»Jeg er kun et lille barn«

“JEG ER KUN ET LILLE BARN”
[I begyndelsen af sin regering bad Salomon: “Oh Herre min Gud. Du har gjort din tjener til konge i stedet for min fader David. Og jeg er kun et lille barn; jeg ved ikke, hvordan jeg skal gå ud eller komme ind.” 1Kong. 3,7 (engelsk oversættelse).VM9 281.1

Salomon havde efterfulgt sin fader David på Israels trone. Gud viste ham stor ære og han blev, som vi ved, senere den største rigeste og viseste konge, som nogen sinde har siddet på en jordisk trone. Tidligt i sin regeringstid fik han gennem Helligånden et dybt indtryk af, hvor stort hans ansvar var og skønt han havde rige evner, forstod han, at uden guddommelig hjælp, var han lige så hjælpeløs som et lille barn og kunne ikke leve op til sit ansvar. Salomon var aldrig større eller klogere, eller rigere, end da han bekendte over for Herren: “Jeg er kun et lille barn.”VM9 281.2

Da Herren viste sig for ham i en drøm og han havde givet udtryk for sin følelse af hjælpeløshed, da sagde Herren til ham: “Sig, hvad du ønsker, jeg skal give dig” Så fortsatte han: “Din tjener står midt i det folk, du udvalgte, et stort folk, som ikke kan tælles eller udregnes, så mange er de. Giv derfor din tjener er lydhørt hjerte, så han kan dømme dit folk og skelne mellem godt og ondt, thi hvem kan dømme dette dit store folk?”VM9 281.3

Det vakte Herrens velbehag, at Salomon bad derom og Gud sagde til ham: “Fordi du bad om dette og ikke om et langt liv ej heller om rigdom eller om dine fjenders liv, men om forstand til at skønne, hvad ret er, se, derfor vil jeg gøre, som du beder: Se, jeg giver dig et viist og forstandigt hjerte, så at din lige aldrig før har været, ejheller siden skal fremstå, men jeg giver dig også hvad du ikke bad om, både rigdom og ære, så at du ikke skal have din lige blandt konger så længe du lever.” Derefter følger betingelserne: “Og hvis du vandrer på mine veje, så du holder mine anordninger og bud, således som din fader David gjorde, vil jeg give dig et langt liv.”VM9 281.4

“Og Salomon vågnede og se det var en drøm. Derpå begav han sig til Jerusalem og stillede sig foran Herrens pagts ark og ofrede brændofre, bragte takofre og gjorde gæstebud for alle sine folk.” Vers 8-15VM9 282.1

Alle, som indtager ansvarlige stillinger, trænger til at lære den lektie, som findes i Salomos ydmyge bøn. De skulle altid huske, at position aldrig forandrer karakteren eller gør en mand ufejlbarlig. Jo højere stilling en mand indtager, desto større ansvar han har at bære, desto større bliver den indflydelse, han udøver og desto større er hans behov for at føle sin afhængighed af Gud for visdom og styrke og til at udvikle den bedste og helligste karakter. De, som påtager sig en ansvarlig post i Guds værk, skulle altid huske på, at sammen med dette kald har Gud også kaldet dem til at vandre varsomt for ham og for deres medmennesker. I stedet for at mene, at det er deres pligt at give ordrer, diktere og befale, skulle de forstå, at de selv skulle være elever. Når en arbejder fejler i at lære denne lektie, da gælder det, at jo hurtigere han bliver fritaget for sit ansvar, desto bedre er det for ham og for Guds værk. En stilling vil aldrig give hellighed eller en ophøjet karakter. Den, som ærer Gud og holder hans bud, bliver selv æret.VM9 282.2

Det spørgsmål, som enhver burde stille sig selv i al ydmyghed, er dette: “Er jeg kvalificeret for denne stilling? Har jeg lært at vandre på Herrens vej og øve ret og retfærdighed? Frelserens jordiske eksempel er blevet givet os, for at vi ikke skal vandre i vor egen kraft, men for at alle skal anse sig selv som “Et lille barn”, som Solomon udtrykker det.VM9 283.1