Sagen I Battle Creek

SAGEN I BATTLE CREEK
VM4 511.3

Mange som er kommet til Battle Creek havde ikke til hensigt at bære byrder. De er ikke kommet fordi de nærer nogen særlig ængstelse for denne sags skyld, men for deres egen interesse, fordi de ønsker at gavne sig selv. De håber at få de fordele af institutionerne i det område, uden selv at bære nogle ansvar.VM4 511.4

Nogle, som er kommet til Battle Creek for at få bedre og gavne sig selv, er skyldig i egenkærlighed og endog skyldig at bedrage vore brødre, tilrejst fra udlandet. Hvis man kan få det bedre derved, burde vore institutioner nyde godt deraf og ikke de enkeltpersoner, som ikke har gjort noget for at bygge dem op og, som kun har egoistiske interesser for dem. Mange som kom til Battle Creek ikke til styrke — religiøst — for sagen. I hjertet er de ligesom Kora, Datan og Abiram; og fik de anledningen til det, ville følge disse onde mænds eksempel. Deres svigagtige transaktioner kan faktisk hemmeligholdes for deres brødres øjne, normalt; men Gud ser deres handlemåde og vil til sidst belønne dem efter deres gerninger.VM4 512.1

Nogle som har været længe i Battle Creek og som burde være ansvarsbevidste, besidder betroede stillinger, kun af navn. De er blevet til vore institutioners vogtere; men deres handlemåde viser at de ikke har særlig interesse for dem, ejheller byrde for dem. Deres tanker kredser sig om dem selv. Skulle vi dømme dem efter deres gerninger, måtte vi slutte at de betragter deres egne kræfter for dyrebare til at bruges på disse Guds redskaber, medmindre de selv kan få timelige fordele. Disse passer ikke deres forretninger, ikke fordi de ikke kan, men fordi de passer sig selv og vil helst lulle sig selv i søvn i den kødelige sikre vugge.VM4 512.2

Mennesker som gør det til deres livsmål at glæde og gavne sig selv, burde ikke blive på en så betydningsfuld post. De har ingen ret til at være der; for de står direkte i vejen for Guds arbejde. Dem, som forsømmer Herrens fattige og som ikke føler byrde for enker og faderløse, ikke gør disses situation til deres egen og arbejde på retfærdighed og rimelighed mellem mennesker, er skyldig i at forsømme Kristus i skikkelse af hans hellige, fordi den sag, som de ikke kender, vil de ikke gøre noget for. Hvis den største vagtsomhed ikke udvises i værkets store hjerte, mod at beskytte sagens interesser, vil menigheden blive ligeså fordærvet som andre trosamfunds menigheder.VM4 512.3

Alle som bor i Battle Creek vil have et frygteligt regnskab at aflægge for Gud, hvis de tillader synd begås mod en bror. Det er en alarmerende kendsgerning at ligegyldighed, søvendrukkenhed og apati har kendetegnet mennesker i betroede stillinger og at der er en stadig større stolthed og alarmerende ligegyldighed over for Guds Ånds advarsler. De barrierer, som Guds ord sætter omkring sit folk, er blevet nedbrudt. Mennesker, som kender til den vej Gud har ført sit folk på førhen, har i stedet for at forhøre sig om de gamle stier og forsvare vor position som et særskilt folk, lænket hænderne sammen med verden. Det mest alarmerende i sagen er at advarende stemmer er blevet hørt i form af protester, bønner og advarsler. Det er som om at Guds folks øjne er forblindede, medens menigheden driver hurtig i verdslighedens kanal.VM4 513.1

Gud ønsker ikke at tykhovede mennesker skal varetage hans institutioners og menigheds interesser, men han ønsker levende arbejdsomme folk, — dygtige og kvikke folk. — folk som har øjne og åbner dem så de kan se og hjerter så de er åbne over for hans Ånds påvirkninger. Han holder folk strengt ansvarlige for at vogte hans sags interesser i Battle Creek.VM4 513.2

Der er nogle i Battle Creek, som aldrig helt har ladet sig irettesætte. De har taget egen valgte kurs. De har altid, i større eller mindre grad, udøvet en indflydelse mod dem, som har stået frem og forsvaret det rigtige og irettesat det forkerte. Disse personers indflydelse på dem, der kommer her og kommer i kontakt med delegerede, er meget dårlig. De fylder disse nyankommendes sind med spørgsmål og tvivl om Guds Ånds vidnesbyrd. De giver et falsk billede af Vidnesbyrdene; og i stedet for at lede disse personer til helligelse til Gud og lytte til menighedens røst, lærer de dem at blive uafhængige og ikke lægge mærke til andres meninger og bedømmelse. Indflydelsen fra denne klasse har arbejdet i det skjulte. Nogle ved ikke om den skade de gør; men når de selv er de uhelligede, stolte og oprørske, leder de andre ind på det forkerte spor. En giftig atmosfære indhaleres fra disse uhelligede mennesker. Sjæles blod er på disses klæder og Kristus vil sige til dem på den endelige dag: “Gå bort fra mig alle I, som øver uret!” De vil blive forbavsede; men deres bekendende kristne liv var et bedrag.VM4 513.3

Hvis alle i Battle Creek var oprigtige over for det lys Gud har givet dem, oprigtige mod menighedens interesser, mærkede værdien af de sjæle Kristus døde for, ville der udvises en anden indflydelse. Men her ser vi i stort omfang den erfaring Israels børn gjorde. Idet folket stod foran Sinajs bjerg og lyttede til Guds røst, blev de så stærkt indprentet af hans hellige nærhed, at de trak sig tilbage i rædsel og skreg til Moses: “Tal du med os, så vil vi lytte til; men lad ikke Gud tale med os, at vi ikke skal dø!” Der foran bjerget gjorde de højtidelige løfter for lydighed mod Gud; men knapt nok var tordenen, basunen og Herrens røst ophørt, før de havde bøjet knæ for en afgud. Deres leder var kaldt borte fra deres øjne og var indhyllet i en tyk sky, i samtale med Gud.VM4 514.1

Moses’ medarbejder, som var overladt folkets alvorlige tarv under hans fravær, hørte at de beklagede sig over at Moses havde forladt dem og udtrykte ønske for at vende tilbage til Ægypten; dog, af frygt for at fornærme folket, sagde han ikke noget. Han stod ikke frimodigt frem for Gud, men for at behage folket gjorde han en guldkalv. Det var som om han sov fra dette begyndende onde. Da det første oprørske ord blev sagt, kunne Aron have standset det; men så bange var han for at fornærme folket at han tilsyneladende gjorde sig enig med dem og blev til sidst overtalt til at lave en guldkalv, de kunne dyrke.VM4 514.2

Prædikanter bør være trofaste vagtfolk, se det onde og advare folket. Farerne bør altid stå klart for dem og indskærpes over for dem. Den formaning Timotius fik var følgende: “Overbevis, tugt, forman med al langmodighed og belæring.”VM4 515.1

Der er blevet dannet ægteskaber i Battle Creek som Gud ikke har noget at gøre med. Nogle gange er ægteskaberne blevet blandet dårligt, andre har været umodne. Kristus har advaret os at denne tilstand af tingene vil eksistere før hans anden tilsynekomst. Det er en af de sidste dages tegn. En lignende tilstand, var der før vandfloden. Folks tanker bliver fortryllede over ægteskabs?spørgsmålet. Når der er så megen usikkerhed, så stor fare, er der ingen grund til at vi gør store parader eller opvisning, heller ikke hvis partnerne passede hinanden fuldstændigt; men endnu ikke er prøvet.VM4 515.2

Når dem, som bekender at være reformatorer, dem med ydmygt liv, efteraber verdslig rigdoms skikke og moder, så er det en skamplet for vor tro. Der er nogle Gud gav advarende ord; men hvad stoppede dem? Nej; de frygtede ikke Gud, for Satans magts fortryllelse var over dem. Og nogle i Battle Creek har påvirket disse stakkels bedårede mennesker til at følge deres egen bedømmelse og derved har de forkrøblet deres nyttighed og pådraget sig Guds mishag.VM4 515.3

[Gud ønsker at vi skal udvikle karakterstyrke. De som indtager en opportunistisk livsholdning, vil ikke få nogen rig belønning i sin tid. Gud ønsker at de som arbejder i hans værk, skal være mænd og kvinder med skarpe sanser og en rask fatteevne. De må være mådeholdne i mad. Fede og overdådige retter burde ikke findes på deres bord. Og når de stadig er optaget med tankearbejde og de får for lidt motion, bør de spise meget sparsomt endog af enkel og sund mad. Daniels klare fatteevne hans principfasthed og intellektuelle styrke til at tilegne sig kundskaber skyldes for en stor del hans enkle kosthold og hans oprigtige bønneliv. Råd og vink side 66-67]VM4 515.4

Eli var et godt menneske, med ren moral; men han var for eftergivende. Han pådrog sig Guds mishag fordi han ikke styrkede de svage punkter i sin karakter. Han ville ikke såre nogen og havde ikke moralsk mod til at irettesætte synd. Hans sønner var modbydelige mænd; alligevel fjernede han dem ikke fra deres betroede stillinger. Disse sønner vanhelligede Guds hus. Dette vidste han og blev bedrøvet af det, for han elskede renhed og retfærdighed; men han havde ikke tilstrækkelig moralsk styrke til at standse det onde. Han elskede fred og harmoni og blev mere og mere ufølsom overfor urenhed og forbrydelser. Men så tog den store Gud sagen i sin egen hånd. Selvom irettesættelsen falder på ham, ved hjælp af et barn, så accepterer han den. Han føler at det er hvad han fortjener. Han viser ingen bitterhed overfor Samuel, Guds budbringer; han elsker ham, men fordømmer sig selv.VM4 516.1

Elis skyldige sønner blev dræbt i krig. Han kunne bære at hans sønner blev dræbt, men han kunne ikke bære nyheden at Guds ark var taget. Han vidste at hans synd, for ikke at stå på det rigtige og betvinge det forkerte, til sidst havde frarøvet Israels styrke og ære. Han blev dødsbleg og faldt bagom og døde.VM4 516.2

Hvilken lektie har vi dog ikke her, til unges forældre og formyndere og til dem, som tjener i Guds sag. Når bestående onder ikke imødekommes og bremses, fordi mennesker har for lidt mod til at irettesætte det forkerte, eller fordi de interesserer sig for lidt eller er for dovne til at bruge deres egne kræfter og alvorligt rense familie eller Guds menighed, drages de til ansvar for de onder der er, af deres pligtforsømmelse. Vi er ligeså ansvarlig for onder vi kunne have bremset hos andre, ved irettesættelser, ved advarsler, ved forældres eller prædikanters myndighed, som vi er skyldige i egne handlinger.VM4 516.3

Eli burde først have forsøgt at tvinge det onde ved milde midler; men hvis det ikke hjælper, burde han have tvunget det onde med de strengeste midler. Guds ære må bevares som hellig også hvis den adskiller os fra nærmeste slægtninge. En fejl i et menneske med andre talenter, kan ødelægge hans nyttighed i dette liv og få ham, på Guds dag, til at høre disse uvelkomne ord: “Vig bort fra mig, I der udøver uretfærdighed.”VM4 517.1

Eli var venlig, elskende og mild og havde en sand interesse for Guds tjeneste og hans sags fremgang. Han var et menneske med kraft i bønnen. Han rejste sig aldrig i oprør mod Guds ord. Men han var mangelfuld; han havde ikke karakterfasthed til at irettesætte synd og udøve retfærdighed mod synderen, så at Gud kunne lade ham holde Israel rent. Han forøgede ikke sin tro, modet og kraften til at sige nej på rigtige tidspunkt og på rette sted. Synd er synd; retfærdighed er retfærdighed. Det advarende basunstød må lyde. Vi lever i en frygtelig ond tidsalder. Gudsdyrkelsen vil blive fordærvet, medmindre der er årvågne mennesker på hver pligt?post. Nu er der ikke nogen, der har tid til at lade sig opsluge i selvisk magelighed. Ingen af de ord Gud har talt må få lov til at falde til jorden.VM4 517.2

Selvom nogle bekendere i Battle Creek har troet på Vidnesbyrdene, har de trådt på dem under deres fødder. Kun få har læst dem med interesse, kun få har givet agt på dem. Føjelse af Selvet, stoltheden, moden og fremvisninger blandes med tilbedelsen af Gud. Han mangler modige, handlekraftige folk, som ikke tager hensyn til afgudernes ophøjelse og vederstyggelighedernes indførelse, uden at opløfte røsten, ligesom en basun og vise folk deres overtrædelser og Jakobs hus deres synder.VM4 517.3

Lige så snart Samuel begyndte at dømme Israel, endog i sin ungdom, kaldte han en forsamling af folket til faste og bøn og dyb ydmygelse for Gud. Han frembar sit højtidelige vidnesbyrd fra Guds mund. Da begyndte folket at lære, hvor deres styrke var. De bønfaldt Samuel om ikke at stoppe sine råb til Gud, for dem. Deres fjender vækkes til krig imod dem, men Gud hørte bønnerne til deres fordel. Han arbejdede for dem og sejren blev vendt til Israels side.VM4 517.4

Der er et stort arbejde der skal gøres i Battle Creek. Opgaver er blevet forsømt, vigtige tillidsposter er blevet svigtet. Mennesker er kommet til og har ikke bidraget til sagens styrke, men arbejder hele tiden på at indsamle de små midler andre har i deres egne hænder; — derved berøves Guds skatkammer. Deres hjerters naturlige selviskhed kan ses hvor en gunstig anledning giver sig, for at kunne fremme sig selv på andres bekostning. Sådan har de gjort indtil verdensbarnets standard mødes og der er kun lidt forskel mellem deres måde at handle på og så verdens.VM4 518.1

Vore folk i Battle Creek har større ansvar at bære end folk på noget andet sted. Alle som vælger at bosætte sig her bør gøre det, ikke kun for deres behageligheds skyld, men kun med øjnene rettet på Guds herlighed. De burde være fuldt beredte til at løfte byrder, hvor og hvornår der er brug for det; og med selvopofrende helligelse, støtte de institutioner som Gud har sat blandt dem. Dem, som er uvillige til at følge denne vej, burde gå hvor der ikke er så tunge byrder at bære. På denne vigtige post, hvor så meget afhænger af den personlige indsats, må alle gøre deres del uforfærdet; de må være helt vågne, så deres Mesters sag ikke må tabe en eneste sjæl. Mange kommer ikke helt op til evangeliestandarden; de har selviske hensyn for deres egen skyld og vil ikke se hvad de kan gøre, for at blive til velsignelse for medmennesker. Kristus ønsker ikke lediggængere i sin vingård. Han kræver at enhver skal arbejde for tiden og for evigheden.VM4 518.2