35 Åbenbaringen 20

De tusinde År
Nu finder de begivenheder sted, som har sit forbillede i den sidste højtidelige handling på den store forsoningsdag. Når tjenesten i det allerhelligste var afsluttet, og Israels synder var fjernet fra templet ved syndofrets blod, blev syndebukken ført levende frem for Herren. I menighedens nærværelse bekender ypperstepræsten “alle israeliternes overtrædelser, alle deres synder, og lægger dem på bukkens hoved.” 3 Mose 16,21. På lignende måde sker det, når forsoningsværket i den himmelske helligdom er afsluttet, da vil Guds folks tilgivne synder i Guds og de himmelske engles nærværelse på samme måde blive lagt på Satan. Han vil blive erklæret skyldig i alt det onde, han har fået dem til at gøre. Og ligesom syndebukken blev sendt ud i et ubeboet land, vil Satan blive forvist til en ødelagt jord — en ubeboet, uhyggelig ørken.TOAA 264.1

Johannes forudsiger Satans forvisning og det kaos og den ødelæggelse, som hersker på jorden, og han erklærer, at sådan vil det være tusinde år. Efter beskrivelsen af Herrens andet komme og de fortabtes undergang fortsætter profeten: “Og jeg så en engel komme ned fra Himmelen med nøglen til afgrunden og en stor lænke i sin hånd. Og han greb dragen, den gamle slange, det er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusinde år og kastede ham i afgrunden og lukkede den over ham og satte segl for, så han ikke mere kunne forføre folkeslagene, før de tusinde år var omme. Så skal han løses en lille tid.” Åb.20,1-3.TOAA 264.2

Udtrykket “afgrunden” repræsenterer jorden i en tilstand af ødelæggelse og mørke, som fremgår af andre skriftsteder. Angående jordens tilstand “i begyndelsen” siger Bibelen, at den var “øde og tom, og der var mørke over verdensdybet.” I Mose 1,2. Profetien siger, at den vil blive bragt tilbage til denne tilstand, i alle tilfælde delvis. Idet han ser frem til Herrens store dag, erklærer profeten Jeremias: “Jeg så på jorden, og se, den var øde og tom, på himlen, dens lys var borte; bjergene så jeg, og se, de skjalv, og alle højene bævede; jeg så, og se, der var mennesketomt og alle himlens fugle var fløjet; jeg så, og se, frugthaven var ørken, alle dens byer var lagt øde for Herren, for hans glødende vrede.” Jer.4,23-26.TOAA 264.3

Dette skal være Satans og hans onde engles hjem i tusinde år. Lænket til denne jord vil han ikke have adgang til andre verdener for at friste og plage dem, som aldrig er faldet i synd. Det er i denne betydning, at han er bundet. Der er ingen tilbage, som han kan udøve sin magt over. Han er fuldstændig afskåret fra sin gerning med at bedrage og ødelægge, som i så mange århundreder har været hans eneste glæde.TOAA 265.1

Idet profeten Esajas ser fremad til den tid, da Satan bliver styrtet, udbryder han: “Nej, at du faldt fra Himmelen, du strålende morgenstjerne, fældet og kastet til jorden, du folkebetvinger! Du, som sagde i hjertet: “Jeg vil storme Himmelen, rejse min trone deroppe over Guds stjerner... den Højeste lig.” — ja, ned i dødsriget styrtes du, nederst i hulen! Ser man dig, stirrer man på dig med undrende blikke: “Er det ham, som fik jorden til at bæve, riger til at skælve, ham, som gjorde verden til ørken og jævnede byer, ikke gav fangerne fri?” Es.14,12-17.TOAA 265.2

I seks tusinde år har Satans oprør fået “jorden til at bæve.” Han har gjort “verden til ørken og jævnet byerne,” Og han “gav ikke fangerne fri.” I seks tusinde år er Guds børn gået ind i hans fængsel, og han ville holde dem fanget i al evighed; men Kristus har overmandet hans vogtere og befriet fangerne.TOAA 265.3

Selv de fortabte er nu uden for Satans rækkevidde. Alene med sine onde engle er han overladt til at betragte resultaterne af den forbandelse, som synden har forårsaget. “Folkenes konger hviler med ære hver i sit hus (graven), men du er slængt hen uden grav som et usseligt foster... I graven samles du ikke... fordi du ødte dit land og dræbte dit folk.” Es.14,18-20.TOAA 265.4

I tusinde år vil Satan vandre omkring på den ødelagte jord og betragte resultaterne af sit oprør mod Gud. Hans lidelser vil være forfærdelige. Lige siden han faldt, har et liv i uafbrudt aktivitet bandlyst al eftertanke, men nu er han berøvet sin’ magt og overladt til at tænke over sin adfærd, siden han først gjorde oprør mod Himmelens Gud. Med frygt og bæven ser han frem til en grufuld fremtid, da han skal lide for alt det onde, han har gjort, og straffes for de synder, han har fået andre til at begå.TOAA 266.1

Guds børn vil fryde sig over Satans fangenskab. “På den dag Herren giver dig hvile for din møje og uro og for den hårde trældom, der lagdes på dig, skal du istemme denne spottesang om Babels konge(som her repræsenterer Satan); “Hvor er dog bødlen stille, tvangshuset tyst!” Herren har brudt de gudløses stok, herskernes kæp, som slog i vrede folkeslag, slag i slag, og tvang i harme folk med skånselsløs tvang.” Es. 14,3-6.TOAA 266.2

I de tusinde år, mellem den første og den anden opstandelse, finder dommen over de fortabte sted. Paulus omtaler denne dom som en begivenhed, der følger efter Jesu andet komme: “Døm derfor ikke noget før tiden, før Herren kommer, han, som skal bringe for lyset, hvad der er skjult i mørket, og åbenbare, hvad hjerterne vil.” 1 Kor.4,5. Og Daniel siger, at da den Gamle af Dage kom, “blev retten givet den Højestes hellige.” Dan. 7,22. Til den tid vil de retfærdige være konger og præster for Gud. I Åbenbaringen siger Johannes: “Jeg så troner, og de satte sig på dem, og der blev givet dem magt til at dømme.” “De skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham i de tusinde år.” Åb.20,4.6. Det er på denne tid, at “de hellige skal dømme verden,” som Paulus har forudsagt i 1 Kor.6,2. Sammen med Kristus skal de dømme de fortabte, idet de sammenligner deres handlinger med lovens bog, Bibelen, og afgør enhvers sag efter de gerninger, de har gjort. Da bliver det afgjort, hvilken sum af lidelse hver enkelt må gennemgå, og det skrives ud for deres navne i dødens bog.TOAA 266.3

Også Satan og hans engle bliver dømt af Kristus og hans folk. Paulus siger: “Ved I ikke, at I skal dømme engle?” 3.vers. Og Judas erklærer, at “de engle, som ikke varetog deres høje hverv, men forlod deres bolig, har han holdt forvaret med evige lænker i mørket indtil dommen på den store dag.” Judas 6.TOAA 266.4

Ved afslutningen af de tusinde år vil den anden opstandelse finde sted. Da vil de fortabte blive oprejst fra de døde og komme frem for Gud, og den dom, som står skrevet, vil blive fuldbyrdet. Efter at Johannes har beskrevet de retfærdiges opstandelse, siger han: “De andre døde blev ikke levende, før de tusinde år var til ende.” Åb.20,5. Og Esajas siger angående de fortabte: “De slæbes i fængsel som fanger, holdes under lås og lukke og straffes lang tid efter.” Es.24,22 (GC658-661)TOAA 267.1

Syndenbukken.
Den engel, som binder Satan, svarer til den mand “som holdes rede dertil,” der førte syndebukken bort. (3 Mose 16,21) .TOAA 267.2

“Derefter så jeg, at Jesu gerning i helligdommen snart ville være afsluttet; og så vil han vise sig i døren til det hellige og bekende Israels synder over syndebukkens hoved. Derefter vil han iføre sig hævnens klædebon. Plagerne vil komme over de fortabte. Men det vil ikke ske, før Jesus har iført sig denne klædning og taget plads på den store hvide sky. Mens plagerne falder, vil syndebukken blive ført bort. Den vil kæmpe voldsomt for at undslippe, men blive holdt fast af den hånd, som fører den. Skulle den slippe løs, ville de frelste miste livet. Jeg så, at det tager tid at føre syndebukken bort til glemslens land, efter at synderne er blevet lagt på dens hovede. (Spalding-Magan Coll.s.2)TOAA 267.3

Under plagerne er Guds folk for evigt i sikkerhed for fristerens listige påfund,
Mens Guds børn ydmyger deres sjæle for Gud og trygler om rene hjerter, lyder befalingen: “Tag de snavsede klæder af dem!” og de opmuntrende ord: “Se, jeg har taget din skyld fra dig, og du skal have højtidsklæder på.” Sak.3,4. De prøvede og fristede, men trofaste Guds børn iføres Kristi retfærdigheds pletfrie klædning. De foragtede iklædes vidunderlige dragter, som aldrig mere vil blive besmittet af denne verdens fordærvelse. Deres navne vil blive stående i livets bog sammen med de trofaste fra alle tider. De har modstået bedragerens list; dragens vrede har ikke rokket deres troskab. Nu er de for evigt i sikkerhed for fristerens snarer. Deres synder er lagt på syndens ophavsmand.TOAA 267.4

Og de er ikke blot blevet tilgivet og modtaget, men æret. De har fået en smuk hovedbeklædning. De skal være konger og præster for Gud. Mens Satan anklagede dem og søgte at tilintetgøre dem, færdedes hellige engle frem og tilbage og gav dem den levende Guds segl. De skal stå på Zions bjerg sammen med Lammet og med Faderens navn på deres pander. (5T 475)TOAA 268.1

I denne tid, da vor store Ypperstepræst går i forbøn for os, skulle vi søge at blive fuldkomne i ham. End ikke med ren eneste tanke gav vor Frelser efter for fristelsen. Men Satan finder et punkt i det menneskelige hjerte, hvor han kan få fodfæste, et syndigt ønske som næres, som hans fristelser kan bruge til at tage magten. Men Jesus siger om sig selv: “Verdens fyrste kommer, og i mig er der intet, som hører ham til.” Joh.14,30. Satan kunne ikke finde noget hos Guds Søn, som satte ham i stand til at besejre ham. Han havde holdt sin Faders bud, og der fandtes ingen synd hos ham, som Satan kunne drage fordel af. I en sådan tilstand må de mennesker befinde sig, som skal bestå i trængselstiden. (GC 623)TOAA 268.2

Syndebukken har intet at gøre med Satans andel i de troendes synd,
Det er tilbøjeligheden til at undskylde vore moralske mangler, som fører til syndige vaner. Vi må aldrig glemme, at Gud lægger skylden for synden på synderen. Gud vil aldrig anerkende Satans virke som en undskyldning for synd. Hvis der findes en undskyldning for en forkert handling, er !len ikke en synd. Satan fryder sig, når de, der bekender sig til at være Kristi efterfølgere, kommer med undskyldninger for deres karakterfejl. Synder, som man ikke har omvendt sig fra og bekendt, kan aldrig blive slettet udi Himmelens bøger. Ved oprigtig bekendelse af synder bliver hjertet renset fra moralsk besmittelse. Der må ske en omvendelse fra de synder, som Herren har peget på, før sjælen kan stå skyldfri for Gud i ydmyg erkendelse af, at den har været Satans tjener — ophøjet ham og vanæret sin Herre. (ST 13-12-1899)TOAA 268.3

Syndebukke. handlingen viser, at der overhovedet ikke findes nogen årsag til syndens eksistens,
Englene var skabt gode og kærlige. De elskede hverandre uselvisk og deres Gud over alt, og hans kærlighed ledte dem til at gøre hans vilje. Guds lov var ikke et byrdefuldt åg for dem. Det var deres glæde at gøre hans vilje og lytte. til hans røst. Men i denne fredfyldte, rene verden opstod synden hos en, som havde været fuldkommen på alle måder. Profeten skriver om ham: “Dit hjerte hovmodede sig over din skønhed, du satte din visdom til på grund af din glans,” Ez.28,17.TOAA 269.1

Synd er noget mystisk, noget uforklarligt. Der var ingen grund til dens opståen. At søge at forklare den, ville være at søge en grund til den. og det ville være at retfærdiggøre den. Synden opstod i et fuldkomment univers — den var utilgivelig og overordentlig forkert. Årsagen til at den opstod og udviklede sig, er aldrig blevet forklaret og vil aldrig blive det, selv ikke på den store dag, når retten bliver sat og bøgerne åbnet; når hvert menneske skal dømmes efter sine gerninger, og Guds angrende, helliggjorte børns synder lægges på syndebukken, syndens ophavsmand. På den dag vil det blive klart for alle, at der ikke findes, og aldrig har været nogen årsag til synden. Ved den endelige fordømmelse af Satan og hans engle og alle de mennesker, som har forenet sig med dem i overtrædelse af Guds lov, vil de alle bringes til tavshed. Når de utallige oprørere fra alle tider, lige fra den første store oprører til den sidste overtræder, bliver spurgt, hvorfor de har brudt Guds lov, vil de være tavse. Der vil ikke være noget svar at give — ingen grund som har den mindste vægt. (ST 28-4-1890)TOAA 269.2

Hver synd straffes to gange.
De ugudeliges synder straffes i Jesus på korset og på de ugudelige, som forkaster hans kærlighed og benægter, at deres synder er købt af Jesus ved hans offer.TOAA 270.1

Et menneskes værdi og størrelsen af et menneskes ansvar kan kun erkendes i lyset af Golgatas kors. Han, som viser sig for synderen som den, der har magt til at udfri, vil vise sig mægtig i sin vrede og dom over hver den, som ikke har angret. Han, som holder verdener på plads, vejer bjerge og flytter øer uden mindste besvær, vil vise sig mægtig til at hævne sin foragtede kærlighed og nåde. De, som trøster sig med, at Gud er for nådig til at straffe synderen, behøver blot at se på Golgata for at blive absolut overbevist om, at hævnen vil ramme hver den, som overtræder hans retfærdige lov.TOAA 270.2

Straffen for at overtræde Guds lov kan måles med den pris, det kostede at forløse overtræderen. Hvilken ubeskrivelig lykke er beredt for dem, der vil lade sig frelse ved Kristus — og hvilken forfærdelig ulykke for dem, som foragter og forkaster hans store lrelse! Det, mennesker sætter allerhøjst i denne verden, bliver til intet i lyset af dette — og hvor ophøjet bliver ikke vor pligt til at bruge alle de evner, Herren har skænket os, i hans tjeneste. (ST 24-10-1906)TOAA 270.3

Straffen for de frelstes synder vil ramme Satan, fordi disse synder var årsag til Guds Søns død.
Fordi Satan er syndens ophavsmand, den direkte kilde til al den synd, som var årsag til Guds Søns død, kræver retfærdigheden, at den endelige straf skal ramme ham. Kristi gerning for menneskenes forløsning og universets renselse for synd vil blive afsluttet ved, at synden fjernes fra den himmelske helligdom og lægges på Satan, som skal bære den endelige straf. På samme måde blev den forbilledlige tempeltjeneste en gang om året afsluttet ved, at templet ble” renset og synderne lagt på syndebukkens hoved. (PP358)TOAA 270.4

Det ovenfor nævnte stadfæstes i følgende citater.
Gud vil helt bestemt dømme verden for at hævne sin enbårne Søns død, han, som ‘stod anklaget for Pilatus’ og Herodes’ domstol. (TM 139)TOAA 271.1

En retfærdig Gud må hævne sin Søns død. (TM 131; se også RH 23-1-1900; RH 30-1-1900)TOAA 271.2

Dette er soning for Guds Søns død. (Se 3 Mose 16,10)TOAA 271.3