En lignelse til overvejelse

En lignelse til overvejelse.

“Thi himlens rige er som en Husbond,” erklærede Kristus, “som gik ud tidlig om morgnen for at leje arbejdere til sin vingård. Og da han var blevet enig med arbejderne om en penning om dagen, sendte han dem bort til sin vingård. Og han gik ud ved den tredje time og så andre stå ledige på torvet og til dem sagde han: Gå også I bort til vingården og hvad ret er, vil jeg give eder. Og de gik afsted.VM9 73.3

“Atter gik han ud ved den sjette og den niende time og gjorde ligeså. Og han gik ud ved den ellevte time og fandt andre stående der og han sagde til dem: Hvorfor står I her ledige hele dagen? De sagde til ham. Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå også I bort til vingården! Men da det var blevet aften, sagde vingårdens Herre til sin forvalter: Kald arbejderne frem og giv dem deres løn; begynd med den sidste og slut med den første! Så kom de, som var lejet ved den ellevte time og fik hver sin penning.VM9 73.4

“Men da de første kom, tænkte de, at de skulle få mere; men de fik hver sin penning, de også. Men da de fik den, knurrede de mod husbonden og sagde: Disse sidste har bare været her en time og du har gjort dem lige med os, som har båret dagens byrde og hede. Men han svarede en af dem og sagde: Min ven! jeg gør dig ikke uret; blev du ikke enig med mig om en penning? Tag dit og gå! Men jeg vil give denne sidste ligeså meget som dig. Eller har jeg ikke lov til at gøre med mit, hvad jeg vil? eller er dit øje ond, fordi jeg er god? Således skal de sidste blive de første og de første de sidste; thi mange er kaldte, men få er udvalgte.” Matt 20, 1-16VM9 74.1

Herlig vil jeres nådeløn blive, som i enfoldig tro og kærlighed, har virket for Gud. Værdien af den tjeneste, vi yder Gud, måles efter den ånd, hvori den bliver udført, hellere end efter timer, vi anvender i tjenesten.VM9 74.2