I Battle Creek

I Battle Creek

National?lejrmødet blev holdt i Battle Creek, den 2.?14. oktober. Dette var den største samling af syvendedags adventister der nogen sinde er blevet holdt. Mere end fyrre prædikanter var tilstede. Vi var alle glade for at møde ældre Andrews og Bourdeau fra Europe og ældre Loughborough fra Californien. Ved dette møde fik vi rapporter fra arbejdet i Europa, Californien, Texas, Alabama, Virginia, Dakota, Colorado og i alle nordstaterne fra Maine til Nebraska.VM4 301.4

Her var jeg lykkelig for at slutte mig til min mand i arbejdet. Selvom jeg var meget træt og led af hjertevanskeligheder, gav Herren mig styrke til at tale til folk næsten hver dag og nogen gange to gange om dagen. Min mand arbejdede meget hårdt. Han var tilstede ved næsten alle forretningsmøder og talte næsten hver dag i sin sædvanlige, klare og tydelige stil. Jeg tænkte at jeg nok ikke havde styrke til at tale mere end to eller tre gange under mødet; men da mødet skred frem, fik jeg mere kraft. Ved adskillige anledninger stod jeg på mine fødder i fire timer og bød folk komme frem til forbøn. Jeg har aldrig før følt Guds særlige hjælp mere mærkbart end under dette møde. På trods af dette arbejde fik jeg stadig mere styrke. Og til Guds ros kan jeg her skrive at jeg var langt sundere ved mødets afslutning, end jeg havde været i seks måneder.VM4 302.1

Om onsdagen i den anden mødeuge forenede nogle få af os i bøn for en søster, som var plaget af modløshed. Jeg blev velsignet meget da jeg bad. Herren synes at være meget nær. Jeg blev rykket bort i et syn om Guds herlighed og fik vist mange ting. Så gik jeg til mødet og med en alvorlig fornemmelse af vort folks tilstand, gjorde korte udtalelser om de ting, jeg havde fået vist. Siden har jeg fået nedskrevet noget af dette i vidnesbyrd til enkeltpersoner, i appeller til prædikanter og i adskillige andre artikler i denne bog.VM4 302.2

Dette var møder med en alvorlig kraft og med dybeste interesse. Adskillige tilknyttet til vort forlagsvirksomhed blev overbeviste og omvendt til sandheden og frembar klare og kloge vidnesbyrd. Vantro personer blev overbeviste og stillede sig under Prins Immanuels banner. Dette møde var en absolut sejr. Ethundrede og tolv blev døbt før det afsluttede.VM4 302.3

Den efterfølgende uge, blev arbejdet med tale, bøn og nedskrivning af vidnesbyrd mere belastende end under mødet. To eller tre møder blev afholdt hver dag for vore prædikanters skyld. Disse var af stor interesse og meget vigtige. Dem, som frembærer dette budskab til verden, bør have en daglig erfaring med Guds sager og i enhver forstand omvendte mennesker, helliget ved sandheden, som de overbringer andre, fremstille Jesus Kristus i deres liv. Da og ikke før, vil de få held med deres arbejde. Der blev gjort det alvorligste arbejde for at drages nærmere til Gud, ved bekendelse, ydmygelse og bøn. Mange sagde at de så og mærkede vigtigheden af deres arbejde, som Kristi tjenere, som de aldrig før havde set og følt. Nogle mærker arbejdets storhed dybt og deres ansvar over for Gud, men vi længes efter at se en større manifestation af Guds Ånd. Jeg vidste at når vejen var ryddet, ville Guds Ånd komme ind, ligesom på pinsefestens dag. Men der var så mange i så stor afstand fra Gud, at de ikke lod til at vide, hvordan tro udvises.VM4 302.4

Appeller til prædikanter, andre steder i dette nummer, udtrykker mere fyldigt hvad Gud har vist mig om deres sørgelige tilstand og deres store privilegier.VM4 303.1