Væk de ledige op

Væk de ledige op

Sjæle er ved at gå fortabt uden Kristus og de, der bekender sig til at være Kristi disciple, lader dem dø. Vore brødre har netop fået betroet talenter, fordi de skal frelse sjæle, men nogle har lagt talenterne i et klæde og begravet dem i jorden. Hvor megen lighed er der mellem disse lediggængere og den engel, som flyver midt oppe under himmelen for at forkynde Guds bud og Jesu tro? Hvilken appel skal man rette til lediggængere for at få dem til at vågne op og begynde at arbejde for Mesteren? Hvad kan vi sige til det dovne menighedsmedlem, for at få det til at indse nødvendigheden af at grave sit talent op af jorden og overgive det til vekselererne? Der bliver ingen lediggængere, ingen dovne personer, i Himmerigets rige. Åh, måtte Gud fremstille denne sag i hele dens betydningsfuldhed for de sovende menigheder! Måtte Zion stå op og iføre sig sin højtidsklædning! Åh, om den blot ville lyse!VM6 434.1

Der er mange ordinerede prædikanter, som endnu aldrig har øvet en hyrdes omsorg for Guds hjord. De har aldrig våget over sjæle som personer, der skal aflægge regnskab. Menigheden burde udvikles, i stedet får den lov til at være et svagt, afhængigt, udygtigt udueligt legeme. Menighedens medlemmer, som er blevet oplært til at sætte deres lid til prædikener, udretter kun lidt for Kristus. De bærer ingen frugt og det er snarere deres selviskhed og utroskab, som vokser. De sætter deres lid til prædikener, udretter kun lidt for Kristus. De bærer ingen frugt og det er snarere deres selviskhed og utroskab, som vokser. De sætter deres håb til prædikanten og stoler på, at hans anstrengelser vil holde deres svage tro i live. Fordi menighedsmedlemmerne ikke har fået den rigtige undervisning af dem, som Gud har sat til at være tilsynsmænd, er der mange dovne tjenere, som gemmer deres talenter i jorden og alligevel klager over den måde, Herren behandler dem på. De venter at blive plejet, som om de var syge børn.VM6 434.2

Denne svaghedstilstand kan ikke fortsætte. Der må udføres et godt, organiseret arbejde i menigheden, så at medlemmerne kan lære at bringe lyset til andre og på den måde styrke deres egen tro og forøge deres kundskaber. Når de gør andre delagtige i det, som de har modtaget fra Gud, bliver de styrket i troen. En virksom menighed er en levende menighed. Vi bygges op som levende stene og hver sten skal udsende lys. Enhver kristen bliver sammenlignet med en kostelig sten, som opsuger Guds herlighed og giver genskin af det.VM6 435.1

Den tanke, at prædikanten skal bære alle byrderne og gøre alt arbejdet, er fejlagtig. Han bliver måske lagt i graven overanstrengt og nedbrudt, mens han kunne have levet videre, hvis byrderne var blevet fordelt, som det var Herrens hensigt. For at byrderne kan blive fordelt, må menigheden undervises af sådanne, som kan lære arbejderne at følge Kristus og arbejde, som han arbejdede.VM6 435.2