Budskabet i Esajas det 58. Kapitel

Budskabet i Esajas det 58. kapitel

Jeg kan ikke stærkt nok opfordre alle menighedsmedlemmer, alle, som er sande missionærer, alle, som tror den tredje engels budskab, enhver, som varer sin fod på sabbatten, til at betragte budskabet i det 58. kapitel hos Esajas. Det velfærdsarbejde, der påbydes i dette kapitel, er den gerning, Gud kræver, at hans folk skal udføre i denne tid. Det er en gerning efter hans egen anvisning. Vi lades ikke i tvivl om, hvor budskabet har sin anvendelse og om tiden for dets tydelige opfyldelse, for vi læser: “Da bygges på ældgamle tomter, du rejser længst faldne mure; da kaldes du “murbrudsbøder”, “genskaber af farbare veje”.” Guds mindesmærke, den syvende-dag, sabbatten, tegnet på hans gerning, da han skabte verden, er blevet fjernet af syndens menneske. Guds folk har et særskilt arbejde at udføre med at udbedre det brud, der er gjort i Guds lov; og jo mere vi nærmer os enden, desto mere påtrængende nødvendigt bliver dette arbejde.VM6 265.2

Alle, som elsker Gud, vil vise, at de bærer hans tegn, ved at holde hans befalinger. De er genskabere af farbare veje. Herren siger: “Varer du din fod på sabbatten, så du ej driver handel på min helligdag, kalder du sabbatten en fryd, ..... da skal du frydes over Herren; jeg lader dig færdes over landets høje.” Es. 58,12?14. Således er sandt sundhedsmissionsarbejde uadskilleligt knyttet til overholdelsen af Guds befalinger, hvoraf sabbatten specielt omtales, fordi den er det særskilte minde om Guds skabermagt. Dens helligholdelse hører sammen med den gerning at genoprette Guds moralske billede i mennesket. Dette er den tjeneste, Guds folk skal udrette i denne tid. Udført på den rette måde vil denne tjeneste bringe menigheden rige velsignelser.VM6 265.3

Som dem, der tror på Kristus, behøver vi større tro. Vi trænger til at blive mere inderlige i bønnen. Mange undrer sig over, hvorfor deres bønner er så blottede for liv, deres tro så svag og vaklende, deres kristelige erfaring så mørk og uvis. “Har vi ikke fastet,” siger de, “og gået sørgeklædte for Hærskarers Herres åsyn?” Mal. 3,14. I det 58. kapitel hos Esajas har Kristus vist, hvorledes dette forhold kan ændres. Han siger: “Nej, faste efter mit sind er at løse gudløsheds lænker, at løsne ågets bånd, at slippe de kuede fri og sønderbryde hvert åg, at bryde dit brød til de sultne, bringe hjemløse stakler i hus, at du klæder den nøgne, du ser, ej nægter at hjælpe dine landsmænd.” Es. 58,6-7. Dette er den recept, Kristus har foreskrevet for den forsagte, tvivlende, bævende sjæl. Lad de sorgfulde, der går i sørgeklæder for Herrens åsyn, stå op og hjælpe en eller anden, som behøver hjælp.VM6 266.1

Enhver menighed behøver Helligåndens beherskende kraft og nu er tiden til at bede derom. Men i al Guds gerning med mennesket er det hans plan, at mennesket skal samarbejde ved ham. I denne hensigt opfordrer Herren menigheden til at opnå en højere grad af fromhed, en rigtigere forståelse af pligten, en klarere opfattelse af deres skyldighed over for Skaberen. Han opfordrer den til at være et rent, helliget, virksomt folk; og kristeligt hjælpearbejde er et af midlerne til opnåelse deraf, idet Helligånden meddeler sig til alle, der udfører Guds tjeneste.VM6 266.2

Til dem, der har beskæftiget sig med dette arbejde, ønsker jeg at sige: Fortsæt gerningen med takt og dygtighed. Interesser jeres omgivelser i at virke i en eller anden forening, hvor de kan organiseres til at arbejde i fællesskab og enighed. Få de unge mænd og kvinder i menighederne til at arbejde. Forén virksomhed i sundhedsmissionen med forkyndelsen af den tredje engels budskab. Gør regelmæssige, organiserede bestræbelser for at løfte menighedsmedlemmerne ud af det dødvande, hvor de i årevis har befundet sig. Send menighederne sådanne arbejdere, som vil efterleve sundhedsreformens principper. Uddan sådanne, som kan indse nødvendigheden af selvfornægtelse med hensyn til appetitten; ellers vil de blive en snare for menigheden. Forsøg, om ikke livets ånd da vil komme ind i vore menigheder. Der er trang til, at et nyt element indføres i arbejdet. Guds folk må indse deres store trang og fare og tage fat på det arbejde, der ligger det nærmest.VM6 267.1

Hos dem, som beskæftiger sig med denne gerning, som taler et ord i tide og i utide og som hjælper de trængende og fortæller dem om Kristi underfulde kærlighed til dem, er Frelseren altid nærværende og gør indtryk på de fattiges, de elendiges og de ulykkeliges hjerter. Når menigheden optager det arbejde, Gud har givet den, lyder dette løfte: “Som morgenrøden bryder dit lys da frem, da læges hastigt dit sår, foran dig vandrer din retfærd, Herrens herlighed slutter toget.” Es. 58,8. Kristus er vor retfærdighed; han skal gå foran os i denne gerning og Herrens herlighed følger efter.VM6 267.2

Alt, hvad himmelen rummer, venter på at blive krævet af enhver, som vil virke efter de retningslinier, Kristus fulgte. Når menighedensmedlemmer enkeltvis optager deres anviste gerning, vil de være omgivet af en ganske anden atmosfære. En velsignelse og en kraft vil ledsage deres arbejde. De vil opnå en højere dannelse i sind og hjerte. Den egenkærlighed, der har bundet deres sjæle, vil blive overvundet. Deres tro vil være et levende princip. Deres bønner vil blive mere inderlige. Helligåndens livgivende, helliggørende indflydelse vil blive udgydt over dem og de vil komme himmeriget nærmere.VM6 267.3

Frelseren lader både rang og kaste, verdslig ære og rigdom ude af betragtning. Det, som han tillægger stor værdi, er karakter og et opofrende forsæt. Han stiller sig ikke på de stærkes og verdsligt begunstigedes side. Han, den levende Guds Søn, bøjer sig ned for at opløfte de faldne. Ved løfter og forsikringer søger han at vinde den vildfarende, fortabte sjæl. Engle fra Gud giver agt for at se, hvem af hans efterfølgere vil vise kærlig medynk og sympati. De giver agt for at se, hvem af Guds børn vil lægge Jesus kærlighed for dagen.VM6 268.1

De, der indser syndens usselhed og Kristi guddommelige medlidenhed i hans grænseløse opofrelse for faldne mennesker, vil have samfund med Kristus. Deres hjerter vil være fulde af ømhed; ansigtsudtrykket og stemmens klang vil fortælle om medfølelse; deres bestræbelser vil udmærke sig ved alvorlig omhu, kærlighed og energi og ved Guds bistand vil de være en kraft til at vinde sjæle for Kristus.VM6 268.2

Vi behøver alle at udså tålmodighedens, medlidenhedens og kærlighedens sæd. Vi vil komme til at høste, hvad vi sår. Vore karakterer tildannes nu for evigheden. Her på jorden oplæres vi for himmelen. Nåden, uforskyldt nåde, den mægtige nåde skylder vi alt. Det var nåden i pagten, som forordnede vort barnekår. Nåden i Frelseren udvirkede vor forløsning, vor genfødelse og ved den har vi arveret sammen med Kristus. Lad denne nåde blive åbenbaret for andre.VM6 268.3