ham: “Det er ikke klogt, som du bærer dig ad med det. På den måde bliver jo både du selv og folket der omkring dig ganske udmattet, thi det arbejde er dig for anstrengende, du kan ikke overkomme det alene. Læg dig nu på sinde, hvad jeg siger; jeg vil give dig et råd og Gud skal være med dig: Du skal selv træde frem for Gud på folkets vegne og forelægge Gud de forefaldende sager; og du skal indskærpe dem anordningerne og lovene og lære dem den vej, de skal vandre og hvad de har at gøre. Men du skal af hele folket udvælge dig dygtige mænd, som frygter Gud, mænd, som er til at lide på og hader uretfærdig vinding og dem skal du sætte over dem som forstandere, nogle over tusinde, andre over hundrede, andre over halvtredsindstyve, andre over ti; lad dem til stadighed holde ret for folket. Alle vigtigere sager skal de forebringe dig, men alle mindre sager skal de selv afgøre. Let dig således arbejdet og lad dem komme til at bære byrden med dig.VM9 262.2

    “Dersom du handler således og Gud vil det så, kan du holde ud og alt folket der kan gå tilfreds hjem.VM9 263.1

    “Moses fulgte sin svigerfaders råd og gjorde alt, hvad han foreslog. Og Mose’s udvalgte dygtige mænd af hele Israel og gjorde dem til øverster over folket, til forstandere, nogle over tusinde, andre over hundrede, andre over halvtredsindstyve, andre over ti. De holdt derpå til stadighed ret for folket; de vanskelige sager forebragte de Moses, men alle mindre sager afgjorde de selv. Derpå tog Moses afsked med sin svigerfader og denne begav sig til sit land.” 2.Mos 18, 13?27VM9 263.2

    I det første kapitel af Apostlenes Gerninger finder vi også anvisning på, at der skal vælges mænd til at bære ansvaret i menigheden. Judas’ frafald havde efterladt en tom plads i apostlenes rækker og det var nødvendigt at vælge en anden. Om dette siger Peter:VM9 263.3

    “Derfor bør en af de mænd, som fulgte med os i hele den tid, da Herren Jesus gik ind og ud hos os, lige fra Johannes’ dåb indtil den dag, da han blev optaget fra os en af dem bør sammen med os være vidne om hans opstandelse.” De fremstillede derefter to, Josef, som kaldtes Barsabbas og havde tilnavnet Justus og Mattias. Så bad de og sagde: “Herre! du, som kender alles hjerter, vis os, hvem af de to du har udvalgt til at indtræde i dette embede og den apostelgerning, som Judas forlod for at gå bort til sit eget sted.” Derefter kastede de lod imellem dem og loddet faldt på Mattias og han blev regnet med som apostel sammen med de elleve.” Apg. 1,21-26VM9 263.4

    Fra disse skriftsteder ser vi, at Herren har visse mænd til at fylde særlige stillinger. Gud vil lære sit folk at være omhyggelige og gøre kloge valg af mænd, som ikke vil forråde et helligt ansvar. Hvis de troende i Kristi dage trængte til at være forsigtige, når de valgte mænd til ansvarsfulde poster, så trænger vi, som lever i denne tid endnu mere til at handle med forsigtighed. Vi må lægge hver enkelt sag frem for ham og med alvorlig bøn bede ham om at vælge for os.VM9 264.1

    himmelens Gud har udvalgt mænd med erfaring til at bære ansvaret for hans sag. Disse mand skal have en særlig indflydelse. Hvis alle er givet den samme myndighed, som disse udvalgte mænd, da medfører dette en standsning af arbejdet. De, som vælges til at bære ansvaret i Guds værk, skal ikke være ubeherskede eller egoistiske og selvsikre. Deres eksempel må aldrig styrte det onde. Herren har aldrig givet mænd og kvinder frihed til at fremføre ideer, som vil nedværdige hans værk og berøve det den hellighed, som skulle omgive det. Guds værk skulle blive mere og mere helligt for hans folk. På alle måder bør vi lægge vægt på sandhedens ophøjede karakter. De, som er blevet sat som vogtere af Guds værk i vore institutioner, skal altid gøre Guds vej og vilje fremherskende. Værkets trivsel er i det store og hele afhængig af den troskab, hvormed de valgte ledere udfører Guds vilje i menighederne.VM9 264.2

    Ansvaret må lægges på mænd, som er villige til at få en større erfaring, ikke i egen interesse, men i det, der hører Gud til — en dybere forståelse af Kristi karakter. Jo mere de kender til Kristus, desto bedre kan de fremholde ham for verden. De må lytte til hans stemme og rette sig efter hans ord.VM9 265.1

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents