Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Vidnesbyrd for menigheden bind 4

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Genstridighed, ikke uafhængighed

    Genstridighed, ikke uafhængighed

    Bror G, det vil være en tung opgave for dig at opelske ren, uselvisk kærlighed og uegennyttig godgørenhed. Du kender ikke så meget til at opgive dine meninger og ideer og nogen gange opgive din egen bedømmelses evne og lade dig lede af andres råd. Bror og søster G, I begge behøver mindre af selvet og mere af Guds nåde. I begge mangler selvbeherskelsens vane, så jeres tanker kan underkastes Kristi Ånd. Det er Guds nåde som I behøver, for at jeres tanker kan disciplineres til at flyde i den rette kanal, så jeres ord kan udtrykke de rigtige ting og så jeres lidenskaber og appetit kan komme under fornuftens kontrol og tungen kan tøjles mod letsindighed og syndig og uvenlig kritik. “Hvis en ikke fejler med sine ord, så er han en fuldkommen mand, i stand til også at holde hele sit legeme i tømme.” Den største sejr vi har fået i Kristi religion, er at styre os selv. Vore naturlige tilbøjeligheder må styres, ellers vil vi aldrig kunne sejre, som Kristus sejrede.VM4 235.1

    Der er nogle blandt Kristi bekendende efterfølgere, som har åndeligt fordøjelsesbesvær (dyspeptiker). De har gjort sig selv til invalider og deres åndelige svaghed er en direkte følge af deres egne mangler. De adlyder ikke Guds love og de lever ikke efter hans buds grundsætninger. De er dovne i hans sag og arbejde og gør ikke noget selv; men når de tror de ser noget de kan kritisere, så er de aktive og ivrige. En kristen, som ikke arbejder, kan ikke være sund. Åndelig sygdom er følgen af pligtforsømmelse. For at et menneskes tro kan blive stærk, må han være meget sammen med Gud i stille bøn. Hvordan kan et menneskes godgørenhed være til velsignelse for ham, hvis den aldrig udøves? Hvordan kan vi bede Gud om hjælp til sjæles omvendelse, hvis vi ikke gør alt i vor magt for at bibringe dem kundskab om sandheden? I har pådraget jer selv en svaghed, som har gjort jer nytteløse for jer selv og menigheden. Midlet er anger, bekende og fornyelse. I behøver moralsk kraft og Guds nådes virkelige næring. Intet andet giver jeres gudfrygtighed kraft og støtte end at arbejde for den sags fremme, I bekender at holde af, i stedet for at binde den ind. Der er kun en god kur på åndelig dovenskab og det er at arbejde — arbejde for sjæle, som behøver jeres hjælp. I stedet for at styrke sjæle har I taget modet fra og svækket deres hjerter og hænder, som vil se Guds sag vokse.VM4 235.2

    Gud har givet jer evner som I kan bruge godt, eller til misbrug for jeres egen og andres skade. I har ikke erkendt de krav som Gud har på jer. Det bør altid være på sinde at vi er i denne verden for at danne karakteren til den næste. Og al vor omgang med vore medmennesker bør være med henblik på deres evige interesse og på vor egen; men hvis vor samtale med dem bruges på fornøjelse og på vor egen selviske tilfredshed, hvis vi er lette og spøgende, hvis vi føjer os i forkerte handlinger, samarbejder vi ikke med Gud, men modarbejder ham afgjort. Det dyrebare liv, Gud har givet os, skal ikke formes af vantroende slægtninge, til at fornøje det kødelige sindelag, men bruges på en måde som Gud kan anerkende.VM4 236.1

    Hvis bror J nød Guds kærlighed, ville han være en kanal for lys. Han har for lidt moralsk styrke, med stærke tendenser til vantro. Han er ynkværdig for de himmelske engle, for han er omgivet af mørke. Hans ører hører næsten hele tiden om vantro og mørke. Tvivlsspørgsmål falder hele tiden ned foran ham. Tungen er en syndig verden. Tungen kan intet menneske tæmme; den er et uregerligt onde, fuld af dødelig gift. Hvis bror J ville klynge sig fastere til Gud og føle at han bør bevare sin renhed for Gud, endda på bekostning af sit naturlige liv, ville han få styrke ovenfra. Hvis han lader sin tro påvirkes af den mørke og vantro som omgiver ham — tvivlsspørgsmålene og megen snak — vil han hurtig være i al mørke, tvivl og vantro og vil ikke have lys eller styrke i sandheden.VM4 236.2

    Han skal ikke tro, at ved at søge kompromis med sine venner, som er bitter mod vor tro, gør det lettere for sig selv. Hvis han kun har det eneste formål at adlyde Gud for enhver pris, vil han få hjælp og styrke. Gud elsker og ynkes over bror J. Han kender enhver rådvildhed, enhver modløshed, enhver bitter tale. Han kender til det hele. Hvis han vil lægge sin vantro til side og stå urokkelig hos Gud, vil hans tro, under udøvelse styrkes. “Og min retfærdige skal leve af tro;” men “hvis han unddrager sig, har min sjæl ikke behag i ham.”VM4 237.1

    Jeg så brødrene J og G er i særlig fare for at miste det evige liv. De så ikke at de stod direkte i vejen for Guds værks fremme i ___. Da teltmødet blev afholdt der, første gang vi var ved denne kyst, blev hundredvis overbevist om sandheden; men Gud kendte til det stof menigheden var sammensat af. Hvis sjæle kom ud og frem til sandheden, var der ingen til at give dem næring og værne om dem og lede dem til et ophøjet liv. Bror I var af et misundeligt, kritiserede og skinsygt gemyt. Hvis han ikke kunne være først fremme, ville han ikke gøre noget. Han satte sig selv langt højre end Gud satte ham. Et menneske af hans temperament vil ikke, ret længe, være enig med nogen; for det er hans natur at kæmpe og stille sig i opposition mod det, der ikke passer ham. Herren lod ham gå sin egen vej og lod ham vise hvilken slags han var af. Han indførte i menigheden og forsøgte at gennemføre der, den samme ånd, som han havde indført i sin familie. Hans bitterhed og hans forfærdelige tale mod Guds tjenere er skrevet i bogen. Han vil møde dem igen. Han gik bort fra os, fordi han ikke var af os. Og på ingen måde skal menigheden opmuntre ham til at forene sig med den igen; for, med det humør han har nu, han ville endda skændes med Guds engle. Han ville herske over og diktere englenes arbejde. En sådan ånd kan ikke komme ind i himmelen. I og J, som Gud ser misbilligende på, vovede at modarbejde Guds tjenere, tale ondt om dem og tillægge dem onde motiver. De har prøvet at ødelægge brødrenes tillid til disse medarbejdere, såvel som til Vidnesbyrdene. Men hvis arbejdet er Guds, kan de ikke styrte det. Deres anstrengelser vil være forgæves. Bror G, du var i et sådant mørke, da du mente disse mænd gjorde det rigtige. Du har gentaget deres ord og talt om en?mands?magt. Oh, hvor lidt vidste du ikke om det du talte om!VM4 237.2

    Nogle har været hurtige at sige noget, give en beskyldning, mod Guds tjenere og være skinsyge og kritiske. Og kunne de finde en anledning hvor de, i deres iver for Guds sag, mener at prædikanter har talt bestemt og måske strengt, så de pludselig ville skælde ud, gemme på den største bitterhed og anklage Herrens tjenere for forkerte motiver. Lad disse kværulanter spørge, hvad de ville have gjort under lignende omstændigheder og med lignende byrder på sig. Lad dem se, ransage og fordømme deres egen fejl, undertrykke opførsel og deres egen selvstændighed og irritabelhed; og da uden at synde selv, kaste den første kritik?sten på brødre, som vil have dem i arbejds?orden. En hellig Gud vil ikke bringe sjæle ud til sandheden, for at de skal komme under den påvirkning, der har hersket i menigheden. Vor himmelske Fader er for viis til at bringe sjæle ind i sandheden, for at blive formet af disse mænds indflydelse, som er uhelliget i hjerte og liv. Disse mænd er ikke i overensstemmelse med sandheden. De er ikke i forening med legemet, men trækkes væk fra menigheden. De arbejder på tværs af dem, Gud bruger til at bringe sjæle til sandheden.VM4 238.1

    Hvem vil give dem næring, som bør stille sig lydig mod alle Guds bud? Hvem vil opfostre fædre og mødre til dem, som behøver hjælp og styrke? Ved disse brødre hvad de gør? De står direkte på syndernes vej. De blokerer vejen ved deres egen forkerte opførsel. Sjæles blod vil være på deres klæder, hvis de ikke angrer og ændrer deres kurs fuldstændigt. Tror disse misfornøjede personer at de gør det rigtige og at sabbatsholdernes legeme er blevet vildledt? “På deres frugter skal I kende dem.” Hvem velsigner Gud? Hvem leder ham? Hvem arbejder for ham? Hvem gør godt i arbejdet for sandhedsudbredelsen til andre? Tror disse mænd at legemet vil komme til dem og opgive deres erfaring og synspunkter, for at følge disse uhelligede menneskers vurderinger? eller vil de komme i harmoni med legemet?VM4 238.2

    Bror G praler af sin selvstændige tænkning og dømmekraft, medens han blokerer vejen for syndere, ved sin uhellige livsførelse og sin modstand mod arbejde, ved at udøve blind krig mod Kristus, i skikkelse af hans tjenere. Bror G han er vildfaret om den sande selvstændigheds egenskab. Selvstændighed er ikke stædighed, selvom stædighed ofte forveksles med selvstændighed. Når bror G har dannet en mening og sagt den i sin familie eller i menigheden med en betydelig tiltro og med nogen reklame, er han tilbøjelig til at gøre det klart at han er har ret i ethvert argument han kan give. Han er skal passe på, meget på, at han ikke lukker øjnene og bryder sin samvittighed ved denne fremturen; for fjendens fristelser er stærke for ham. Hans stolthedsopfattelse er svær at opgive også når lyset og vidnesbyrdet tilstrækkeligt nok til at overbevise ham, — hvis han ville lade sig overbevise. Han mener, at hvis han skulle indrømme at have uret, ville han være en genspejlning af hans dømmekraft og skarpsindighed.VM4 239.1

    Bror G, du er i stor fare for at miste din sjæl. Du ønsker forrang. Til tider tager du det tungt når du føler dig ringeagtet. Du er ikke et lykkeligt menneske. Du vil ikke være lykkelig, hvis du forlader Guds folk, bliver fornærmet over tydelig tale og kendsgerninger, som mange af Kristi efterfølgere gjorde, fordi den udtalte sandhed var for tæt på. Du vil ikke blive et lykkeligt menneske, for du vil tage dig selv med dig. Du har ikke ret, du gør problemer for dig selv. Dit temperament er din fjende og går du derhen hvor du vil, tager du selv ulykkelighedens byrder med dig. Det er en ære at bekende en fejl, ligeså hurtig som den kan ses.VM4 239.2

    er er mange ting i Guds værk du finder fejl i, fordi det er naturligt for dig at gøre sådan. Og siden du har vendt dit ansigt imod det lys Gud har åbenbaret dig om dig selv, mister du hurtig din dømmekraft og er mere end før snar til at finde fejl i alt. Du giver din mening til kende med diktatorisk tillid og behandler andres spørgsmål om din mening som udskælden på dig. Sand, forædlet selvstændighed er aldrig for ringe til at søge råd hos erfarne og vise og den behandler andres råd med respekt.VM4 240.1

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents