Økonomisering og selvfornægtelse

ØKONOMISERING OG SELVFORNÆGTELSE
VM4 571.1

Økonomisering når det gælder udbetaling af midler, er en fremragende branche i kristen visdom. Dette emne tages der ikke tilstrækkeligt hensyn til, af dem som har ansvarsbetyngede stillinger på vore institutioner. Penge er en fremragende gave fra Gud. I hans børns hænder er det mad for sultne, drikke for tørstige og klæder for nøgne; det er et forsvar for de nedtrykte og et sundhedsmiddel for den syge. Midler skal ikke være unødige eller ødsles til at tilfredsstille stolthed eller ærgerrighed.VM4 571.2

For at kunne imødekomme folks virkelige behov, må strenge motiver af religiøse principper være den styrende kraft. Når kristne og verdslige bringes sammen, kan det kristne element ikke blandes med det uhellige. Modsætningen mellem de to, må holdes skarp og tydelig. De er tjenere af to mestre. Den ene gruppe tilstræber sig at holde sig på lydighedens sti mod Guds krav, enkelhedens, sagtmodighedens og ydmyghedens sti og efterligner Forbilledet, Kristus Jesus. Den anden gruppe er i enhver henseende modsat den første. De er verdens tjenere, ivrige og begærlige efter at følge dens moder i overdrevne klæder og tilfredsstiller appetitten. Dette er den mark, som Kristus har givet dem på sanatoriet, deres bestemte arbejde. Vi skal ikke gøre distancen mellem os og verdslige mindre, ved at nå deres standard, træde ned fra den ophøjede sti, der, ved Herrens løsesum er gjort os at vandre på den. Men den charme der vises i kristenlivet — principper ført ud i vort daglige arbejde, holde appetitten under fornuftens kontrol, fastholde klædernes enkelhed og føre hellig samtale, — vil være et stadigt skinnene lys på deres stivej, som har falske levevaner.VM4 571.3

Der er svage og frugtesløse mennesker, som ikke har sindets dybder eller principfasthedens kraft, som er dumme nok til at påvirkes og fordærves bort fra evangeliets enkelhed, af modens fanatikere. Hvis de ser at dem, som bekender sig som reformere, såvidt omstændighederne giver mulighed, føjer sig for appetit og klæder efter verdens skikke, vil føjelighedens slaver blive bekræftet i deres trodsige vaner. De konkluderer at de alligevel ikke er så langt borte fra vejen og at de ikke behøver at gøre en stor forandring. Guds folk bør holde fast om det rigtiges norm og udøve en indflydelse der retter de menneskers forkerte vaner, som har dyrket modens alter og bryde den fortryllelse Satan har haft over disse stakkels sjæle. Verdslige bør se en markant modsætning mellem deres egen ødselhed og de reformertes enkelhed som er Kristi efterfølgere.VM4 571.4

Hemmeligheden bag livets succes er en omhyggelig, samvittighedsfuld opmærksomhed på de små ting. Gud gør det enkle blad, de små blomster, græssets blade, med så megen omsorg at han skaber en verden. En stærk og skøn karakters symmetriske form opbygges af enkeltstående pligtshandlinger. Alle burde lære at blive trofaste i den mindste, såvel som i den store opgave. Deres arbejde kan ikke bære Guds eftersyn, hvis der ikke er trofast, ihærdig og økonomisk omsorg for små ting med i det.VM4 572.1

Alle som er knyttet til vore institutioner bør have en skønsom omsorg så intet går til spilde, heller ikke hvis arbejdet ikke sorterer under een selv. Enhver kan gøre noget for at økonomisere. Alle bør udføre deres arbejde, ikke for at få menneskers ros, men på en sådan måde at det kan bestå Guds nøje undersøgelse.VM4 572.2

[Kristus gav engang sine disciple en lektie i sparsommelighed som er værd at lægge mærke til. Han udførte et mirakel for at mætte flere tusinde sultne mennesker. Da alle havde spist sig mætte, lod han ikke det som var til overs, gå tabt. Han var i stand til at give mad til den store mængde når det var nødvendigt, bad disciplene om at samle resterne sammen, så at ingenting skulle gå tabt. Denne lærdom er ligeså nyttig for os som for dem som levede på Kristi tid. Guds Søn har omsorg for alt det vi behøver i det daglige liv. han glemte ikke stykkerne som var til overs efter det store måltid, som om han kunne sørge for et lignende måltid når som helst han måtte ønske.] Medarbejderne på vore institutioner vil gøre rigtigt i at give agt på lektien: “Saml de tiloversblevne stykker sammen, så intet går til spilde.” dette er alles pligt; og dem som besidder en ledene stilling burde sætte et eksempel. [Det kristne hjem side 297]VM4 572.3

Dem, hvis hænder er åbnede for at besvare kaldet på midler, som skal støtte Guds sag og hjælpe lidende og trængene, er ikke dem, som findes løsagtige, slappe og nølende i deres ledelse af forretninger. De er altid omhyggelige med at holde deres udgifter indenfor deres indtægter. De er sparsommelige ud fra princip; de anser det for deres pligt at spare, så de har noget at give af.VM4 573.1

Nogle af medarbejderne lader, ligesom Israels børn, en fordærvet appetit og gamle laster råbe efter overmagten. Ligesom det gamle Israel, længdes de efter Ægyptens porrer og løg. Alle på disse institutioner bør holde sig strengt fast til livets sundhedens love og, i deres eksempel, ikke give støtte til andres forkerte vaner.VM4 573.2

Det er overtrædelser i små ting, som først leder sjælen bort fra Gud. Ved deres eneste synd, at tage del i den forbudne frugt, åbnede Adam og Eva veernes flodporte over verden. Nogle kan betragte denne overtrædelse som en meget lille ting, men vi ser at dets konsekvenser var alt andet end små. Engle i himmelen har en bredere og mere ophøjet aktionskreds end vi, men det rigtige for dem og det rigtige med os er en og samme ting.VM4 573.3

Det er ikke en ringe og begærlig ånd, de behørige embedsmænd at irettesætte de herskende fejl og forlanger retfærdighed, sparsommelighed og selvfornægtelse af alle medarbejdere. Den kommer ikke ned fra behørig værdighed for at vogte vore institutioners interesser i disse sager. Dem som selv er trofaste, søger af naturen andres trofasthed. Streng renhed burde herske over ledernes handlemåde og bør føres igennem til alle, som arbejder under deres ledelse.VM4 573.4

Principfaste mennesker behøver ikke låse og nøglers begrænsninger; de behøver ikke at bliver overvåget. De vil handle sandt og ærligt til alle tider, alene, uden nogen ser på dem, som i det offentlige. De vil ikke pådrage deres sjæle en plet for nogen form for vinding eller selvisk fortrin. De foragter en dårlig handling. Selvom ingen andre kunne vide det, vil de vide det selv og dette kunne have ødelagt deres selvrespekt. Dem som ikke er samvittighedsfulde og trofaste i små ting, vil ikke lade sig reformere der, hvor der er love, restriktioner og strafudmåling.VM4 573.5

[Få mennesker har moralsk rygrad til at stå imod fristelserne, især på appetittens område og til at praktisere selvforsagelse. For nogen er det en uimodståelig fristelse at se at andre spise et tredje måltid om dagen. de bilder sig ind at de er sultne. Men disse fornemmelser er ikke et signal fra maven om at få mere mad. Det er bare sindet som stiller krav. Det er ikke blevet styrket gennem faste principper og det er ikke blevet oplært til selvforsagelse. Men selvkontrollens murer må ikke svækkes eller brydes på noget punkt. Hedningernes apostel Paulus, siger: “Jeg er hård mod mit legeme og holder det i ave, for at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive forkastet.”VM4 574.1

Den som ikke vinder sejer i små ting, har ingen moralsk styrke til at stå de store fristelser imod.] Alle som søger at gøre ærligheden til det fremherskende princip i dagliglivet, vil have brug for at være på vagt, så de ikke tragter efter menneskers sølv, guld eller klæder. Når de er tilfredse med passende mad og klæder, vil det være en lettere sag for dem at holde hjertet og hænder borte fra begærlighedens og vanærens besmittelse. [Råd og vink side 136]VM4 574.2

Da vaner der dannes i barndommen og ungdommen har mere indflydelse end en naturlig gave, der gør mænd og kvinder intellektuelt store eller små og forkrøblede; for de allerbedste talenter kan, ved forkerte vaner, blive forkvaklede og svækket. I stor omfang bestemmes karakteren i de tidlige år. Korrekte, dydige vaner dannet i ungdommen, vil almindeligvis markere den enkeltes opførsel igennem livet. I de fleste tilfælde vil dem, som har ærbødighed for Gud og ærer det rigtige, have lært denne lektie før verden kunne sætte sit afbillede på sjælen. Midaldrende mænd og kvinder er normalt ligeså ufølsomme for nye indtryk som den forhærdede klippe; men unge er modtagelige og en rigtig karakter kan let formes.VM4 574.3

Dem som arbejder på vore institutioner har, i mange henseender, de bedste fordele for at danne rigtige vaner. Ingen vil sættes uden for fristelsens rækkevidde, for enhver karakter er der svage punkter der er i fare, når der angribes. Dem som bekender Kristi navn bør ikke, ligesom de selvretfærdige farisæere, finde fornøjelse i at genoptælle deres gode gerninger, men alle bør føle nødvendigheden i at holde den moralske natur afbalanceret, ved stadig årvågenhed. Ligesom trofaste skildvagter bør de vogte sjælens kastel og ikke eneste øjeblik føle at de mangler årvågenhed. Alvorlig bøn og levende tro er deres eneste sikkerhed.VM4 575.1

Dem som begynder at blive uforsigtige med deres skridt, vil, før de bliver klar over det, finde ud af, at deres fødder er indviklet i et spind, som det er umuligt for dem selv at komme fri af. Det bør være et fast princip for alle at være sandfærdige og ærlige. Uanset om de er rige eller fattige, de har venner eller er ladt alene, hvad de end er, bør de bestemme sig til Guds styrke, så ingen indflydelse får dem til at begå den mindste forkerte handling. Alle som én bør erkende at institutioners trivsel, som Gud har sat iblandt os, beror på dem, som enkeltpersoner.VM4 575.2