Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    7 Åbenbaring 7

    Fire engle står på jordens fire hjørner og holder de fire vinde tilbage.TOAA 42.1

    Mon vi rigtig forstår, hvor mange der følger vore bevægelser opmærksomt? Fra steder, hvor vi mindst venter det, vil der lyse opfordringer til at fremskynde værket med at bringe det sidste nådens budskab. Menigheden og dens prædikanter må vågne op og være hurtige til at gribe enhver mulighed, som viser sig ved forsynets indgriben. Gud og Kristus og himmelske engle arbejder intenst for at holde Satans flammende vrede i skak, så Guds planer ikke skal blive hindret. Herren lever og regerer. Han bestemmer universets skæbne. Hans arbejdere skal gå frem til sejr. Der bør være fuldstændig enighed i deres rækker. Lad dem kæmpe tappert- føre kampen ind i portene. Herren vil arbejde sammen med dem som en mægtig sejrherre.TOAA 42.2

    Lad evangeliets budskab lyde i vore menigheder med en sådan styrke, at der bliver aktivitet over alt. Menighedens medlemmer må vokse i troen og blive nidkære for Guds sag, Idet de henter styrke fra deres usynlige himmelske forbundsfæller, deres uudtømmelige kilder af kraft, fra storheden I det værk, de er med i, og fra deres almægtige leder. De, som vil stille sig under Guds ledelse, vil opfatte den fuldkomne harmoni i de begivenheder, som han lader lodtræffe. Inspirerede af Hans ånd, som gav sig selv for verdens liv, vil ikke længere stå magtesløse og opholde sig ved det de ikke kan gøre. Idet de ifører sig himmelens rustning vil de gå ud i kampen, villige til at gøre noget for Gud for de ved, at hans almagt, vil give dem alt, hvad de behøver. (RH 20. okt. 1904)TOAA 42.3

    Når vindene slippes løs.
    Når Guds engle ikke længere holder menneskers voldsomme lidenskaber i tømme, vil alle stridselementer blive sluppet løs. Hele verden vil opleve en mere forfærdelig ødelæggelse end den, som ramte Jerusalem i det første århundrede. (GC 614)
    TOAA 43.1

    Gud har båret over med uvidenhed, men nu i sandhedens klare lys, som advarer og revser, når vi blot åbner øjnene for at se det, er der ingen undskyldning, selv for det svageste Guds barn, for at undlade at sprede lyset til verden. De fire engle holder de fire vinde tilbage for at et ganske særligt arbejde kan blive udført — Guds udvalgte skal besegles på deres pander. Hvor længe vil I tøve med at blive rede for beseglingen? Hvert skridt I tager på veje, som Gud har forbudt, for at søge jeres egen fornøjelse og synde, er et skridt nærmere jeres egen ødelæggelse. Enhver ulydighed mod Guds ord vil påføre jer uopretteligt tab. For hver gang I overhører de guddommelige advarsler og kaldet til at virke alvorligt i Mesterens tjeneste for at nyde livet, kommer I under mørkets fyrstes indflydelse. Jeres lysestage kan når som helst blive flyttet fra sin plads.TOAA 43.2

    Endnu holder fire mægtige engle de fire vinde i skak. En frygtelig ødelæggelse får ikke lov til at komme i fuldt udbrud. Ulykker til lands og til vands, stadig større tab af menneskeliv ved ulykker, ved jernbaneulykker, ved ildebrand, forfærdelige oversvømmelser og jordskælv- alt dette vil vække nationerne op til desperat kamp, mens englene holder de fire vinde og således forhindrer Satan i at udfolde sin frygtelige magt — indtil Guds tjenere er beseglede. Bliv rede, bliv rede — jeg bønfalder jer, bliv rede før det for evigt er for sent! Hævnens engel vil udgyde forfærdelige domme over et folk, som er forladt af Gud. Kun lydighedens vej fører til livet. Må Herren hjælpe jer til at indse det i tide, så I kan forstå, hvad Ånden siger til menigheden. ( RH 7. juni 1887)TOAA 43.3

    Den anden engel, som med høj røst råber til de fire engle, er et symbol på vort arbejde nu.TOAA 44.1

    I mange år har vi .ventet, at en søndagslov ville blive vedtaget i vort land (USA). Og nu, da dette snart vil ske, spørger vi: Hvad vil vi som et folk gøre? Forstår I ikke, at snart vil der komme et nattemørke, som ingen kan arbejde i? Ejer I den nidkærhed og fromhed, som vil sætte jer i stand til at bestå, når I kommer ud for virkelig modstand? Hvis Gud nogen sinde har talt igennem mig, er det når han siger, at den tid vil komme, da vi vil blive stillet for retten og alt, hvad vi tror på, vil blive kritiseret sønder og sammen. Den tid, som vi nu lader gå til spilde, burde anvendes, som Gud har vist os, til forberedelse for den kommende krise. Vi bør tilbringe megen tid i bøn om, at vor karakter må blive renset i Lammets blod.TOAA 44.2

    Vi skulle indtrængende bede Gud om at skænke sit folk nåde og styrke netop nu. Gud lever, og vi tror, at den tid ikke helt er kommet endnu, da han vil indskrænke vor frihed. Johannes så de fire engle stå på jordens fire hjørner og holde de fire vinde, så de ikke skulle blæse på jorden eller havet eller noget træ. En anden engel steg op fra solens opgang og råbte til dem: “Gør hverken jord eller hav eller træer nogen skade, før vi har beseglet vor Guds tjenere på deres pander.” Dette viser os, at vi nu bør bønfalde Gud om at englene må holde de fire vinde tilbage, indtil missionærer er blevet udsendt til alle dele af verden for at advare menneskene mod at være ulydige mod Jehovas lov. Vor store fjende vil bruge alle optænkelige midler for at hindre Guds folk i deres gerning. Gud derimod byder os våge; for det var mens mennesker sov, at fjenden såede ugræsset. ( RH 11. dec. 1888)TOAA 44.3

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents