[Nogle af vore dygtigste prædikanter påfører sig selv stor skade ved deres mangelfulde talemetode. Når de lærer andre, at det er deres pligt at adlyde Guds moralske lov, bør de ikke selv befindes at være overtræder af hans love vedrørende liv og sundhed. Prædikanten bør indtage en rank holdning og tale langsomt, bestemt og tydeligt, idet han med passende mellemrum foretager en fuld indånding af luft og udsender ordene ved hjælp af underlivsmusklerne. Dersom prædikanterne vil følge denne enkle regel og forøvrigt overholde sundhedens love i andre henseender, vil de kunne bevare deres liv og arbejdsdygtighed meget længere end mænd i nogen anden livsstilling.VM4 404.1

Brystkassen vil udvides og ved at opøve sin stemme vil taleren som oftest kunne undgå hæshed selv ved en stadig brug af taleorganerne. I stedet for at pådrage sig lungetæring ved deres foredrag kan vore prædikanter ved forsigtighed overvinde ethvert anlæg til denne sygdom. Lad mig sige til mine brødre i prædikeembedet: medmindre I øver eder i at tale i overensstemmelse med de fysiske love, vil I opofre livet og mange vil sørge over tabet af disse “martyrer for sandhedens sag”, medens faktum er, at I ved at følge forkerte vaner gjorde uret imod eder selv og den sag, I repræsenterede og berøvede Gud og verden den tjeneste, I kunde have ydet. Det vilde have behaget Gud, om I havde levet; men I begik langsomt selvmord.VM4 404.2

Den måde, hvorpå sandheden fremholdes, virker ofte i høj grad afgørende med hensyn til, hvorvidt den vil blive antaget eller forkastet. Alle, som deltager i det store reformationsværk, bør lægge vind på at blive dygtige arbejdere, for at de må kunne udrette så meget godt som muligt og ikke afsvække sandhedens kraft ved deres egne mangler.VM4 404.3

Prædikanter og lærere bør lægge sig efter at tilegne sig en klar og tydelig udtale. De, som taler hurtigt og fra struben, idet de jasker ordene sammen og hæver stemmen til en unaturlig højde, bliver snart hæse og ordene taber halvdelen af den vægt, de vilde have haft, hvis vedkommende havde talt langsomt og tydeligt og ikke så højt. Tilhørerne får medynk med taleren; de ved, at han øver vold mod sig selv og de frygter for, at han kan bryde sammen, hvad øjeblik det skal være. At en mand arbejder sig selv op til ekstase og stærk gestikulation, er intet bevis på nidkærhed for Gud. “Den legemlige øvelse er nyttig til lidet,” siger apostelen.VM4 405.1

Verdens frelser ønsker, at hans medarbejdere skal repræsentere ham og jo nærmere en person vandrer med Gud, desto mere ulastelig vil han være i sin måde at tale på, i sin opførsel, i sin holdning og i sine bevægelser. En grov, plump optræden sås ingensinde hos vort Mønster, Jesus Kristus. Han var en himmelens repræsentant og hans, efterfølgere må ligne ham.VM4 405.2

Nogle mener, at Herren ved sin ånd vil dygtiggøre en mand til at tale således, som han ønsker, at han skal tale; men Herren har ikke til hensigt at udrette det, som han har overladt til menneskene at udføre. Han har givet os evner til at tænke og anledninger til at udvikle vor ånd og vor ydre optræden; og når vi har gjort alt, hvad vi kan for os selv ved på bedste måde at udnytte alle tilgængelige anledninger, da kan vi vende os til Gud med inderlig bøn om, at han ved sin ånd vil udrette for os det, som vi ikke selv formår; og vi vil altid få kraft og dygtighed hos vor frelser.VM4 405.3

Kristi sendebud

Uddannelse til prædikegerningen.