Sund madlavning

I løbet af de sidste syv måneder, har vi kun været hjemme nogle få uger. Under vore rejser har vi siddet ved mange forskellige borde, fra Iowa til Maine. Nogle af dem som vi har besøgt, lever op til det bedste lys de har. Andre, som, har den samme anledning til at lære at leve sundt og godt, har med besvær taget de første skridt i reformen. De vil fortælle dig at de ikke ved hvordan de skal tilberede mad, på den nye måde. Men de er uden undskyldning i madlavnings?spørgsmålet; for i værket, Hvordan lever man, er der mange udmærkede opskrifter og dette værk er inden for alles rækkevidde. Jeg siger ikke at en madlavning fra den bog er fuldkommen. Jeg må snart arbejde lidt mere for mig selv i nogle henseender. Men Hvordan lever man lærer madlavning i næsten ubegrænset omfang, i hvad den rejsende ofte vil støde på, endda blandt nogle syvende-dags Adventister.VM1 680.2

[Mange føler ikke at madlavningen er en bestemt opgave, som påhviler dem og derfor har de heller ikke gjort forsøg på at lave smagfuld og god mad. Men dette kan blive gjort på en ligetil, let og hygiejnisk måde, uden at bruge flæsk, smør eller kød. Dygtighed kan forenes med enkelhed. For at kunne opnå dette, må kvinderne læse og granske. Dernæst må de omsætte deres kundskaber i praksis. Mange lider fordi de ikke har energi nok til at skaffe sig den nødvendige kundskab og erfaring. Jeg siger til sådanne husmødre: “Det er på tide at I vækker de slumrende kræfter og tage fat på opgaven! I må lære at lave enkel mad, på en sådan måde, at den bliver sund og smagfuld.VM1 681.1

Det er forkert at lave mad, bare for at tilfredsstille smagen og appetitten. Men derfor må ingen bilde sig ind at det er rigtigt at leve på en mindreværdig og ufuldstændig kost. Mange har forskellige svækkende sygdomme og de trænger til at få tilstrækkelig med nærringsrig og velsmagende mad.] [Ofte hænder det at grahamsbrødet er tungt, surt og dårlig bagt. Grunden er, at husmødrene mangler interesse for at lære sig til at bage godt brød. De kan ikke lide at gøre kokken og bagerens vigtige gerning. Nogen gange bliver både kager og kiks lavet på den samme ubehjælpsomme måde. Og disse husmødre kan fortælle at de er gode til at lave mad, på den gamle måde, men at de fleste i familien ikke kan lide grahamsbrød og at de ville sulte ihjel, om de skulle leve af en sådan kost.VM1 681.2

Jeg har ofte tænkt ved mig selv: “Det er ikke underligt at de ikke kan spise den slags brød.” Det er husmødrene selv som er skyld i at brødet bliver smagløst. De, som spiser en sådan mad, kan ikke undgå at få dårlig fordøjelse. Men de, som laver så dårlig brød og de som spiser det, er flinke til at fortælle med stort alvor, at de ikke kan klare at leve efter helsereformen. Maven magter ikke at fordøje tungt, surt og dårlig brød. Den slags brød vil gøre en frisk mave sygelig. De, som spiser denne dårlige mad, mærker at de bliver slappe og føler sig dårlige. Er der ikke god grund til det? Nogen af dem, som laver en så dårlig mad, plejer at regne sig som helsereformens venner. De laver kager, koger kartofler og bager grahamsbrød. Men det er hele tiden de samme retter. De varierer ikke kosten og kroppen får ikke tilstrækkelig næring. De synes at mene at det er spildt tid at lære sig at lave sund og velsmagende mad.] Mange spiser, som om at det de har spist er gået tabt og hvad som helst de kunne fylde i maven, kan gøre det lige så godt, som mad der er tilberedt med megen omhu. Det er vigtigt at vi synes om den mad vi spiser. Hvis vi ikke kan dette, men bare spiser det, får vi ikke næring og bliver bygget op som vi ville, hvis vi kunne nyde den mad vi får i maven. Vi er sat sammen af hvad vi spiser. For at få en god blodkvalitet, må vi få den rigtige slags mad, tilberedt på en rigtig måde. [Råd og vink side 211, 257]VM1 681.3

[Det er en religiøs pligt for alle, som laver mad, at kunne variere retterne på forskellige måder, så at det bliver en nydelse at spise dem. Mødrene må lære sine børn at lave mad. Findes der noget andet fagområde, som er vigtigere for en ung kvinde at vælge end netop dette? Maden opretholder livet. Utilstrækkelig, mindreværdig og dårlig tilberedt mad, ødelægger blodet og svækker de bloddannende organer. Det er på tide at kogekunsten bliver betragtet, som det vigtigste i en ung kvindes uddannelse. Der findes bare så få virkelig gode kokke. Mange unge kvinder synes at det er alt for usselt arbejde for dem at blive kokkepiger. Men det er ikke rigtig. De har ikke betragtet sagen fra den rigtige side. Det er en kunst at kunne lave sund mad, specielt brød. Og kogekunsten er ikke en mindreværdig opgave. samme 211-212]VM1 682.1

[I mange familier klages der over dårlig fordøjelse. Men årsagen til plagerne er det dårlige brød som de spiser. Husmoderen siger at de må ikke kaste brødet væk og så spiser de det. Men er det rigtig at spise dårlig brød? Skal vi spise dårlig brød for at få godt blod? Har maven nogen mulighed for at kunne omdanne surt brød til god næring? Kan den gøre det tunge brød let og sundt? Kan den gøre muggent brød friskt? samme 257]VM1 682.2

[Mange mødre forsømmer at give sine døtre undervisning i dette vigtige fag. De påtager sig tunge byrder af pligter og arbejde, medens døtrene får frihed til at besøge veninder, til at hækle eller drive tiden med andre fornøjelser. Men dette er misforstået kærlighed og uklog venlighed. På denne måde får barnet skader som ofte ikke kan heles gennem et langt liv. Når de unge døtre er så store, at de burde bære nogen af livets byrder, er de ikke i stand til at kunne gøre det, de bryder sig ikke om at have pligter og byrder. De går frie og ledige unddrager sig ansvar og bekymringer, medens møderne holder på at segne under byrderne af omsorg og hårdt arbejde. De presses ned som en vogn som er tungt lastet. Døtrene mener naturligvis ikke at være uvenlige eller lade. De er bare tankeløse og ligeglade. Hvis de havde lagt mærke til mødernes trætte øjne og smertefulde ansigtstræk, ville de have tilbudt sig at bære størstedelen af byrden. Hvis møderne ikke får aflastning og hvile, vil de sandsynligvis blive syge og bukke under.VM1 682.3

Hvordan kan mødre være så blinde og så efterladende i opdragelsen af sine døtre? Det har smertet mig at se, når jeg har besøgt forskellige familier, at mødrene har båret de tunge byrder, medens døtrene, som havde god helse, godt humør og nok af energi, hverken havde byrder eller ansvar af nogen slags. Jeg har lagt mærke til at når der har været store sammenkomster og familierne har fået ansvar for mange gæster, så har mødrene gjort alt arbejdet selv, medens døtrene har siddet og snakket med sine veninder og hygget sig med dem. Jeg synes at dette er helt forkert og jeg har næsten ikke kunnet lade være med at snakke med disse tankeløse piger. Jeg ville gerne havde sagt til dem, at de burde hjælpe deres mødre med arbejdet. Unger piger! I må hjælpe jeres trætte mødre! Lad mor få lov til at sidde ned i stuen. Sørg for at hun får lov til at sidde i ro og snakke med sine venner.VM1 683.1

Men det er ikke bare døtrene som er skyld i dette misforhold. Det er først og fremmest mødrenes fejl. Møderne har ikke haft tålmodighed til at undervise sine døtre i at lave mad. De ved godt at døtrene mangler kundskab i kogekunsten og derfor tør de ikke overlade dem arbejdet. Mødrene føler at de må se efter alle ting som kræver omhu, omtanke og opmærksomhed. Man unge piger burde have en grundig oplæring i madlavning. Uanset hvilken stilling de måtte få i livet, så vil de altid få god brug for deres kundskaber i madlavning. Det er en kunst som har den allerstørste betydning for menneskets liv og helse. Den er livsvigtig for dine nærmeste som du holder af. Mangen en hustru og mor, som ikke har fået den rette uddannelse og som mangler færdighed i kogekunsten, serverer daglig upassende mad, for sin familie. Mad, som er dårlig tilberedt, vil langsomt, men sikkert ødelægge fordøjelsesorganerne. Den kan ikke omdannes til godt blod og ofte er den årsag til akutte betændelser og andre sygdomme, som kan lede til en for tidlig død.] [Dødsårsagen for manges vedkommende er at de har spist tungt, surt brød. Jeg hørte om en tjenestepige som var uheldig med bagningen. Brødene blev tunge og sure. For at komme af med det dårlige brød, så ingen skulle vide noget om hvor dårlig hun var til at bage, kastede hun alle brødene ned til to meget store grise. Næste morgen da husbonden skulle give grisene mad, var de døde begge to. Da han undersøgte deres indvolde, fandt han resterne af de sure brød. Pigen måtte da fortælle hvad hun havde gjort. Hun havde naturligvis ikke tænkt sig, at brødene kunne have en sådan virkning på grisene. Men når tungt surt brød kan tage livet af grisene som er alt?ædende og som kan sluge klapperslanger og alle slags uhumskheder, hvilken virkning vil det da ikke have på menneskets fine, sarte fordøjelsesorganer? samme 212-213, 258]VM1 683.2

[Det er en religiøs pligt for alle kristne kvinder, både unge og ældre, at lære sig til at lave godt, let og sundt brød af usigtet hvedemel. Mødrene må tage døtrene med sig i køkkenet fra de er ganske små og undervise dem i kogekunsten. Moderen kan ikke vente at døtrene skal mestre alle detaljer i madlavning og husarbejde uden at de får grundig oplæring. Moderen må undervise dem på en tålmodig og venlig måde og hun må gøre arbejdet så tiltalende som mulig for dem. Det kan hun gøre ved at vise et muntert ansigt og ved at sige anerkendende og opmuntrende ord til dem. Om de gør fejl både en, to og tre gange, må hun alligevel ikke skælde dem ud. De kan så let blive mismodige og sige: “Det nytter ikke! jeg mester det ikke!” Da er det ikke rigtig at irettesætte dem. Det vil bare svække viljekraften hos dem. Når de har gjort fejl og holder på at blive mismodige, trænger de til at få nogle venlige og opmuntrende ord, som f.eks.: “Det er ikke så farligt om de har gjort nogen fejl. De må regne med at den som skal lære noget, gør forskellige fejl. Man må regne med at den, som skal lære noget, gør forskellige fejl. Prøv igen! Prøv at samle tanker om det arbejde de skal gøre! vær forsigtig og eftertænksom og de vil sikkert klare det fint!”VM1 684.1

Mange mødre forstår ikke hvor vigtig det er for døtrene, at få en sådan undervisning. De foretrækker at gøre arbejdet selv i stedet for at vise overbærenhed med deres fejl og tålmodig vise dem hvordan arbejdet gøres. Og når døtrene ikke mestrer at gøre arbejdet tilfredsstillende, sender mødrene dem bort og siger: “Nej, dette nytter nok ikke! I lærer det aldrig! I hæmmer mig mere end I hjælper mig!”VM1 685.1

På denne måde bliver døtrenes første forsøg, på at lære kogekunsten, bare skuffelser. De har mistet både iver og interesse for at lave mad og de er redde til at prøve igen. De vil hellere sy, strikke eller gøre rent. De vil gøre alt andet end at lave mad. Men det var mødrenes fejl. De burde have vist større overbærenhed og tålmodighed i arbejdet med at undervise dem. Ved at øve sig flittigt, kunne pigerne klart overvinde sin klossethed og sin ubehjælpsomhed. samme 213-214] Jeg vil her bringe nogle uddrag fra Vidnesbyrd nr 10, udgivet i 1864:VM1 685.2

“Børn, som er blevet forkælet og vartet op, forventer altid at blive det; og hvis deres forventninger ikke opfyldes, føler de sig skuffede og modløse. Denne samme tilbøjelighed vil komme til syne gennem hele deres liv; de vil blive hjælpeløse og stole på andres støtte i forventning om, at andre skal begunstige dem og rette sig efter dem. Og dersom de møder modstand, vil de, selv efter at de er blevet voksne mænd og kvinder, mene, at de bliver urigtigt behandlet; således går de deres bekymringsfulde vej gennem verden, næppe i stand til at bære sig selv, ofte knurrende og irritable, fordi ikke alting er dem tilpas.VM1 685.3

“I misforståelse bibringer forældre deres børn lærdomme, der vil vise sig at være til børnenes fordærvelse og bringe dem selv vanskeligheder. De mener at, ved at tilfredsstille børnenes ønsker og lade dem følge deres egne tilbøjeligheder kan de vinde deres kærlighed. Hvilken fejltagelse! Børn, der således forvænnes, vokser op med utøjlede ønsker, uhæmmede i deres tilbøjeligheder, egoistiske, fordringsfulde, overlegne, en forbandelse for sig selv og for deres omgivelser. I stor udstrækning holder forældrene deres børns fremtidige lykke i deres egne hænder. På dem hviler den vigtige opgave at damme disse børns karakter. Den oplæring, de får i barndommen, vil følge dem hele livet igennem. Forældrene sår den sæd, som vil spire og bære frugt enten til godt eller til ondt. De kan berede deres sønner og døtre til lykke eller til elendighed.VM1 685.4

“Meget tidligt bør børnene oplæres til at gøre nytte, til at hjælpe sig selv og til at hjælpe andre. Mange døtre i vor tid, kan uden samvittighedsmag se deres mødre slide, lave mad, vaske eller stryge, medens de sidder i dagligstuen og læser historier, strikker hækler eller broderer. Deres hjerter er ufølsomme som en sten. Men hvor har dette onde sin oprindelse? Hvem er det, som i almindelighed bærer den største skyld i denne sag? De stakkels, bedragede forældre. De er blinde for deres børns fremtidige bedste og i deres misforstående hengivenhed lader de dem sidde ledige, eller lader dem gøre noget, der er af ringe betydning og ikke kræver nogen anstrengelse af sind eller muskler og så undskylder de deres magelige døtre, fordi de er svagelige. Hvorfor er de blevet svagelige? I mange tilfælde skyldes det forældrenes urigtige handlemåde. En passende mængde legemligt arbejde i huset, ville forbedre tilstanden både i sind og legeme. Men børnene berøves denne på grund af falske forestillinger, indtil de bliver uvillige til at arbejde; det er ubehageligt og svarer ikke til deres begreber om fornemhed. Det bliver anset for upassende og endog for groft for en dame at vaske op, stryge eller stå ved vaskebaljen. Dette er den moderne oplæring, børnene får i denne ulyksalige tidsalder.VM1 686.1

“Guds folk bør lade sig lede af højere principper end de verdslige, der søger at afpasse hele deres handlemåde efter moden. Gudfrygtige forældre bør opdrage deres børn til et nyttigt liv.... Bered dem til at bære byrderne medens de er unge. Dersom jeres børn har været uvante med at arbejde, vil de snart blive trætte. De vil klage over smerter i siden, smerter i skuldrene og trætte lemmer og der vil være fare for, at I på grund af medfølelse selv udfører arbejdet i stedet for at lade dem lide en smule. Lad den byrde, der pålægges børnene, være meget let til at begynde med og forøg den lidt hver dag, indtil de kan udføre en passende mængde arbejde uden at blive så trætte. Uvirksomhed er den største årsag til, at børn får smerter i siden og i skuldrene....VM1 686.2

“Mødrene bør tage deres døtre med i køkkenet og tålmodigt undervise dem. Sådant arbejde vil gavne deres helbred; det vil give deres muskler spændstighed og styrke og når dagen er til ende, vil deres tanker og overvejelser være af en sundere og mere ophøjet art. Måske er de trætte; men hvor sød er ikke søvnen efter en passende mængde arbejde! Søvn, som er naturens milde genopbygger, styrker det trætte legeme og bereder det til morgendagens pligter. Giv ikke jeres børn den opfattelse, at det er ligegyldigt, om de arbejder eller ikke. Undervis dem om, at deres hjælp er nødvendig, at deres tid er værdifuld og at I stoler på deres arbejde.”VM1 687.1