Tyske og skandinaviske konferenser

TYSKE OG SKANDINAVISKE KONFERENSER
Loma Linda, Californien 1.september 1905
[Kære brødre! Nogle af vore prædikanter har skrevet til mig og spurgt mig, om det ikke var bedst, at virksomheden blandt tyskerne og skandinaverne drevedes under særskilte konferenser for de respektive folk. Denne sag er til forskellige tider blevet fremstillet for mig. Da jeg var i College View, gav Herren mig et klart vidnesbyrd herom og siden den tid er denne sag atter blevet forelagt mig.VM9 195.1

Den ene gang kom det frem for mig, da jeg overværede et rådslagningsmøde, hvor disse spørgsmål drøftedes. En som havde myndighed, stod, blandt de forsamlede og fremholdt de grundsætninger, som burde følges under fremskyndelsen af Guds værk på jorden. Det blev fremholdt, at en sådan adskillelse, hvis den blev foretaget, ikke ville bidrage til at fremme arbejdet blandt de forskellige folkeslag. Skridtet ville heller ikke føre til den højeste åndelige udvikling. Mure ville blive opført, som i en nær fremtid måtte rives ned igen.VM9 195.2

Ifølge det lys, Gud har givet mig, vil særskilte konferenser kun vække splid i stedet for at føre til enighed. Dersom brødre i ydmyghed og enighed vil søge Herren, vil de, som mener, at særskilte konferenser er nødvendige for tyskerne og skandinaverne, indse, at Herren ønsker, at de skal arbejde sammen som brødre.VM9 195.3

Om de, der søger at bringe forvirring ind i Guds værk, kunne fuldbyrde sine hensigter, ville nogle påtage sig myndighed til at gøre en gerning, som ikke burde gøres. Og dette ville være til stor hinder for Guds sags fremme. For at kunne udføre det mest mulige må de evner og de kræfter, som findes blandt englændere og amerikanere, være forbundet med den dygtighed, som findes blandt alle andre nationaliteter. Og hvert folk bør virke ihærdig for sjæles frelse blandt andre folk. Der er bare én Herre, én tro. Kristus bønfaldt sin Fader om, at de troende måtte være ét og denne hans bøn for disciplene bør vi søge at besvare.VM9 195.4

“Hellige dem ved sandheden! dit ord er sandhed. Ligesom du har sendt dem til verden. Og jeg helliger mig selv for dem, for at også de må være helligede ved sandheden.” Joh 17,17-19VM9 196.1

“Ikke alene for disse beder jeg men også for dem, som ved deres ord kommer til tro på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader! i mig og jeg i dig, at også de må være ét i os, så verden må tro, at du har sendt mig.” vers 20,21VM9 196.2

Det bør være forstået, at Guds værk ikke kan fremmes, medmindre fuldkommen enighed råder blandt arbejderne. For at kunne bevare Freden iblandt os må vi alle søge visdom hos den store lærer. Lad os alle være sene til at fremkomme med nye forslag, som vil vække splid.VM9 196.3

Vi bør være hinanden underdanige. Ingen er i sig selv alene et fuldkomment hele. Når vi overgiver vort sind og vor vilje til Helligånden, da kan vi altid være lærlinge under den store Lærer.VM9 196.4

Læs det andet kapitel i Apostlenes gerninger nøje. I den første kristne kirke virkede Helligånden kraftig gennem dem, som havde sluttet sig harmonisk sammen. På pinsefestens dag var de alle samlet på samme sted.VM9 196.5

Gennem os skal det blive åbenbaret for verden, at mennesker af alle folkeslag er ét i Kristus Jesus. Lad os derfor tage bort enhver skranke, som skiller os ad og slutte os sammen til ét broderbånd i Mesterens tjeneste.VM9 196.6

At oprette skillemure ville være at fremstille for verden en menneskelig indretning, som Gud aldrig kan godkende. Apostelen Paulus skriver følgende til dem, som befatter sig hermed: “I er endnu kødelige. Når der nemlig er misundelse og splid iblandt jer, er I så ikke kødelige og vandrer på menneskevis? thi når en siger: “Jeg er tilhænger af Paulus og en anden: “Jeg er tilhænger af Apollos,” er I så ikke “mennesker”? Hvad er da Apollos? og hvad er Paulus? tjenere, ved hvem I kom til troen. Og enhver tjeneste, som Herren gav ham; jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav væksten. Så kommer det da hverken an på den, der planter, eller på den der vander, men på Gud, der giver vækst. Den, der planter og den, der vander, er ét; dog skal hver få sin løn i forhold til sin møje. Thi Guds medarbejdere er vi, Guds ager, Guds bygning er I.” 1.Kor 3,3-9VM9 197.1