Børnene forsømmes

Børnene forsømmes

Alt for lidt opmærksomhed er blevet skænket vore børn og vor ungdom. De ældre i menigheden har ikke betragtet dem med ømhed og sympati og med ønske om, at de måtte gøre fremgang i det guddommelige liv og børnene har derfor ikke opnået at udvikle kristenlivet, således som de skulle have gjort. Nogle menighedsmedlemmer, der tidligere har elsket og frygtet Gud, tillader, at deres forretning bliver det alt opslugende og skjuler deres lys under en skæppe. De har glemt at tjene Gud og gør deres forretning til en grav for deres religion.VM6 196.1

Skal de unge overlades til at drive hid og did, blive modløse og falde i fristelser, der alle vegne ligger på lur for deres troskyldige fødder? Det arbejde, der ligger nærmest for vore menighedsmedlemmer, er at fatte interesse for vor ungdom og med venlighed, tålmodighed og ømhed give dem linie på linie og bud på bud. Oh, hvor er fædrene og mødrene i Israel? Der burde være et stort antal, der som husholdere over Kristi nåde ikke blot ville nære en tilfældig, men en særlig interesse for de unge. Der burde være mange, hvis hjerter røres ved den ynkelige stilling, vor ungdom befinder sig i og som indser, at Satan arbejder med ethvert tænkeligt påfund for at drage dem imod i sit garn. Gud kræver, at menigheden skal vågne op af sin dvale og se, hvilken tjeneste der er påkrævet i denne farlige tid.VM6 196.2

Vore brødres og søstres øjne bør salves med den himmelske øjensalve, så de må kunne se, hvad der behøves i denne tid. Hjordens lam må skaffes føde og himmelens Herre skuer ned for at se, hvem der udfører det arbejde, han ønsker udført for børnene og ungdommen. Menigheden sover og fatter ikke, hvor stor denne sag er. “Åh,” siger nogen, “hvad skal det vel tjene til at tage det så grundigt med hensyn til uddannelsen af vor ungdom? Jeg synes, at dersom nogle få, der har bestemt sig til at vælge et eller andet åndsarbejde eller en anden gerning, som kræver en vis uddannelse, bliver vist særlig opmærksomhed, vil dette være alt, hvad der er nødvendigt. Det er ikke påkrævet, at alle vore unge mennesker lærer så meget. Vil ikke en grundig uddannelse af nogle få tilfredsstille alle nødvendige krav?”VM6 196.3

Jeg svarer: Nej, absolut ikke. Hvilket udvalg ville vi være i stand til at gøre blandt vor ungdom? Hvordan skulle vi kunne sige, hvem der ville være de mest lovende, hvem der ville udføre den bedste tjeneste for Gud? Med vort menneskelige skøn ville vi måske gøre som Samuel, da han blev udsendt for at finde Herrens salvede og fæste os ved det ydre udseende. Men Herren sagde til Samuel: “Se ikke på hans ydre eller høje vækst; thi jeg har vraget ham; Gud ser jo ikke, som mennesker ser, thi mennesker ser på det, som er for øjnene, men Herren ser på hjertet.” Ikke en af Isais sønner med deres ædle skikkelse ville Herren antage; men da David, den yngste søn, blot en yngling, fårehyrden, blev kaldt hjem fra marken og trådte frem for Samuel, sagde Herren: “Stå op, salv ham, thi ham er det!” 1.Sam. 16,7?12. Hvem kan afgøre, hvilket medlem i en familie vil vise sig at være brugbar i Guds værk? Alle de unge bør få lov til at nyde de velsignelser og privilegier, som en uddannelse i vore skoler betyder, for at de må kunne anspores til at blive Guds medarbejdere.VM6 197.1