Om at aflægge ed

[Jeg så, at nogle af Guds børn har begået en fejl med hensyn til at aflægge ed og Satan har benyttet sig deraf til at overvælde dem og fratage dem Herrens penge. Jeg så, at vor Herres udtalelse: “I må aldeles ikke sværge,” ikke vedrører retslig ed. “Jeres tale skal være ja, ja! nej, nej! hvad der går ud over det, er af det onde.” Dette sigter til almindelig samtale. Nogle bruger overdrevne udtryk. Nogle sværger ved deres eget liv, andre sværger ved deres hoved så sandt som de lever, så sikkert som de har et hoved. Nogle tager himmel og jord til vidne på, at sådan forholder det sig. Nogle håber, at Gud vil udslette dem af tilværelsen, hvis det, de siger, ikke er sandt. Det er denne slags almindelig sværgen, Jesus advarer sine disciple imod.VM1 201.1

Vi har mænd, der er sat over os som herskere og love til at styre folket. Hvis disse love ikke var, ville tilstanden i verden være værre, end den er nu. Nogle af disse love er gode, andre er slette. De slette er efterhånden tiltaget i antal og vi vil endnu komme til at møde besværligheder. Men Gud vil hjælpe sit folk til at stå fast og til at efterleve hans ords principper. Når menneskers love kolliderer med Guds lov, skal vi lyde denne, hvad følgerne end måtte blive. Den lov her til lands, som kræver, at man skal overlevere en slave til hans herre, skal vi ikke overholde; og vi må tage følgerne af overtrædelse af denne lov. Slaven er ikke noget menneskes ejendom, Gud er hans retmæssige herre og mennesket har ingen ret til at tage Guds skabning i sine hænder og gøre krav på dem som sin egen.VM1 201.2

Jeg så, at Herren endnu har sin hånd med i landets love. Medens Jesus er i helligdommen, mærkes Guds hæmmende ånd af de styrende og af folket. Men den onde har i stor udstrækning størstedelen af verden under sin kontrol og var det ikke af hensyn til landets love, ville vi opleve megen lidelse. Jeg så, at når det faktisk er nødvendigt og Guds børn bliver opfordret til at aflægge vidnesbyrd på lovformelig måde, er det ingen overtrædelse af Guds ord, at de højtideligt tager Gud til vidne på, at hvad de siger, er sandhed og ikke noget andet end sandhed.VM1 202.1

Menneskene er så fordærvede, at der udstedes love der lægger ansvaret på dem selv. Nogle frygter ikke for at lyve for deres medmennesker; men de har lært og Guds hæmmende ånd har indgivet dem det indtryk, at det er en frygtelig sag at lyve for Gud. Tilfældet med Ananias og hans hustru Safira er givet som et eksempel. Sagen overføres fra mennesket til Gud, således, at dersom nogen aflægger falsk vidnesbyrd, sker det ikke for mennesker, men for den store Gud, som læser hjertet og kender den nøjagtige sandhed i ethvert tilfælde. Vore love gør det til en stor forbrydelse at af lægge falsk ed. Gud har ofte ladet straffedom hjemsøge menederen og endog medens eden endnu var på hans læber, har den ødelæggende engel slået ham ned. Dette skete, for at det skulle tjene til advarsel for lovovertrædere.VM1 202.2

Jeg så, at hvis der er nogen på jorden, der med rette kan vidne under ed, er det en kristen. Han lever i Guds åsyns lys. Han styrkes i hans kraft. Og når betydningsfulde sager skal afgøres ved domstolene er der ingen, der med så god grund kan appellere til Gud, som den kristne kan. Engelen bad mig lægge mærke til, at Gud sværger ved sig selv. (1. Mos. 22,16; Hebr. 6, 13. 17). Han tilsvor Abraham (1. Mos. 26,3), Isak (Sal. 105,9; Jer. 11,5) og David (Sal. 132,11; Ap. G. 2,30). Gud afkrævede Israel en ed mand og mand imellem (2. Mos. 22,10-11). Jesus bøjede sig for kravet om ed i forhørets time. Ypperstepræsten sagde til ham: “Jeg tager dig i ed ved den levende Gud: Sig os, om du er Kristus, Guds søn.” Jesus sagde til ham: “Du har selv sagt det.” Dersom Jesus i sin undervisning til disciplene hentydede til den retslige ed, ville han til gavn for sine tilstedeværende efterfølgere have irettesat ypperstepræsten og der håndhævet sin lære. Det har været Satan til behag, at nogle har betragtet aflæggelsen af ed i et urigtigt lys, da det har givet ham anledning til at undertrykke dem og fratage dem deres herres penge. Guds husholdere må vise større klogskab, lægge deres planer og forberede sig til at kunne modstå Satans påfund; for han vil gøre større anstrengelser end nogen sinde før.VM1 202.3

Jeg så, at nogle nærer fordom imod vor øvrighed og vore love; men hvis der ingen lov var, ville denne verden befinde sig i en frygtelig tilstand. Gud øver en hæmmende indflydelse over de styrende; for alle menneskers hjerter er i hans hånd. Der sættes grænser, som de ikke kan overskride. Mange af de styrende er sådanne, som den onde behersker; men jeg så, at Gud har sine redskaber også iblandt herskere. Nogle af den vil også herefter omvende sig til sandheden. De udfører nu den rolle, Gud har bestemt dem til. Når Satan virker gennem sine redskaber, bliver der fremsat forslag, som, hvis de blev gennemført, ville besværliggøre Guds værk og medføre meget ondt. De gode engle påvirker disse Guds redskaber til at modarbejde sådanne forslag med stærke argumenter, som Satans medhjælpere ikke kan modstå. Nogle få af Guds redskaber vil have magt til at afværge meget ondt. Således vil arbejdet fortsættes, indtil det tredje englebudskab har udført sin gerning og under den tredje engels høje råb vil disse redskaber få anledning til at tage imod sandheden og nogle af dem vil omvende sig og holde ud sammen med de hellige gennem trængselstiden. Når Jesus forlader det allerhelligste, vil hans hæmmende ånd blive taget bort fra de styrende og fra folket. De overlades i onde engles vold. Da vil der efter Satans råd og anvisning blive udstedt sådanne love, at medmindre tiden var meget kort, kunne intet kød blive frelst. Vejl f menigh bd 1 side 64-66]VM1 203.1