22 Menigheden

Åbenbaringen 13 vil aldrig blive forstået fuldt ud, før vi får den rette opfattelse af grænserne for kirkens autoritet. Det følgende passer på alle kirkesamfund, også på vort eget.TOAA 118.1

De principper, som findes i denne højtidelige protest (Protesterklæring fra de protestantiske fyrster i Speyer 1529), indeholder selve den egentlige mening i protestantismen. Den protesterer imod to uretfærdigheder over for mennesker, når det drejer sig om trosspørgsmål: den første er statens indblanding, den anden kirkens egenmægtige autoritet. Over for disse misbrug sætter protestantismen 1) samvittighedens afgørelse over lovgivningens og 2) Guds Ords autoritet over kirkens. For det første benægter den, at lovgivningen kan dømme i åndelige spørgsmål og siger ligesom profeter og apostle: “Man bør adlyde Gud mere end mennesker...” Der ud over fastholdt de protesterende deres ret til frit at udtale deres overbevisning om, hvad der er sandhed. De ville ikke blot tro og adlyde, men også lære andre, hvad der står i Guds Ord — og de fastholdt, at hverken præst eller dommer havde ret til at blande sig i trosspørgsmål. Speyerprotesten var et højtideligt vidnesbyrd mod religiøs intolerance og en hævdelse af alle menneskers ret til at tilbede Gud efter deres egen samvittighed.TOAA 118.2

Hvis reformationen, efter at den havde haft nogen fremgang, var gået på kompromis for at sikre sig verdens gunst, ville den have været troløs over for Gud og sig selv — og på den måde ville den have underskrevet sin egen dødsdom. Disse ædle reformatorers erfaring indeholder en lære for alle senere tider. Satans måde at modarbejde Gud og hans Ord på er uforandret; han er stadig lige så meget imod, at mennesker gør Guds Ord til deres rettesnor, som han var i det sekstende århundrede. I vor tid er man kommet meget langt bort fra reformationens lære, og der er behov for at genoplive det bærende princip i protestantismen: Bibelen og kun Bibelen er målestok for troen og vor pligt. Satan arbejder stadig gennem alle de medier, han kan bestemme over for at tilintetgøre religionsfrihed. Den antikristelige magt, som blev forkastet i Speyer, søger nu med fornyet styrke at generobre sit tabte overherredømme. Og samme urokkelige fastholden ved Guds Ord, som vistes under reformatorernes afgørende kampe, er vort eneste håb om en reform i dag. (GC 203-205)TOAA 118.3

Den læresætning at Gud har givet kirken ret til at bestemme over menneskers samvittighed og til at afgøre, hvad der er kætteri, er en af de grundlæggende vildfarelser i den katolske kirke. (GC 293)TOAA 119.1

Hvem skål være vor vejleder. Den hellige Skrift eller menneskelig autoritet?
Gud har ikke udpeget noget menneske til at være sin næstes vejleder eller samvittighed. Derfor bør ingen prøve på at forhindre den, som føler sig kaldet til at arbejde i vingården. Lad Gud arbejde gennem dem, han udvælger ved Helligånden. Intet menneske skal opkaste sig til dommer over sin næste. Og ingen skal tro, at han har ret til at behandle de kostbare sjæle, som Kristus gav sit liv for, med ufølsomhed. Det var Kristus, som fandt den kostbare perle. Vær forsigtige med, hvordan I behandler hans skatte. Enhver uvenlighed eller smerte eller tilsidesættelse, de bliver udsat for fra jeres side, vil blive regnet, som havde I handlet således mod Jesus selv. Opfør jer ikke, som havde I ret til at befale. Der bliver vedtaget love og bestemmelser, som snart vil være uden mindste betydning. Mennesker skal ikke diktere. De, som er i ledende stillinger, skal ikke bruge deres magt til at støtte nogle, mens andre bliver ignoreret, svigtet og overladt til fortabelse. Det er de ledendes pligt at hjælpe alle, som trænger til det. Lad enhver arbejde der, hvor Gud gennem Helligånden tilskynder ham til at arbejde. Sjælen skal stå til ansvar over for Gud og kun over for ham. Hvem kan vide, hvor meget lys der forhindres i at skinne på grund af bestemmelser, som Herren hverken har ønsket eller tilrådet? Herren beder ikke de ledende brødre om tilladelse; når han ønsker at bruge bestemte personer til at forkynde sandheden. Han vil bruge, hvem han ønsker; Han vil forbigå dem, som mener sig i stand til at arbejde i egen klogskab, og bruge andre, som de førstnævnte anser for helt uegnede. Mange, som har visse evner, tror, at de er uundværlige i Herrens værk. Lad dem tage sig i agt for selvovervurdering, ellers vil Gud efterlade dem i mørke. Ingen skal bruge personlig autoritet til at bestemme over sine medmennesker. Ingen skal udtænke planer om at beherske alle andre.TOAA 119.2

De, som kender sandheden, skal ledes af Helligånden ikke prøve på at bestemme over den. Hvis der gøres stadig flere anstrengelser for at underkaste medarbejdere menneskeskabte bestemmelser, vil Guds Ånd påvirke mange til at bryde alle lænker og have deres frihed i Kristus. Hvis man ville adlyde budet om at “elske sin næste som sig selv”, ville der komme harmoni mellem brødrene. Tænk, hvor godt det ville være, om de, som kalder sig kristne, ville opføre sig som kristne. Hvor ville det være meget bedre, om alle ville holde op med at tale om deres egne gode gerninger og egenskaber, afholde sig fra at bestemme over andre og tænke ondt om dem, og bruge deres indflydelse til at svække, undertrykke og ødelægge. Hvis nogen ikke vil rette sig efter bestemmelser, som er truffet af de ledende brødre, vil disse ikke have med dem at gøre, uanset hvilke følger deres uretfærdighed måtte få. De kræver lydighed, men Gud har ikke kaldet nogen til at gøre dette. Og intet menneske skal få lov til at indskrænke min eller mine brødres frihed, uden protest fra min side.TOAA 120.1

Gud vil kalde mennesker fra beskedne kår, som ikke er blevet ufølsomme over for lysets klare stråler ved at have kendt sandheden i lang tid og dog have nægtet at gå fremad i lyset. Mange sådanne vil ile fra sted til sted, idet Guds Ånd tvinger dem til at bringe lyset ud til andre. Guds sandheds ord fylder dem med et brændende ønske at oplyse dem, som er i mørke. Mange uden uddannelse vil forkynde Herrens Ord. Selv børn tvinges af Ånden til at forkynde Himmelens budskab. Ånden udgydes over alle, som vil adlyde dens anvisninger. De vil frigøre sig for menneskers metoder og forkynde sandheden i Åndens kraft. Store skarer vil komme til troen og gå ind i Herrens folks rækker.TOAA 120.2

Mange af dem, som bekender sig til at være Jesu efterfølgere, underordner sig ikke under hans Ånds ledelse, men prøver på at tvinge Ånden til at virke efter deres vilje. De må opgive deres selvsikkerhed og overgive sig helt til Herren, så han kan udføre sin gode vilje gennem dem.TOAA 121.1

De syv sidste plager vil snart falde på de ulydige,. Mange har ikke villet høre evangeliets budskab. De er blevet prøvet igen og igen, men mægtige forhindringer synes at have hæmmet deres fremgang. Ved tro, udholdenhed og mod vil mange overvinde disse forhindringer og gå ud i det vidunderlige lys. Næsten umærkeligt er forhindringer blevet lagt på den lige og snævre vej. Vanskeligheder er opstået, men de vil alle forsvinde. De sikkerhedsforanstaltninger, som falske hyrder har omgivet deres menigheder med, vil være nytteløse. Tusinder vil modtage lyset og arbejde for dets udbredelse. Himmelsk visdom vil forene sig med menneskelige redskaber. Således opmuntret vil menigheden rejse sig og sprede lyset, idet den sætter hele sin helligede energi ind i kampen. Således vil Guds plan blive fuldført, de tabte perler genfundet. Profeterne har set dette herlige værk langt borte fra. De er blevet inspirerede af det og har beskrevet det på vidunderlig måde.TOAA 121.2

Nu er det tid at kæmpe alvorligt med Gud i bøn. Vore stemmer skulle forene sig med Frelserens i den vidunderlige bøn: “Komme dit rige. Ske din vilje som i Himmelen, således også på jorden.” Lad hele jorden blive fyldt af hans herlighed. Mange vil spørge: “Hvem er værdig til dette?” Ansvaret hviler på hver enkelt. Ikke at vi i os selv er i stand til at udtænke noget, men Gud gør os i stand dertil. Frelsens plan skal ikke udføres efter menneskelige ideer. Der skal ikke være nogen bestemte regler. Vort arbejde er fremadskridende, og der må være plads for at finde forbedrede arbejdsmetoder. Men under Helligåndens ledelse kan og vil enigheden blive bevaret. (RH 23-7-1895)TOAA 121.3

Hvorledes skal vi studere Skriften for at forstå dens undervisning? Vi må komme til studiet af Guds Ord med ydmyge hjerter og med bøn. VI må ikke som jøderne tænke, at vore egne ideer er ufejlbarlige. Heller ikke som katolikkerne at bestemte mennesker alene vogter over, hvad der er sandt og rigtigt — at mennesket ikke har ret til selv at studere Bibelen men skal akceptere de udlægninger, som kirkefædrene har vedtaget. Vi bør ikke studere Bibelen for at finde støtte for vore forudfattede meninger, men med den ene hensigt at lære, hvad Gud har sagt. (TM 105)TOAA 122.1

Mænd i ansvarsfulde stillinger skal Ikke binde Guds folk til sig selv.
Jeg skriver netop sådan, fordi det er blevet vist mig, at både prædikanter og menigheder er mere og mere fristede til at stole på menneskelig visdom. — Til konferensformænd og andre i ansvarsfulde stillinger bringer jeg dette budskab: Løs alle lænker og bånd, som er blevet lagt på Guds folk. Til jer er dette ord taIt: “Bryd alle åg.” Hvis I ikke holder op med at gøre mennesker ansvarlige over for mennesker, hvis I ikke ydmyger jeres hjerter og selv lærer Herrens vej som små børn, vil han tage jer bort fra sin gerning. Vi skal behandle hverandre som brødre, som medarbejdere, som mænd og kvinder, der sammen med os søger at forstå Herrens vilje og er nidkære for hans ære. (TM 480.481)TOAA 122.2

En evangeliets forkynders gerning består i to ting ifølge 2 Kor.4,5:
1.At prædike at Kristus er Herre — Hans budskab.
2. Med hensyn til menighedsorganisation.vi er jeres tjenere for Jesu skyld.TOAA 122.3

I befalingen til sine disciple anviste Jesus Ikke blot deres arbejde. Han gav dem deres budskab. Lær menneskene “at holde alt det, som jeg har befalet jer.” Disciplene skulle lære det samme, som Jesus havde lært. Ikke alene det, han personlig havde sagt, men også hvad han havde sagt gennem profeter og lærere i Det gamle Testamente, er indbefattet heri. Menneskelig lære er lukket ude. Her er ingen plads til menneskelige teorier og konklusioner eller lovgivning. Ingen love udstedt af kirkelige autoriteter indgår i missionsbefalingen. Kristi tjenere skal ikke lære noget sådant. “Til loven og profeterne” sammen med beretningen om hans egne ord og gerninger — det er den skat, han overgav disciplene at bringe til verden. Kristi navn er deres feltråb, deres kendemærke, det, som giver deres gerning autoritet, og kilden til deres fremgang. Intet, som ikke bærer dette kendemærke, skal anerkendes i hans rige. (DA 826)TOAA 122.4