Øststaternes lejrmøder

Øststaternes lejrmøder

Da vi kom til Battle Creek, erfarede vi at der var en aftale om at tale søndag aften i mammut?teltet, opslået på college?grunden. Teltet var fyldt til bristepunktet og mit hjerte blev draget i dybe appeller til folk.VM4 298.2

Jeg blev kun hjemme en lille periode og så var jeg, sammen med søster Mary Smith Abbey og bror Farnsworth, igen på farten, på vej til øststaterne. Da vi ankom til Boston, var jeg meget udmattet. Brødrene Wood og Haskell mødte os ved depotet og ledsagede os til Ballard Vale, mødestedet. Vi blev budt velkommen af vore gamle trosvenner, med en hjertelighed som, for en tid, var hvile for mig. Vejret var usædvanligt varmt og forandringen fra Colorados forfriskende klima til Massachusetts trykkende hede gør at dette synes næsten uudholdeligt. Jeg prøvede at tale til folk, endskønt jeg var meget træt og blev styrket af at frembære mit vidnesbyrd. Ordene synes at gå direkte ind i hjertet. Det var nødvendigt at arbejde meget ved dette møde. Nye menigheder var blevet oprejst siden vort sidste lejrmøde. Dyrebare sjæle havde modtaget sandheden og disse behøvede at blive ført frem til en dybere og grundigere kundskab om praktisk gudsfrygt. Herren gav mig frihed til at frembære mit vidnesbyrd.VM4 298.3

En gang under dette møde gjorde jeg bemærkninger om at økonomisere med klæder og forbrug af midler. Der er fare for at blive uforsigtige og overilede i brugen af Herrens penge. Unge mænd som involverer sig i telt(missions)?arbejde bør være forsigtige med ikke at afholde unødige udgifter. Når teltene kommer ud på nye marker og når missionsarbejdet udbygges, vil sagen mangle meget og uden at være nærig, bør den strengeste sparsommelighed anvendes i dette tilfælde. Det er lettere at inddrive en pengeseddel, end at anbringe den. Der er mange behagelige og fornøjelige ting som ikke er nødvendige og som kan undværes uden ligefrem at lide nød. Det er meget let at mangedoble hotelregninger og jernbanebiletter, udgifter der kunne være undgået eller gjort rigtig meget mindre. Vi har kørt over vejen til og fra Californien tolv gange og har ikke brugt en eneste dollar på mad i restauranterne eller i spisevognen. Vi spiser vore måltider fra vore madkasser. Efter at have været af sted i tre dage, bliver maden ganske gammel, men lidt mælk eller varm suppe dækker vor nødtørft.VM4 299.1

Ved en anden anledning talte jeg om ægte helligelse, som er intet mindre end daglig selvfornægtelse og daglig tilslutning til Guds vilje. Da jeg var i Oregon, fik jeg vist at nogle af de nye menigheder i New England Konferensen var i fare for den fordærvende indflydelse, der kaldes “helligelse”. Nogle blev bedraget på dette lærdomspunkt, medens andre, som kender dens bedrageriske indflydelse, indser deres fare og vender sig fra den. Paulus’ helligelse var en konstant kamp med selvet. Han sagde: “Jeg dør daglig.” Hans vilje og hans ønsker hver dag, konfliktede med Guds opgave og vilje. I stedet for at følge tilbøjeligheden, gjorde han Guds vilje, uanset hvor ubehagelig og korsbærende den var for hans natur.VM4 299.2

Vi kaldte på dem, som ønskede at blive døbt og på dem som holdt sabbaten for første gang, om at de må komme frem. Femogtyve svarede. De kom med fremragende vidnesbyrd og før lejrmødets afslutning modtog toogtyve dåben.VM4 300.1

Vi var glade for at møde vore gamle venner af arbejdet her på dette sted. Vi stiftede bekendtskab med dem for tredive år siden. Vor højt elskede bror Hastings er ligeså dybt interesseret i sandheden i dag som han var dengang. Vi var glade for at møde søster Temple og søster Collins af Dartmouth, Massachusetts og bror og søster Wilkinson, i hvis hjem vi blev underholdt for mere end tredive år siden. Nogle af disse kæres pilgrimsrejser kan slutte engang; men er de trofaste til enden, vil de få livets krone.VM4 300.2

Vi blev interesseret i bror Kimbal, som er stum og har været missionær blandt stumme. På grund af hans udholdende arbejde har en ganske lille gruppe antaget sandheden. Vi mødte denne trofaste broder til vort årlige lejrmøde, omgivet af nogle af hans stumme indlemmede medlemmer. Nogle af dem, som kan høre, skriver så meget af prædiken ned, som de kan og så sidder han omgivet af sine stumme venner og læser og forkynder det aktivt igen og igen for dem, med sine hænder. Han har utvungen benyttet sig af sine midler til at fremme missionsarbejdet og derved ære Gud med sine midler.VM4 300.3

Vi forlod Ballard Vale morgen, den 3.september, for at deltage i Maine?lejrmødet. Vi nød en god hvile i unge bror Mortons hjem, nær Portland. Han og hans gode hustru gjorde vort ophold sammen med dem meget behageligt. Vi var på Maine lejrgrunden før sabbaten og var glade for at møde nogle af sagens prøvede venner her. Der er nogle, som altid er på deres pligts?post, om det er solskin eller storm, der kommer. Der er også en klasse solskins?kristne. Når alt går godt og det er behageligt for dem, er de brændende og nidkære; men når der er skyer og ubehagelige ting, har disse intet at sige eller gøre. Guds velsignelse hvilte på de aktive arbejdere, medens dem, som ikke gjorde noget, ikke fik den gavn af mødet, som de kunne. Herren var med sine tjenere, som arbejder trofast på at overbringe både det lærdomsmæssige og det praktiske. Vi ønskede meget, at se mange af dem, der ikke gav vidnesbyrd om at de var blevet velsignet af Gud, få glæde af dette møde. Jeg længes efter at se dette dyrebare folk, komme frem til deres ophøjede privilegier.VM4 300.4

Vi forlod lejrgrunden om mandagen og følte os meget udmattede. Vi havde tænkt os at deltage i Iowa og Kansas lejrmøderne. Min mand havde skrevet at han ville møde mig i Iowa. Ude af stand til at deltage i Vermont?mødet, tog vi direkte fra Maine til South Lancaster. Jeg havde svært ved at ånde og mit hjerte smertede mig hele tiden. Jeg hvilede i søster Harris rolige hjem, som gjorde alt i sin magt for at hjælpe mig. Torsdag aften vovede vi at genoptage vor rejse til Battle Creek. Jeg turde ikke betro mig selv til vognene i længere tid, i min tilstand; så vi stoppede i Rome, New York og talte til vort folk på sabbaten. Der var godt besøgt.VM4 301.1

Mandag formiddag besøgte jeg bror og søster Ira Abbey i Brookfield. Vi havde en udbytterig samtale med denne familie. Vi mærkede interesse og ivrige efter at de til sidst skulle sejre i den kristne krig og vinde evigt liv. Vi var meget ivrige efter at bror Abbey skulle overvinde sine skuffelser, lægge sig selv uforbeholdent op af Kristi fortjenester, få gennemført overvindelsen og til sidst bære sejrherrens krone.VM4 301.2

Om tirsdagen tog vi vognene til Battle Creek og den næste dag kom vi hjem, hvor jeg var glad for at hvile igen og få behandling på sanatoriet. Jeg følte at jeg var helt begunstiget med denne institutions fordele. Sygehjælperne var venlige og omsorgsfulde og rede til ethver tid af dagen eller natten, til at gøre deres yderste og hjælpe mig med mine sygdomme.VM4 301.3