Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Med Mesteren på bjerget

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "undefined".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    “I er Verdens lys”

    Når Jesus lærte folket, gjorde han sin undervisning interessant og fængslede tilhørernes opmærksomhed ved en hyppig anvendelse af naturbilleder fra deres omgivelser. Folket var kommet sammen i den tidlige morgenstund. Den herlige sol, der steg højere og højere på den blå himmelhvælving, fordrev skyggerne, som endnu gemte sig i dalene og mellem de snævre bjergkløfter. Stråleglansen på den østlige himmel var endnu ikke forsvundet, sollyset fyldte landskabet med sin pragt, og søens rolige overflade kastede det gyldne lys tilbage og genspejlede de rosenfarvede morgenskyer. Dugdråber funklede på hver knop, hver gren og hvert grønt skud. Naturen smilede under velsignelsen af en ny dag, og fuglenes sang lød yndigt i træerne. Frelseren betragtede skaren foran sig, vendte sig derpå mod den opgående sol og sagde til sine disciple: “I er verdens lys.” Ligesom solen begiver sig ud på sin kærlighedsmission, fordriver nattens mørke og vækker verden til live, således skal Kristi efterfølgere drage ud på deres mission og udgyde himmelens lys over dem, der befinder sig i vildfarelsens og syndens mørke.MMPB 44.2

    I morgenstundens strålende lys trådte byerne på de omkringliggende bjerge klart frem og udgjorde et tiltalende træk i sceneriet. Idet Jesus pegede på disse, sagde han: “En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules.” Og han tilføjede: “Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men på en lysestage; så skinner det for alle dem, som er i huset.” De fleste af dem, der lyttede til Jesu ord, var bønder og fiskere, hvis beskedne boliger kun bestod af ét rum, hvor det eneste lys stod i lysestagen og skinnede for alle i huset. Også hvad eder angår, sagde Jesus, “således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i Himlene”.MMPB 45.1

    Intet andet lys har nogen sinde skinnet eller vil nogen sinde skinne på faldne mennesker end det, der udgår fra Kristus. Jesus, Frelseren, er det eneste lys, der oplyser en verden, som ligger i synd. Om Kristus er der skrevet: “I det var liv, og livet var menneskenes lys”. (Joh. 1,4). Det var ved at modtage hans liv, at disciplene kunne blive lysbærere. Kristi liv i sjælen, hans kærlighed åbenbaret i karakteren, ville gøre dem til verdens lys.MMPB 45.2

    Menneskene har intet lys i sig selv. Uden Kristus er vi som en kærte, der ikke er tændt, som Månen, når den vender sit ansigt bort fra solen; vi har ikke en eneste lysstråle at sende ud i verdens mørke. Men når vi vender os mod retfærdighedens sol, og når vi kommer i berøring med Kristus, stråler hele sjælen af glansen fra hans guddommelige åsyn.MMPB 45.3

    Kristi efterfølgere skal være mere end blot et lys midt iblandt menneskene. De er verdens eneste lys. Jesus siger til alle, som nævner hans navn: I har overgivet jer til mig, og jeg har givet jer til verden som mine udsendinge. Ligesom Faderen havde sendt ham til verden, siger han, “således har jeg også sendt dem til verden”. (Joh. 17, 18). Ligesom Kristus er den, gennem hvem Faderen åbenbares, således skal vi være det middel, gennem hvilket Kristus bliver åbenbaret. Skønt Kristus er den store lyskilde, så glem ikke, du kristen sjæl, at han åbenbares gennem det menneskelige redskab! Kristus selv kom til verden som menneskenes søn. Menneskelighed forenet med guddommelig natur må berøre menneskeligheden. Kristi menighed, hver enkelt Mesterens discipel er Himmelens beskikkede redskab til at åbenbare Gud for menneskene. Engle fra herlighedens rige venter på gennem dig at kunne meddele Himmelens lys og kraft til sjæle, der er ved at fortabes. Skal det menneskelige redskab svigte i udførelsen af sin beskikkede gerning? Betænk, at i den udstrækning dette sker, vil verden i så fald blive berøvet Helligåndens forjættede indflydelse.MMPB 46.1

    Men Jesus bød ikke disciplene: “Stræb efter at få jeres lys til at skinne!” Han siger: “Lod det skinne!” Dersom Kristus bør i hjertet, er det umuligt at skjule lyset af hans nærværelse. Der som de, der bekender sig til at være Kristi efterfølgere, ikke er verdens lys, skyldes det, at den levende kraft har forladt dem; hvis de intet lys har at give, er det fordi de ingen forbindelse har med lysets ophav.MMPB 46.2

    I enhver tidsalder har “Kristi ånd i dem” (1Pet. 1,11) ført Guds sande børn til folkets lys i deres samtid. Josef var en lysbærer i Ægypten. Ved sin renhed, sine gode gerninger og sin sønlige kærlighed var han en fremstilling af Kristus midt iblandt et folk af afgudsdyrkere. Medens israelitterne var på vandring fra Ægypten til det forjættede land, var de trofaste iblandt dem et lys for de omkringboende folkeslag. Gennem dem blev Gud åbenbaret for verden. Fra Daniel og hans medbrødre i Babylon og fra Mordokaj i Persien skinnede klare lysstråler ud i det mørke, som rådede ved de kongelige hoffer. På lignende måde er Kristi disciple sat til at være lysbærere på vejen til Himmelen; gennem dem åbenbares Faderens miskundhed og godhed for en verden, som er indhyllet i mørke, fordi den misforstår Gud. Ved at se deres gode gerninger ledes andre til at ære Faderen i det høje; for derved lægges det for dagen, at der på verdensaltets trone er en Gud, hvis karakter for tjener pris og efterligning. Den guddommelige kærlighed, der gløder i hjertet, og den Kristusprægede harmoni, der åbenbarer sig i livet, er som et glimt fra Himmelen, der tilstås verdslige mennesker, for at de må kunne værdsætte dets ophøjede herlighed.MMPB 47.1

    Det er på denne måde, menneskene ledes til at tro “den kærlighed, som Gud har til os”. (1Joh. 4,16). Det er på denne måde, at hjerter, der engang var syndige og fordærvede, renses og forvandles, for at de må kunne fremstilles for Guds herlighed “dadelfri i fryd”. (Jud. 24).MMPB 47.2

    Frelserens ord: “I er verdens lys”, påpeger den kendsgerning, at han har givet sine efterfølgere en verdensomspændende mission. På Kristi tid havde egoisme, stolthed og fordom bygget en stærk og høj skillevæg mellem dem, der var beskikkede til vogtere over Guds hellige ord, og ethvert andet folk på Jorden. Men Frelseren var kommet for at forandre alt dette. De ord, folket hørte fra hans læber, skilte sig fra alt, hvad de nogen sinde havde hørt af præst eller rabbiner. Kristus nedriver gærdets skillevæg, egenkærligheden, den skillende nationale fordom, og forfægter kærlighed til hele den menneskelige familie. Han løfter menneskene ud af den snævre kreds, som deres egoisme foreskriver; han ophæver alle territoriale skel og kunstige skillelinier i menneskesamfundet. Han gør ingen forskel på næsten og den fremmede, på venner og fjender. Han lærer os at betragte hver trængende sjæl som vor næste og verden som vort virkefelt.MMPB 47.3

    Ligesom Solens stråler trænger igennem og når ud til de mest afsides beliggende egne på Jorden, således er det Guds hensigt, at evangeliets lys skal nå ud til hver eneste sjæl i verden. Dersom Kristi menighed fuldbyrdede vor Herres forsæt, ville ly set skinne på alle, der sidder i mørket og i dødens land og skygge. I stedet for at slutte sig sammen i klynger og undvige ansvar og kors ville menighedens medlemmer sprede sig ud over alle lande og lade Kristi lys skinne videre ud fra dem, medens de virkede for sjæles frelse, ligesom han gjorde. Da ville “dette rigets evangelium” i hast blive bragt ud til hele verden.MMPB 48.1

    Det er på denne måde, Guds hensigt med at kalde et folk, lige fra Abraham ude på Mesopotamiens sletter og til os i denne tid, vil få sin opfyldelse. Han siger: “Jeg vil velsigne dig ....., og vær en velsignelse!” (1Mos. 12,2). Kristi ord ved evangelistprofeten, som bjergprædikenen kun er en genlyd af, gælder os i denne sidste slægt: “Gør dig rede, bliv lys, thi dit lys er kommet, Herrens herlighed er oprundet over dig.” (Es. 60,1). Dersom Herrens herlighed er oprundet over din ånd, dersom du har beskuet skønheden hos ham, som er den ypperste iblandt tusinder, og som er fuld af ynde, og dersom din sjæl stråler af han åsyns lys, så er dette ord fra Herren sendt til dig. Har du stået sammen med Kristus på forklarelsens bjerg? Nede på sletten findes der sjæle, som den onde holder i trældom, og de venter på det troens og bønnens ord, der vil sætte dem i frihed.MMPB 48.2

    Vi skal ikke blot grunde på Kristi herlighed men tillige tale om hans dyder, Esajas nøjedes ikke med at beskue Kristi herlighed, men han talte også om den. Medens David grublede, luede ilden op; derpå talte han med sin tunge. (Sl. 39,4). Medens han grundede på Guds forunderlige kær lighed, kunne han ikke afholde sig fra at tale øm, hvad han så og følte. Hvem kan i tro betragte genløsningens vidunderlige plan, Guds enbårne søns herlighed, og ikke tale om den? Hvem kan tænke på den uudgrundelige kærlighed, der blev lagt for dagen ved Kristi død på Golgathas kors, for vi ikke skulle fortabes, men have et evigt liv hvem kan beskue dette uden at have noget at sige for at ophøje Frelserens herlighed?MMPB 49.1

    “Alt i helligdommen råber: Ære!” Israels liflige sangere priste ham på harpen og sagde: “Jeg vil betænke din majestæts herlige ære og dine under fulde gerninger. Og der skal tales om dine forfærdelige gerningers vælde, og jeg vil fortælle om din magt.” (Sl. 29,9; 145,5-6).MMPB 49.2

    Korset på Golgatha skal hæves højt op over folket, således at det lægger beslag på menneskenes sind og samler deres tanker. Da vil alle de åndelige evner fyldes med guddommelig kraft fra Gud selv. Da vil man samle sine kræfter til en virkelig gerning for mesteren. Guds arbejdere vil som levende redskaber udsende lysstråler for at oplyse Jorden.MMPB 49.3

    Med hvilken glæde tager Kristus ikke imod ethvert menneskeligt redskab, der overlades til ham! Han sætter det menneskelige i forbindelse med det guddommelige, for at han kan meddele verden hemmeligheden ved den kærlighed, der blev åbenbaret i kød. Tal om den! Bed om den! Forkynd budskabet om hans herlighed, og vedbliv at trænge fremad til fjerne lande!MMPB 50.1

    Prøvelser, der bæres med tålmodighed, velsignelser, der modtages med taknemmelighed, fristelser, der mandigt bekæmpes, sagtmodighed, venlig hed, barmhjertighed og kærlighed, som vanemæssigt lægges for dagen, disse er de lys, der fremstråler i karakteren i modsætning til mørket i det egoistiske hjerte, hvor livets lys aldrig har skinnet ind.MMPB 50.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents