Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Vidnesbyrd for menigheden bind 4

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Den kristne krigsførelse

    Den kristne krigsførelse

    Paulus fremstiller den åndelige krigsførelse og dens belønning for os, i sammenligning med de forskellige lege hedningene indførte til ære for deres guder. Unge mænd som er oplærte til disse lege udviste nøje selvfornægtelse og den strengeste disciplin. Enhver eftergivenhed der svækker fysiske kræfter var forbudt. Dem som underkastede sig optræningen blev ikke tilladt vin eller luksuriøs mad, for dette ville sække i stedet for at forøge den personlige livskraft, sundhedsaktiviteter, sjælsstyrke og fasthed. Mange vidner, konger og adelsmænd var til stede ved disse lejligheder. Det blev betragtet som den største ære at vinde en simpel krans som ville vidne i løbet af nogle få korte timer. Men efter konkurrenterne, for denne forgængelige krones skyld, havde udvist streng afholdenhed og underkastet sig streng disciplin for at få egen livskraft og arbejde med håb om sejr, var de alligevel ikke sikret prisen. Prisen kunne kun gives en een person. Nogle måtte arbejde lige så hårdt som andre og bruge deres yderste kræfter for at få den kronende ære; men da de rakte hånden ud for at få prisen, kunne en anden, kun et øjeblik før dem, gribe den eftertragtede skat..VM4 33.3

    Sådan er det ikke i den kristne krig. Alle må tage del i dette væddeløb og sikrer sig sejr og evig ære hvis de underkaster sig betingelserne. Paulus siger: “Løb således, at I kan vinde sejrsprisen!” Han forklarer så de betingelser som er nødvendige at overholde for at få resultat. “Enhver, der deltager i idrætskamp, er afholdende i alt.”VM4 34.1

    Hvis hedenske mænd, som ikke blev styret af en oplyst samvittighed, som ikke havde gudsfrygt, kunne underkaste sig afsavn og træningsdisciplinen, fornægte sig enhver svækkende føjelighed blot på grund af en forgængelig sejrskrans og menneskers bifald, hvor meget mere burde så ikke de, som løber det kristne væddeløb, med udødelighedens håb og den høje himmels billigelse være villige til at fornægte sig usunde stimulanser og svagheder, som nedbryder sjælen, svækker forstanden og bringer de højere kræfter under dyriske appetitter og lidenskaber.VM4 34.2

    Store skarer i verden er vidne til dette livs?spil, den kristne krigsførelse. Og dette er ikke det hele. Universets Monark og myriader af himmelske engle er tilskuer til denne slægt; de venter spændt på at se hvem der vil vinde herlighedens krone, som ikke visner. Med intens interesse lægger Gud og himmelske engle mærke til deres selvfornægtende, selvopofrende og pinefulde anstrengelser, som deltager i det kristne væddeløb. Hvert menneskes løn vil gives efter den udholdende energi og trofaste alvor han lægger i for den store strid.VM4 34.3

    I de føromtalte lege, var der kun een som kunne vinde. I det kristne væddeløb siger apostlen: “Jeg løber derfor ikke på må og få.” Vi skal ikke skuffes ved enden af væddeløbet. For alle dem, som fuldt ud går ind for betingelserne i Guds ord og har en fornemmelse af deres ansvar at bevare fysisk kraft og legemsaktivitet, så de kan have velafbalancerede tanker og sund moral styrke, er væddeløbet ikke usikker at vinde i. De må alle vinde prisen og vinde og bære den evige herligehedskrone som ikke visner bort.VM4 35.1

    Apostlen Paulus fortæller os at “et skuespil er vi jo blevet for hele verden, både for engle og mennesker.” En sky af vidner holder øje med vore kristne vandel. “Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, lægge alt det bort, som tynger og synden, som så let holder os og lad os med udholdenhed ile fremad i det kapløb, vi har foran os, mens vi retter vort blik mod Jesus, troens banebryder og fuldender, som for at få den glæde, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse skammen og som nu har taget sæde på højre side af Guds trone.”VM4 35.2

    [Verden burde ikke være nogen målestok for os. Det er almindeligt at pirre appetitten med overdådige retter og unaturlige stimulanser, som ægger de dyriske tilbøjeligheder og hindrer vækst og udvikling af moralbegreberne. Der findes ikke nogen opmuntring til Adams sønner og døtre om at de vil blive sejrvindere i den kristnes løb, dersom de ikke samtidig bestemmer sig for at gennemføre mådehold i alle ting. Hvis de gør det, vil de ikke kæmpe som en, som bare slår vildt ud i luften.VM4 35.3

    Hvis de kristne vil undertvinge deres legeme og holde både appetitten og drifterne under kontrol af en oplyst samvittighed og hvis de føler at det er deres pligt overfor Gud og deres medmennesker at lyde de love som styrer liv og helse, vil de blive velsignet med både fysisk og mental styrke. De vil kunne råde over større moralsk kraft i kampen mod Satan og i hans navn som sejret over appetitten for vor skyld, kan de for sin egen del blive mere end sejrvindere. I denne kamp kan alle som vil, tage del. Råd og vink side 55]VM4 35.4

    Jeg fik vist bror B’s sag, at en mørk sky omgav ham. Himlens lys er ikke i hans bolig. Selvom han bekender sig til at tro sandheden, eksemplificerer han, i sit daglige liv, ikke dens helligende indflydelse over hjertet. Af naturen er han ikke godgørende, venlig, hengiven og høflig. Hans temperament er meget ugunstigt for ham selv, hans familie og den menighed der påvirkes af ham. Han har et arbejde at gøre med sig selv, som ingen andre kan gøre for ham. Han har brug for Guds Ånds forvandlede indflydelse. Vi er bundet af vor bekendelse som Kristi efterfølgere når vi prøver vore veje og handlinger i sammenligning med vor Forløsers eksempel. Vor ånd og opførsel må svare til den forskrift som vor Frelser gav os.VM4 36.1

    [Bror B har ikke et væsen som spreder solskin i hjemmet. Det er der han må begynde. Han ligner mere en sky end en solstråle. Han er for selvoptaget til at tale opmuntrende ord til de andre i familien. I særlig grad gælder dette den person som i særlig grad har krav på hans kærlighed og ømme respekt. Han er vrenten, hovmodig og selvrådig. Hans ord er som pile, de skærer sig dybt ind i andres følelsesliv og efterlader mange sår. Ved at vise mildhed og ved at tilstå at han har handlet galt og bekende sin synd, ville han gøre meget for at læge disse sår. Men også dette er han for stolt til.] Han gjorde ikke anstrengelser for at komme til lyset. Der er ingen ransagelse af hjerte, motiv, temperament, tale og opførsel hos ham, for at se om hans liv er eksemplet lig. Han anvender ikke Guds lov i sit liv og karakter som sin leveregel. Herren vil have folk der står redeligt og opret foran ham.VM4 36.2

    Søster B har mange prøvelser og sine egne svagheder at kæmpe med og hendes lod burde ikke gøres sværere end nødvendigt er. [Bror B må blive mildere. Han burde prøve at udvikle høflighed og dannelse. Hustruen er hans lige på alle måder og har krav på at han behandler hende på en øm og venlig måde. Han burde ikke ytre et eneste ord som kan kaste skygger ind i hendes sind. Arbejdet med at forandre karakteren begynder som regel i hjemmet. Her burde han fremelske hengivenhed og sejre over alle hårde, ufølsomme og uvenlige træk,] for dette hersker over ham. Hvis vi små dødelige mennesker skal kunne nå himlen, må vi overvinde det som Kristus overvandt. Vi må omdannes til hans billede; vor karakter må være pletfri. [Råd og vink side 172]VM4 36.3

    Jeg fik vist at bror B ikke har nogen stor fornemmelse af den kristnes nødvendige karakterudvikling. Han har ikke en rigtig fornemmelse af hans pligt for sine medmennesker. Han skal passe på ikke at sætte sig selv først, hvis en anledning giver sig, uanset om hans næste får fordele eller tab. Han betragter sin egen lykke som usædvanlig vigtig, men er ikke interesset i sin næstes skæbne eller ulykke, som en Kristi efterfølger burde være. Satan kan bedrage ham fra renhed, blot for en ubetydelig fordel. Dette formørker hans egen sjæl og bringer mørke over menigheden. “Alt dette”, siger Satan, “skal være dit, hvis du vil forlade fuldstændig renhed. Alt dette vil jeg give dig hvis du blot vi behage mig med dette, eller gøre og sige det.” Og for ofte er bror B blevet bedraget af fjenden til skade for sig selv og til andres sindsformørkelse.VM4 37.1

    Der er nogle andre i menigheden som behøver at se tingene fra et højere ståsted før de kan være åndeligt sindede og dér, hvor de kan se Guds tanker og vilje og sprede lys i stedet for at kaste en skygge. Bror B må få sine øjne salvet, så han kan se de åndelige ting klart og også Satans bedrag. Den kristne standard er høj og eksalteret. Men ak, Kristi bekendende efterfølgere fornedrer den helt ned i støvet.VM4 37.2

    Bror B, du må være fuldstændig årvågen, så du ikke overvindes af Satans fristelser og leve for dig selv og være skinsyg, misundelig, fordægtig og kværulantisk. Hvis du går rundt og knurrer, kommer du ikke et eneste skridt fremad på himmelvejen. Hvis du bare stopper et øjeblik i dine alvorlige anstrengelser og bønnelige bestræbelser for at undertrykke og beherske dig selv, er du i fare for at overvindes af en stærk fristelse. Du kan tage ukloge skridt. Du kan vise en ukristen ånd, som ikke blot vil bringe bitterhed til din egen sjæl, men bedrøvelse i andres sind. Du kan pådrage dem en rådvildhedens og bedrøvelsens byrde, som bringer deres sjæle i fare og du vil drages til ansvar for denne skadelige indflydelse. Bror B, hvis du vil undgå den besmittelse der er i denne verdens lyster, må du besmykke dig med kristen bekendelse i alle ting.VM4 37.3

    Du vil sige: Dette er et hårdt arbejde, vejen er for trang, jeg kan ikke vandre på den. Er vejen mere lige her i dette brev, end du finder den tydelig markeret i Guds ord? Himlen er en livslang, udholdende, utrættelig anstrengelse værdig. Hvis du giver op nu og bliver modløs, vil du med vished miste himlen — miste evigt liv og den uvisnelige herlighedskrone. Dem som har et sæde ved Frelserens side, ved hans trone, er kun den klasse som har overvundet hvad han overvandt. En kærlighed for ren, helligende sandhed, kærlighed for den dyrebare Forløser, vil lette overvindelses?arbejdet. Hans styrke vil gladeligt gives til alle, som virkelig ønsker den. Han vil krone hver udholdende anstrengelse, gjort i hans navn, med nåde og fred.VM4 38.1

    Hvis vort daglige bestræbelse er at forherlige Gud og undertrykke selvet, vil han gøre sin styrke fuldkommen i din svaghed og du kan leve således, at du ikke får samvittighedsnag. Du kan få en god melding fra dem udenfor. Et velovervejet liv vil ikke blot være til stor nytte for dig selv, men vil være et klart lys, der skinner på andres stier og vil vise dem vejen til himlen.VM4 38.2

    Bror B, hvordan har du styret dit eget temperament? har du forsøgt at overvinde din opfarenhed? Med den natur og de følelser du nu har, vil du miste himlen lige så sikkert som der er en himmel. For din egen skyld og for Kristi skyld, som har givet dig et umiskendeligt bevis på hans uendelige kærlighed, så bring dig selv nærmere til ham, så du kan omhylles af hans ånd. Opelsk en årvågenhed og bønnelighed så du kan fremstille rigtigt den hellige tro du bekender dig til som en efterfølger af vore dyrebare Forløser, som har efterladt et eksempel i sit eget liv. Efterlign vor Frelser. Lær af Kristus. Udhold en hårdhed som en god Jesu Kristi soldat, overvinde Satans Fristelser som han overvandt og bliv sejrherre over alle dine karaktermangler.VM4 38.3

    Kristus var sejrede fuldstændigt; og vi må være fuldkomne og fuldstændige, ikke mangle noget, uden plet eller skavank. Den genløsning som Kristus udrettede for mennesker var en uendelig omkostning for ham selv. Den sejr vi vinder over vore egne onde hjerter og over Satans fristelser vil koste os stærke anstrengelser, stadig årvågenhed og udholdende bøn; og vi vil da ikke blot høste lønnen, som er det evige livs gave, men vi vil forøge vor lykke på jorden ved en pligtsfølelse og ved større respekt og kærlighed for dem omkring os.VM4 39.1

    Jeg fik vist at der er en udbredt mangel på hellighed og på oprigtigt og alvorligt arbejde i menigheden. Der er mange som behøver at blive omvendt. Bror C er ikke en støtte og til styrke for menigheden. Han vokser ikke i det guddommelige liv, som han vokser i alder. Han har bekendt sig til sandheden i årevis, alligevel har han været sløv til at lære og gennemleve dens grundsætninger; derfor er han ikke blevet helliget gennem sandheden. Han udsætter sig selv for Satans fristelser. I erfaringen er han stadig som et barn. Han lægger mærke til andre og bemærker deres fejl, selv om han burde ransage sit eget hjerte. Denne hurtige betvivlelse og ser fejlene i sine brødre og taler om dem til andre, irettsættes igennem Kristi ord til een, som Kristus så var mere interesseret i at forbande sine brødre end våge omhyggeligt og bede for at Satan ikke overvandt ham. Kristus sagde til sine disciple: “Hvad angår det så dig? Følg du mig!”VM4 39.2

    Det er alt hvad bror C kan gøre, i sin naturs svaghed, at vogte sin egen sjæl og lukke enhver vej Satan kan få adgang til ham på, for at kunne insinuere tvivl om andre. Han er i stor fare for at miste sin egen sjæl, når ham ikke udvikler kristen karakter i prøvetiden. Han er træg til at følge Kristus. Hans sanser synes at være omtågede og næsten lammede så at han ikke værdsætter hellige sager højt nok. Nu i dette øjeblik må han rette sine fejl og overvinde sine mangler, hvis han skal arbejde i Guds styrke.VM4 39.3

    Der er adskillige i menigheden i ___ hvis navne jeg ikke kan nævne, som har sejre at vinde over deres lyster og lidenskaber. Nogle snakker for meget; de står i denne situation: “Rapportér,... og vi vil rapportere det.” En sådan situation er i virkeligheden elendig! Hvis alle disse snakkehoveder blot ville tænke over, at en engel følger dem, skriver deres ord ned, ville der være mindre snak og meget mere bøn.VM4 40.1

    Der er børn af sabbatsholdere, som har lært fra deres ungdom af at helligholde sabbaten. Nogle af disse er meget gode børn, pligtopfyldende såvidt det angår timelige sager; men de nærer ingen bevisthed om synd og behovet for anger fra synd. Disse er i en farlig situation. De våger over de bekendendes kristne opførsel og arbejde. De ser nogle som gør store bekendelser, men som ikke er samvittighedsfulde kristne og de sammenligner deres egne synspunkter og handlinger med disse anstødsstene; og idet der ikke er nogen udbrydende synder hos dem selv, smigerer de sig selv med, at de har ret.VM4 40.2

    Til disse unge har jeg lov at sige: Søg anger og omvend jer, så jeres synder kan udslettes. Der er ingen tid for jer at spilde. Himmelen og evigt liv er værdifulde rigdomme, der ikke opnås uden anstrengelse fra jeres side. Uanset hvor fejlfrie jeres liv har været, har I — som syndere — skridt at tage. I er pålagt at omvende jer, tro og blive døbt. Kristus var helt igennem retfærdig; alligevel gav han — alverdens Frelser — mennesket et eksempel, ved at gå de skridt han forlanger af synderen for at blive et Guds barn og himmelens arving.VM4 40.3

    Hvis Kristus, menneskets pletfrie og rene Forløser, indvilgede i at gå de nødvendige skridt synderen tager for omvendelse, hvorfor skulle da nogen, med sandhedens lys skinnende på deres stivej, tøve med at underlægge deres hjerter under Gud og i ydmyghed bekende at de er syndere og vise deres tro på Kristi soning i ord handlinger, — hvorfor skulle disse klassificere sig med dem, som bekender sig til at være hans efterfølgere? Der vil altid være nogle, som ikke udlever deres bekendelse, hvis daglige liv viser dem at være alt andet end kristne; men skulle dette være tilstrækkelig grund for nogen, til ikke at påtage sig Kristus ved dåben i tro på hans død og opstandelse?VM4 40.4

    Da Jesus selv var på jorden og vandrede omkring og lærte sine disciple, var der een iblandt de tolv som var en djævel. judas bedrog sin Herre. Kristus kendte Judas’ liv helt igennem. Han kendte til den begærlighed, Judas ikke kunne overvinde og i sine prædikener til andre gav han ham mange lektier, om dette emne. Ved sin svaghed, lod Judas dette træk i sin karakter, vokse og slå dybe rødder, så det fortrængte sandhedens gode sæd, sået i hjertet. Og det onde fik herredømmet, på grund af pengekærlighed, indtil han kunne sælge sin Herre for nogle få sølvstykker.VM4 41.1

    At Judas ikke havde rent hjerte, at han var så fordærvet af egenkærlighed og pengekærlighed, så han kunne begå så stor en forbrydelse, er ikke bevis på at der ikke var sande kristne, ægte Kristi disciple, som elskede deres Frelser og prøvede at efterligne hans liv og eksempel og adlyde hans lære.VM4 41.2

    Jeg fik vist at Judas regnedes blandt de tolv, med alle hans fejl og karaktermangler, er en lærerig lektie, som kristne kan have nytte af at studere. Da Judas blev valgt af vor Herre, var hans situation ikke håbløs. Han havde nogle gode egenskaber. Ved hans omgang med Kristus i sit arbejde, når han lytter til Kristi prædikener, havde han en god anledning til se sine fejl og blive bekendt med sine karaktermangler, hvis han virkelig ønskede at blive en sand discipel. Vor Herre havde endda givet ham et hverv, hvor han kunne vælge enten at udvikle sin begærligheds?natur eller se den og rette op på den. Han tog sig af de små midler, der var indsamlet til de fattige og til nødvendige udgifter Kristus og hans disciple havde i forkyndelsesarbejdet.VM4 41.3

    Disse små penge var en stadig fristelse for Judas og fra tid til anden, når han gjorde en lille tjeneste for Kristus, elle brugte lidt tid på religiøst øjemed, betalte han selv ud med de små midler, der var indsamlet til evangelielysets fremtrængen. Til sidst blev han så nærig at han beklagede sig bitterligt over den, over Jesu hoved, udgydte salve, var så dyr. Han grublede over dette og talte de penge som kunne være kommet i hans hænder hvis salven var blevet solgt. Til sidst beklagede han sig han åbenlyst over den ødselhed der var i gaven til Kristus. Vor Frelser irettesatte ham for denne begærlighed. Dette sveg i Judas’ hjerte, indtil han, for en lille sum penge, indvilgede i at forråde sin Herre. Der vil være dem blandt sabbatsholderene, som ikke er mere ægte i hjerte end Judas var; men disse burde ikke være undskyldning for ikke at følge Kristus.VM4 42.1

    Gud holder af Bror D’s børn, men de er i frygtelig fare for føle sig helbredte og ikke har brug for en læge. Det vil aldrig frelse nogen at stole på sin egen retfærdighedsfølelse. Man må føle et behov for en Frelser. Kristus kom for at frelse syndere. Jesus sagde: “Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men syndere.” Farisæerne, som følte de var retfærdige og som satte deres lid til deres gode gerninger, følte ikke noget behov for en Frelser. De følte at de var gode nok uden Kristus.VM4 42.2

    Bror D’s kære børn burde bede Jesus om at åbenbare deres syndighed for dem og da bede ham om at åbenbare sig selv som deres synds?tilgivende Frelser. Disse dyrebare børn må ikke bedrages og miste evigt liv. Hvis de ikke er omvendte kan de ikke komme ind i himmelens rige. De må vaske deres karakter?klæder rene i Lammets blod. Jesus indbyder dem til at tage de skridt som syndere må tage for at blive hans børn. Han har givet dem et eksempel i sit liv, at underordnet sig dåbens forordning. Han er vort eksempel i alle ting.VM4 42.3

    Gud forlanger at disse børn skal give ham deres hjerters bedste og helligeste hengivenhed. Han har købt dem med sit eget blod. Han gør krav på deres gerning. De er ikke deres egne. Jesus har gjort et uendeligt offer for dem. En medynkende, kærlig Frelser vil modtage dem hvis de vil komme til ham, just som de er og bero sig på hans retfærdighed og ikke på deres egen fortjenester.VM4 43.1

    Gud ynkes over og elsker de unge i ___ og han ønsker at de skal finde lykke i ham. Han døde for at løskøbe dem. Han vil velsigne dem hvis de kommer til ham i ydmyghed og oprigtighed. Han vil blive grundlaget hos dem, hvis de søger ham af hele hjertet.VM4 43.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents