Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Vidnesbyrd for menigheden bind 4

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Retskaffenhed i handel

    RETSKAFFENHED I HANDEL
    VM4 350.1

    Bror G: I mit sidste syn blev din sag vist mig. Jeg så at du elsker den sandhed som du bekender dig til, men du er ikke helliget gennem den. Din hengivenhed har været splittet mellem Guds og mammons tjeneste. Denne splid af hengivenhed står som en barriere i vejen for at du kan blive en missionær for Gud. Selvom du af bekendelse tjener Guds sag, har selviskhed ødelagt dit arbejde og skadet din indflydelse stærkt. Gud kunne ikke arbejde med dig, fordi dit hjerte ikke var rigtigt hos ham.VM4 350.2

    Så vidt det høres, har du været stærkt interesseret i sandheden; men når det kommer til at vise din tro ved gerninger, har der været en stor mangel. Du har ikke fremstillet vor tro rigtigt. Du har skadet Guds sag ved din tilkendegivelse af kærlighed til vinding; og din kærlighed til at erhverv og skænderi har ikke været for dit gode, ejheller for deres åndelige helse, som du kommer i kontakt med. Du er en skrap mand i faget og ofte overreagerer du. Du har en særlig takt for at få det bedste ud af en handel og går mere efter dit eget bedste end for andres. Hvis nogen kan snyde sig selv og du fik profit derved, ville du lade ham gøre det. Dette er ikke at følge den gyldne regel, at gøre mod andre som du vil ønske andre gøre mod dig.VM4 350.3

    I misionsarbejde, viser du samtidig dine rænkefulde tilbøjeligheder med køb og salg. Dette skaber en dårlig kombination. Enten er du det ene, eller også det andet. “Er Herren Gud, så hold eder til ham, og er Ba'al Gud, så hold eder til ham!” “Vælg i dag, hvem I vil tjene.” Gud vil ikke antage din indsats i traktat og missionsarbejdet når du rænkefuld for at hjælpe dig selv. Du er i fare for at regne vinding for at være gudsfrygt. Fristeren vil give dig smigerene lokkemidler, der facinerer dig og lokker dig til at føje din rænkesmedning som vil dræbe din åndelighed.VM4 350.4

    Verden, englene og mænd ser på dig som en bedrager, ligesom et menneske som plejer sine egne interesser og sikrer sig selv fordele uden at se omhyggeligt og samvittighedsfuldt efter deres interesser man har med at gøre. I dit forretningsliv er der en hovedstrøm af uærlighed, som besmudser sjælen og formindsker den religiøse erfaring og nådesvæksten. Du våger med skarpe forretningsøjne efter den bedste chance for en god handel. Denne rænkefulde tilbøjelighed er blevet din anden naturlighed og du ser og indrømmer ikke at dette onde ansporer disse onde ting.VM4 351.1

    Forretninger du kan gå ordentligt og lige til, der hjælper andre såvel som hjælper dig selv, vil være helt i orden, hvis de gøres ærligt; men Herren ville have antaget din tjeneste og brugt dine kræfter, din skarpe opfattelsesevne til sjælevinding, hvis du var blevet helliget ved sandheden. Øjnenes ønske til vinding har ført krig imod Ånden. Års vaner og opelskelse har efterladt deres vansirede præg på din karakter og har diskvalificeret dig til Guds arbejde. Du har en stadig længsel efter handel. Hvis du var helliget til Guds tjeneste, ville dette gøre dig til en alvorlig og udholdende arbejder for Meteren; men, misbrugt som den har været har den bragt din egen sjæl i fare og også andre kommer i fare for at gå tabt, på grund af din indflydelse.VM4 351.2

    Til tider protesterer fornuften og samvittigheden og du føler dig irettesat på grund af din handlemåde; din sjæl længes efter hellighed og himmelens vished; verdens larm virker frastødende på dig og du lægger den til side og værner om Guds Ånd. Så kommer dine verdslige tilbøjeligheder igen ind og hersker over alt. Du vil med sikkerhed møde Satans overfald og du burde forberede dig ved — på håndfast måde at modstå dine tilbøjeligheder.VM4 351.3

    Selvom apostlen Paulus blev kastet ind bag de fugtige fængselsmure og selv led af sygdomme, ønskede han stærkt at se Timotius, hans søn i evangeliet og efterlade ham sin sidste formaning. Han havde intet håb om at blive befriet fra sin trældom, for hans liv skulle opgives. Den onde Neros hjerte var helt igennem satanisk og et ord eller et nik fra ham, kunne afkorte apostlens liv. Paulus bad indstændigt om Timotius kunne komme omgående og dog frygtede han at han ikke ville komme hurtig nok og få det sidste vidnesbyrd fra hans læber. Han gentog derfor de ord han ville sige til Timotius, til en af sine medarbejdere, som havde fået lov til at være hans følgesvend i lænkerne. Denne trofaste ledsager skrev Paulus’ sidste formaning, en lille del af det citerer vi her:VM4 352.1

    “Men de, som vil være rige, falder i fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse; thi kærlighed til penge er en rod til alt ondt; drevet af den er nogle faret vild fra troen og har voldt sig selv megen bitter smerte. Men du, Guds menneske! fly alt dette og jag efter retfærdighed, gudsfrygt, troskab, kærlighed, udholdenhed, sagtmodighed; strid troens gode strid, grib det evige liv, som du er kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners nærværelse.” “Byd dem, der er rige i den nuværende verden, ikke at være hovmodige eller sætte deres håb til den usikre rigdom, men til Gud, som i rigt mål giver os alt, for at vi må nyde godt deraf; byd dem at øve godgørenhed, være rige på gode gerninger, gerne give og dele med andre og således samle sig skatte, der kan blive en god grundvold for den kommende tid, så de kan gribe det virkelige liv.” “Hvad du hørte af mig i mange vidners nærværelse, skal du betro til pålidelige mennesker, som vil være duelige til også at lære andre. Vær med til at lide ondt som en god stridsmand for Jesus Kristus. Ingen, som gør krigstjeneste, lader sig indvikle i dagliglivets sysler, hans mål er at vinde anerkendelse hos den, som hvervede ham. Og når nogen deltager i væddekamp, vinder han ikke sejrskransen, hvis han ikke kæmper efter reglerne.” Et menneske kan være havesyg og alligevel undskylde sig selv, for at arbejde for Guds sag; men han får ingen løn, for Gud ønsker ikke penge, opnået ved bedrag eller ved noget der ligner uærlighed.VM4 352.2

    Paulus fremhæver yderligere for Timotius: “Skynd dig snart at komme til mig; thi Demas forlod mig af kærlighed til den nuværende verden og rejste til Tessalonika.” Disse ord, som Paulus dikterede lige før sin død, blev skrevet ned af Lukas til vor gavn og advarsel.VM4 353.1

    [I sin undervisning til disciplene sagde Kristus: “Jeg er det sande vintræ og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den tager han bort og hver, som bærer frugt, renser han, for at den skal bære mere frugt.” Den, der er forenet med Kristus og har del i vintræets saft og næring, vil gøre Kristi gerninger. Kristi kærlighed må være i ham, ellers kan han ikke være i vintræet. Kærlighed til Gud over alle ting og til din næste som til dig selv er grundlaget for sand gudsfrygt.VM4 353.2

    Kristus spørger enhver, som bekender hans navn: “Elsker du mig?” Hvis du elsker Jesus, vil du elske de sjæle, for hvem han døde. En mand har måske ikke det mest tiltalende ydre og han kan være mangelfuld i mange henseender; men dersom han har ord for at være redelig og retskaffen, vil han vinde andres tillid. Den sandhedskærlighed, den tiltro og tillid, menneskene kan tillægge ham, vil fjerne eller opveje uheldige træk i hans karakter. Tilforladelighed i din stilling og i dit kald, villighed til at fornægte dig selv for at kunne gavne andre, vil medføre fred i sindet og sikre dig Guds velbehag.VM4 353.3

    De, der nøje vandrer i deres selvopofrende, selvfornægtende Genløsers fodspor, vil genspejle Kristi sind i deres sind. Renhed og Kristi kærlighed vil lyse i deres daglige liv og karakter, medens ydmyghed og retfærd vil lede dem på vejen. Hver frugtbar gren renses, for at den kan bære mere frugt. Selv frugtbare grene kan prange med for meget løv og se ud til at være, hvad de i virkeligheden ikke er. Kristi efterfølgere kan gøre en del arbejde for Mesteren og dog ikke udrette halvt så meget, som de kunne. Så renser han dem, fordi verdslighed, egoistisk nydelse og stolthed skyder frem i deres liv. Husbonden beskærer vinstokken for de overflødige skud, der omslynger værdiløse ting og gør den således mere frugtbar. Disse hæmmende årsager må fjernes og, den mangelfulde, overflødige vækst skæres bort, for at der kan blive plads til de lægende stråler fra retfærdighedens sol.VM4 354.1

    Det var Guds hensigt gennem Kristus at give faldne mennesker en ny prøve. Mange misforstår formålet med deres skabelse. Det var, for at de kunne blive til velsignelse for mennesker og Gud til ære, ikke for at glæde og forherlige sig selv. Gud renser stadig sit folk og bortskærer overflødige, vidtspredende grene, for at de må kunne bære frugt til hans ære og ikke blot bære blade. Gud renser os ved sorg, ved skuffelse og trængsel, for at væksten af stærke, dårlige karaktertræk kan svækkes og de bedre træk få anledning til at udvikles. Afguder må bortkastes, samvittigheden må blive mere følsom, hjertets betragtninger må blive åndelige og hele karakteren må blive symmetrisk. De, der virkelig ønsker at herliggøre Gud, vil være taknemlige for blotlæggelsen af enhver afgud og enhver synd, så de må kunne se disse onder og aflægge dem; men det delte hjerte vil kræve overbærenhed hellere end fornægtelse.VM4 354.2

    Den tilsyneladende tørre gren bliver en del af det levende vintræ ved at forenes med det. Med fiber efter fiber og åre efter åre slutter den sig til vintræet, indtil den får sit liv og sin næring fra hovedstammen. Den indpodede kvist sætter knopper, blomstrer og frembringer frugt. Sjælen, som er død i overtrædelser og synd, må gennemgå en lignende proces for at blive forligt med Gud og blive delagtig i Kristi liv og glæde. Ligesom podekvisten får liv, når den forenes med vintræet, således får synderen del i guddommelig natur, når han forenes med Kristus. Dødelige mennesker forenes med den evige Gud. Under en sådan forening bor Kristi ord i os og vi ledes ikke af en rykvis følelse, men af et levende, blivende princip. Kristi ord må betragtes og næres og gemmes i hjertet. De bør ikke gentages på en ligegyldig måde, uden at finde nogen plads i erindringen og uden at øve nogen indflydelse på hjerte og liv.VM4 354.3

    Ligesom grenen må blive på vintræet for at få den livgivende saft, som bringer den til at blomstre, således må de, der elsker Gud og holder alle hans ord, blive i hans kærlighed. Uden Kristus kan vi ikke underkue en eneste synd eller overvinde den mindste fristelse. Mange behøver Kristi ånd og hans kraft til at oplyse deres forstand, lige så meget som den blinde Bartimæus behøvede sit naturlige syn. “Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv, men kun hvis den bliver på vintræet, således kan I ikke heller, uden I bliver i mig.” Alle, som virkelig er i Kristus, vil erfare nytten af denne forening. Faderen antager dem i den elskede og de bliver genstand for hans ømme, kærlige omsorg. Denne forbindelse med Kristus vil føre til hjertets renselse, til en forsigtig vandel og en ulastelig karakter. Frugten, som vokser på kristentræet, er “kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, afholdenhed.” Vejl f menigh bd. 1 side 422-423]VM4 355.1

    Min bror du behøver en tæt forbindelse med Gud. Du har karaktertræk du er ansvarlig for. Dine kræfter er blevet brugt forkert. Gud kan ikke billige din opførsel. Din standart er ligesom den verdsliges og ikke den som Kristus har givet os i sit liv. Du har set igennem verdens øjne og dømt efter dens uhellige bedømmelse. Din sjæl må renses fra verdens besmittende indflydelse. Du har gentagende gange afveget fra fuldstændig renhed, for det som du bilder dig selv ind var vinding, men som var et virkeligt tab. Ethvert bedrageri i dine handlinger vil forringe din belønning i himmelen, hvis du vil vinde det hjem. Ethvert menneske vil få sin løn efter hvordan hans gerninger har været.VM4 355.2

    Du har ingen tid at miste, men gør ihærdige anstrengelser for at overvinde dine markante karaktertræk, som, hvis de føjes, lukker herlighedsdørerne for dig. Du kan ikke afse at miste himlen. Du behøver nu at gøre en afgjort forandring i dine ord og handlinger, for at kunne overvinde din havesyge og vinde tanker i den helligede sandheds kanal. Kort sagt, du behøver at blive forvandlet. Så vil Gud antage dit arbejde i hans sag. Du bør være et menneske med en så udelt sandfærdighed at kærlighed til vinding ikke vil forføre dig og ingen fristelse overvinde dig. Herren kræver af alle som bekender hans navn en streng overholdelse af sandheden. Dette vil være ligesom salt som ikke har mistet sin kraft, ligesom lys midt i verdens moralske mørke og bedrag.VM4 356.1

    “I er verdens lys,” sagde Kristus. Dem som er oprigtigt knyttet til Gud, ved at genspejle himlens lys, vil have en frelsende kraft i menigheden og også i verden; for duften af gode handlinger og sandfærdige handlinger vil gøre dem til gode rygtemagere også blandt dem, som ikke er af vor tro. Dem som frygter Gud vil respektere og ære en sådan karakter; end også vor tros fjender, når de ser Kristi ånd og liv udvist i daglige gerninger, vil dette ære Gud, deres styrkes og æres kilde.VM4 356.2

    Du, min bror, burde være sandt omvendt til sandheden og helt overgivet til Guds arbejde for nogle år siden. Dyrebare år, som burde have været rige på erfaringer i Guds ting og i praktisk arbejde i hans sag, er gået tabt. Hvor du nu skulle kunne lære andre, har du selv undladt at komme til sandhedens fulde kundskab. Du burde nu have en erfaringsmæssig kundskab til sandheden og udrustet til at frembære advarselsbudskabet til verden. Dine tjenester er næsten gået helt tabt for Guds sag, fordi dit sind er splittet; du har planlagt og smedet rænker, købt og solgt, tjent ved boderne.VM4 356.3

    Verdens mug har omtåget din opfattelsesevne og forvrænget din forstand, så at dine svage anstrengelser ikke har været antagelige ofre for Gud. Havde du skilt dig af med spekulerede tilbøjeligheder og arbejdet i modsat retning, ville du være blevet beriget med guddommelig kundskab og generelt ville få åndelige ting, i stedet for at miste åndelig kraft og formindske din religiøse erfaring.VM4 357.1

    [Fællesskab med Faderen og med hans Søn, Jesus Kristus, betyder en forædling, en højnelse, en delagtiggørelse i uudsigelige glæder og en fylde af herlighed. Føde, klæder, livsstilling og formue kan have sin værdi, men det at være forenet med Gud og have del i hans guddommelige natur er af uvurderlig værdi. Vort liv må være skjult med Kristus i Gud og skønt det endnu ikke er “åbenbaret, hvad vi engang skal blive”, “når Kristus, vort liv, åbenbares”, så ved vi dog, at vi skal “blive ham lige, thi vi skal se ham, som han er”. Den kristne karakters fyrstelige værdighed vil lyse som Solen og lysstrålerne fra Kristi åsyn vil blive genspejlet af dem, der har renset sig selv, ligesom han er ren. Den forret at blive Guds børn kan fås billigt, nemlig ved at ofre alt, hvad vi har, om det så skal være selve livet. Herren kommer 7.dec]VM4 357.2

    Min kære bror, du burde sætte dig for at blive et menneske efter Guds hjerte. Hvad andre end gør eller siger, som ikke er helt efter den kristne standart, er ingen undskyldning for dig. Du skal stå foran hele jordens Dommer, ikke svare for nogen anden end dig selv. Vi har hver især et ansvar; og intet menneskes karaktermangel kan være den mindste undskyldning for vor skyld; for Kristus har, i sin karakter, givet os et fuldkomment mønster, et fejlfrit liv.VM4 357.3

    Sjælefjendens mest hårdnakkede angreb forøves på den sandhed vi bekender og enhver adskillelse fra det rigtige afspejler vanære på den. Vor største fare er at få tankerne adskilt fra Kristus. Jesu navn har kraft til at drive Satans fristelser tilbage og opløfte en standart for os, som er imod ham. Så længe som sjælen hviler med urokkelig tillid til forsoningens kraft, vil den stå fast ved principperne som en klippe og alle Satans og hans engles kræfter kan ikke rokke den af dens renhed. Sandheden som den er i Jesus er en ildmur omkring den sjæl, der klynger sig til ham. Fristelser vil øse ned over os, for ved dem prøves vi under vor prøvetid på jorden. Dette er Guds prøvelse, en åbenbaring af vore egne hjerter. Der er ingen synd i at få fristelser; men synden kommer når der gives efter for fristelsen.VM4 357.4

    Hvis dine evner og dygtighed blev brugt lige så meget til sjælevinding og at udbrede sandheden for dem i mørke, som til vinding af jordiske ejendomme, ville du have mange stjerner i din glædeskrone i himmelens herlighed. Der er kun få, som er ligeså trofaste i Guds tjeneste, som de, der tjener deres egne timelige sager. Et fast fortsæt er sikkert for at få det ønskede resultat. Mange føler at det ikke er absolut nødvendigt at være så kræsen, tilbørlig og fuldendt i Guds arbejde, som det er i deres egne timelige sager. Deres hjerte og sind som bekender at tro sandheden, burde ophøjes, renses, forædles og åndeliggøres. Uddannelse af sindet for denne store og betydningsfulde sag, forsømmes frygtelig. Guds arbejde gøres skødesløst, dovent og på en kludret måde, fordi det så ofte overlades til følelsernes lune, end til helligede principper og hellige hensigter.VM4 358.1

    [Det er i højeste grad nødvendigt, at mænd og kvinder, som har kundskab om Guds vilje, lærer at blive fremgangsrige arbejdere i hans sag. De bør være belevne, forstandige mennesker, som ikke har den bedragende udvortes glans og verdensmenneskets sleske og affekterede væsen, men den finhed og sande høflighed, der har en duft fra himlen og som enhver kristen vil have, når han er delagtig i den guddommelige natur. Den mangel på sand værdighed og Kristi finhed, som gør sig gældende i sabbatsholdernes rækker, forringer os som folk og gør den sandhed, vi bekender os til at tro, utiltrækkende. Det arbejde, som består i at udvikle vort sind og danne de rette manerer, bør føres fremad til fuldkommenhed. Dersom de, der bekender sig til at tro sandheden, ikke vil benytte deres privilegier og anledninger til at vokse op til mands modenhed i Kristus Jesus, vil de ikke blive til ære for sandhedens sag eller til ære for Kristus. Buds t unge side 256]VM4 358.2

    Hvis du, min bror, havde studeret de hellige skrifter ligeså trofast som du havde sørget for vinding, ville du nu kunne være en mand i Guds ord og i stand til også at lære andre. Det er din egen fejl at du ikke er kvalificeret til at lære andre sandheden. Du har ikke opdyrket de evner som gør dig til en klog, resultatrig, åndelig arbejder for din Mester. Karaktertræk som bjærgsomhed og skarpsindighed i verdslige sager er blevet brugt så meget, at dine tanker er blevet udviklet til at købe, sælge og få det bedste ud af handlen. I stedet for at give tillidsfuldt til dine brødre og søstre og venner, som et menneske som besidder sand karakter?adel, ophøje dig over alle småting og havesyge, gør du dem bange for dig. Din religiøse tro er blevet brugt til at sikre dine brødres tillid, så du kan udøve din skrappe handlemåde og få fortjeneste. Dette har du gjort så meget at det er blevet næsten naturligt og du ser ikke hvordan din opførsel ser ud for andre. Sand gudfrygtighed må markere hele dit fremtidige liv og handlemåde hvis du vil modvirke den indflydelse du har spredt, fra Kristus og sandheden.VM4 359.1

    Dit forhold til Gud og medmennesker kræver en forandring i dit liv. I bjergprædiknen var verdens Forløsers formaning følgende: “Derfor, alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem; thi sådan er loven og profeterne.” Disse ord er af højeste værdi for os, en gylden regel er givet os, med hvilket vi kan måle vor optræden. Dette er den sande regel for ærlighed. Rigtig meget er indbefattet i disse ord. Vi pålægges her at behandle vor næste som vi ville ønske at de skal behandle os, hvis vi var i deres sted.
    Plano, Texas, den 24.nov. 1878
    VM4 359.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents