Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Med Mesteren på bjerget

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    “Giv os i dag vort daglige brød”

    Den første halvdel af den bøn, som Jesus har lært øs, gælder Guds navn, Guds rige og Guds vilje at hans navn må blive æret, hans rige oprettet og hans vilje fuldbyrdet. Når du således har gjort Guds tjeneste til din første opgave, kan du tillidsfuldt bede om, at der må blive sørget for, hvad du selv trænger til. Dersom du har forsaget dit eget jeg og overgivet dig til Kristus, er du et med lem af Guds husfolk, og alt, hvad der er i Faderens hus, tilhører dig. Alle Guds skatte er opladt for dig, både den Verden, som nu er, og den tilkommende. Englenes tjeneste, Guds ånds gave og hans tjeneres arbejde alt sammen er for dig. Verden med alt, hvad deri er, tilhører dig i den udstrækning, det vil kunne tjene dig til gøde. Selv de ugudeliges fjendskab vil vise sig at være en velsignelse ved at opdrage dig for Himmelen. “Thi alt hører jer til,” dersom “I hører Kristus til”. (1Kor. 3,21. og 23).MMPB 112.4

    Men du er ligesom et barn, der endnu ikke har fået rådighed over sin arv. Gud betror dig ikke din dyrebare ejendom, for at ikke Satan med sine listige kunstgreb skal bedrage dig, ligesom han bedrog det første menneskepar i Eden. Kristus opbevarer den for dig i sikkerhed uden for ødelæggerens rækkevidde. Ligesom banet vil du daglig få, hvad der kræves til dagens behov. Hver dag må du bede: “Giv os i dag vort daglige brød.” Bliv ikke forfærdet, om du ikke har nok til i mor gen. Du har forsikringen i hans løfte om, at der visselig vil blive sørget for dig. David sagde: “Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg den retfærdige forladt eller hans afkom tigge sit brød.” Den Gud, der sendte ravne med føde til Elias ved bækken Krit. vil ikke forbigå et eneste af sine trofaste, selvopofrende børn. Om den, der vandrer i retfærd, er der skrevet: “Han får sit brød, og vand er ham sikret.” “De beskæmmes ikke i onde tider, de mættes i hungerens dage.” “Han, som jo ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, hvor skulle han kunne andet end skænke os alt med ham?” (Sl. 37,25; Es. 33,16; Sl. 37,19; Rom. 8,32). Han, som tog sig af sin moder i hendes enkestand med dens byrder og bekymringer og hjalp hende med at skaffe det nødvendige til familien i Nazareth, har medlidenhed med enhver moder i hendes slid med at skaffe føde til sine børn. Han, som ynkedes over folkeskarerne, fordi “de var vanrøgtede og forkomne (Matt. 9,36), har endnu medynk med de fattige, der lider. Hans hånd er udrakt mod dem med velsignelse, og netop i den bøn, han gav sine disciple, lærer han dem at komme de fattige i hu.MMPB 113.1

    Når vi beder: “Giv os i dag vor daglige brød,” beder vi for andre såvel som for os selv, og vi erkender, at hvad Gud giver os, er ikke vort alene. Gud betror os det, for at vi må kunne mætte de hungrige. I sin godhed har han sørget for de arme. (Sl. 68,11). Og han siger: “Når du beder gæster til middag eller aften så indbyd ikke dine venner eller brødre, alle dine slægtninge eller dine rige naboer ..... Men når du gør et gilde, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde! Da skal du være salig; thi de har intet at gengælde dig med; men det skal blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse.” (Luk. 14,12-14).MMPB 114.1

    “Og Gud har magt til i rigt mål at give jer al nåde, så I altid og under alle forhold har alt, hvad I trænger til, og endda rigeligt til al god gerning.” “Den, der sår sparsomt, skal også høste sparsomt, og den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt.” (2Kor. 9,8. og 6.).MMPB 114.2

    Bønnen om dagligt brød gælder ikke blot føde til legemets ophold, men også hint åndelige brød, som vil give sjælen næring til evigt liv. Jesus siger til os: “Arbejd ikke for den mad, som er forgængelig, men for den mad, som varer til et evigt liv.” “Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra Himmelen; om nogen spiser af det brød, han skal leve til evig tid.” (Joh. 6,27. og 51.). Vor Frelser er livets brød, og det er ved at beskue hans kærlighed og ved at modtage den i sjælen, at vi ernærer os af det brød, som kom ned fra Himmelen.MMPB 114.3

    Vi modtager Kristus gennem hans ord, og Helligånden gives for at oplade Guds ord for vor forstand og bringe ordets sandheder ind i vore hjerter. Idet vi læser Guds ord, må vi dag efter dag bede om, at han vil sende sin ånd for at vise os sandheden, der vil styrke vore sjæle i forhold til dagens krav.MMPB 115.1

    Når Guds ord lærer os, at vi hver dag skal bede om, hvad vi trænger til både timelige og åndelige velsignelser har han en hensigt at fuldføre til gavn for os. Han ønsker, at vi skal indse vor afhængighed af hans stadige omsorg, for han søger at lede os ind i samfundet med ham t dette samfund med Kristus ved bøn og granskning af de store og dyrebare sandheder i hans ord vil vi som hungrige sjæle blive mættet, og som dem, der tørster, vil vi blive vedkvæget ved livets kilde.MMPB 115.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents