Vejene og ved gærderne
Vejene og ved gærderne.
Kristi befaling til hans folk er: “Gå ud på vejene og ved gærderne og nød dem til at gå ind, så mit hus kan blive fuldt. Luk.14,23.VM6 76.3
Kaldet til evangeliets måltid skal først sendes ud på vejene og ved gærderne. Det skal gives til dem, som hævder at være på den kristnes erfarings veje — til medlemmerne i de forskellige menigheder. “Den, som har øre, han høre, hvad Ånden siger til menighederne!” Åb.2,7. I disse menigheder er der sande gudsdyrkere og der er falske gudsdyrkere. Et arbejde må gøres for dem, som er frafaldet deres første kærlighed, som har mistet deres første iver og interesse for åndelige ting. Vi må bringe advarslen frem for bekendene kristne, som overtræder Guds lov. Budskabet skal gives til dem.VM6 76.4
Herren siger: “Og skriv til menighedens engel i Sardes: “Dette siger han, som har Guds syv ånder og de syv stjerner: Jeg kender dine gerninger, at du har ord for at leve og er dog død. Bliv vågen og styrk det, der er tilbage, men som var ved at dø; thi jeg har ikke fundet dine gerninger fyldestgørende i min Guds øjne. Kom derfor i hu, hvordan du tog imod ordet og hørte det; hold fast ved det og omvend dig. Hvis du ikke vågner op, vil jeg komme som en tyv og du skal ingenlunde vide, i hvilken time jeg kommer over dig.” Åb.3,1-3.VM6 77.1
Advarslen for den sidste menighed skal også proklameres for alle, som hævder at være kristne. Laodikeabudskabet skal gå ud til alle menighederne, som et skarpt, tveægget sværd: “Jeg kender dine gerninger: du er hverken kold eller varm. Gid du var kold eller varm! Derfor, fordi du er lunken og hverken varm eller kold, har jeg i sinde at udspy dig af min mund. Fordi du siger: “Jeg er rig, jeg har vundet rigdom og trænger ikke til noget” og ikke ved, at netop du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen, derfor råder jeg dig til hos mig at købe guld, lutret i ild, så du kan blive rig og hvide klæder at iføre dig, så din nøgenheds skam ikke skal blive åbenbar og øjensalve til at salve dine øjne med, så du kan se. Alle dem, jeg har kær, dem revser og tugter jeg; vær derfor nidkær og omvend dig!” vers 15?19. Det er vor gerning at forkynde dette budskab. Lægger vi alle anstrengelser i, for at menighederne bliver advaret?VM6 77.2
[Vi har et arbejde at gøre for prædikanterne i andre kirkesamfund. Gud ønsker at frelse dem. De kan ligesom vi opnå udødelighed alene ved tro og lydighed. Vi må virke for dem, så de kan opnå den. Gud ønsker, at de skal have del i hans særskilte gerning for denne tid. Han vil, at de skal være iblandt dem, der giver hans husfolk mad i rette tid. Hvorfor skulle ikke de beskæftige sig med denne gerning?VM6 77.3
Vore prædikanter bør søge at komme i forbindelse med prædikanterne i andre samfund. Bed for og med disse mænd, for hvem Kristus går i forbøn. De bærer et højtideligt ansvar. Som Kristi sendebud skulle vi vise en dyb, alvorlig interesse for disse hjordens hyrder.VM6 78.1
Kaldet, der skal lyde “på vejene”, må forkyndes for alle, som tager aktiv del i verdens sysler, for lærere og ledere. De, der bærer tunge ansvar i det offentlige liv: læger og lærere, offentlige embedsmænd og forretningsmænd, bør få et klart og tydeligt budskab. “Hvad gavner det et menneske at vinde den hele verden og at bøde med sin sjæl? Thi hvad kan et menneske give til vederlag for sin sjæl?” Mark. 8,36-37.VM6 78.2
Vi taler og skriver meget om de forsømte fattige; burde vi ikke også skænke de forsømte rige lidt opmærksomhed! Mange betragter denne klasse i samfundet som håbløs og de gør kun lidt for at åbne deres øjne, der ved Satans blændende og forblindende magt har tabt evigheden af syne i deres beregninger. Tusinder af rige mænd er gået uadvarede i graven, fordi de er blevet bedømt efter deres ydre væsen og forbigået som håbløse individer. Men hvor ligegyldige de end kan synes at være, er det blevet åbenbaret for mig, at de fleste i denne klasse mennesker føler sig betyngede i sjælen. Der er tusinder af rige mænd, som hungrer efter åndelig føde. Mange i det offentlige liv føler trang til noget, som de ikke har. Få, blandt dem, går i kirke, fordi de føler, at de ikke har noget udbytte deraf. Den lære, de hører, griber ikke sjælen. Skal vi ikke gøre nogen personlig bestræbelse til fordel for dem?VM6 78.3
Nogen vil sige: Kan vi ikke nå dem ved hjælp af skrifter? Der er mange, som ikke kan nås ad denne vej. Hvad de behøver, er personligt arbejde. Skal de gå fortabelse i møde uden en særskilt advarsel? Således var det ikke i henrundne tider. Guds tjenere blev udsendt for at fortælle disse højtstående mænd, at kun i den Herre Jesus Kristus kunne de finde fred og hvile.VM6 78.4
Himmelens majestæt kom til denne verden for at frelse den fortabte, faldne menneskeslægt. Hans arbejde omfattede ikke blot de forstødte, men også dem i høje, ærefulde stillinger. Forstående og taktfuldt arbejdede han for at få adgang til sjæle i de højere klasser, som ikke tænkte på Gud og ikke holdt hans bud.VM6 79.1
Den samme gerning fortsatte efter Kristi himmelfart. Det rører mit hjerte dybt, når jeg læser om den interesse, Herren viste for Kornelius. Kornelius var en mand i en høj stilling, en officer i den romerske hær, men han vandrede i streng overensstemmelse med alt det lys, han havde fået. Herren sendte et særskilt budskab til ham fra himmelen og ved et andet budskab pålagde han Peter at besøge ham og give ham lys. Det burde være en stor opmuntring for os i vort arbejde at tænke på Guds medlidenhed og ømme kærlighed til dem, der søger og beder om lys.VM6 79.2
Mange fremstilles for mig som værende i en lignende stilling som Kornelius, mænd, som Gud ønsker forenet med sin menighed. Deres sympati er på Herrens lovlydige folks side. Men de tråde, der binder dem til verden, holder dem fast. De besidder ikke moralsk mod til at stille sig på samme side som de ringe. Vi må gøre specielle anstrengelser for disse sjæle, som på grund af deres ansvar og fristelser behøver særlig hjælp.VM6 79.3
På grundlag af det lys, jeg har modtaget, ved jeg, at et tydeligt: “Så siger Herren”, nu bør tales til mænd, som har indflydelse og autoritet i verden. De er husholdere, som Gud har overladt betydningsfulde tillidshverv. Hvis de vil tage imod hans kald, vil Gud bruge dem i sin sag. Vejl f menigh bd. 2 side 319-320]VM6 79.4
Der er mennesker i verden, som har gudsgivne kræfter til at organisere og som er brug for til at fremføre de sidste dages arbejde. Der er brug for mennesker, som kan tage ledelsen på institutionernerne, mennesker der kan handle som ledere og undervisere i vore konferenser. Gud kalder på mennesker, som kan se forud og opdage det, der mangler at blive gjort; der kan handle som trofaste finansmænd, mennesker som vil stå klippefast i principperne i alle de farer og kriser der kan opstå.VM6 80.1
Nu har Guds sag nu brug for, som den har haft brug for i de senere år, talenter som det var Guds hensigt at den skulle have. Men så megen selviskhed er blevet indvævet på vore institutioner, at Herren ikke har arbejdet på at knytte dem til arbejdet, som burde knyttes til det. Han har set at de ikke ville blive reorganiseret og påskønnet ordentligt.VM6 80.2
Gud kalder på alvorlige og ydmyge medarbejdere, som vil føre sandheden til højere klasser. Det er ikke ved tilfældige berøringer, at velhavende, verdenselskende og verdensdyrkende sjæle drages til Kristus. Mænd og kvinder indgydt af missionsånd, dem som ikke svigter eller bliver modløse, må gøre afgjorte personlige bestræbelser.VM6 80.3
Vi bør holde bedemøder og bede Herren om at åbne vejen for sandheden, for at komme igennem i de befæstninger, hvor Satan har sat sin trone op og fordrive den skygge han har kastet tværs over deres stivej, som han forsøger at bedrage og ødelægge. Vi har denne forvisning: “En retfærdigs bøn har en mægtigt virkende kraft.” Jak.5,16VM6 80.4
Bed om bønner for sjæle I arbejder for; bring dem frem for menigheden som genstand for deres ydmyge bønner. Det er lige hvad menighedsmedlemmerne har brug for — at få deres tanker vendt bort fra deres ubetydelige problemer, og føle en stor byrde, en personlig interesse, for en sjæl, der er lige ved at gå fortabt. Udvælg en anden og endnu en sjæl, søg daglig vejledning fra Gud, læg alle ting frem for ham, i alvorlig bøn og arbejd i guddommelig visdom. Når I gør dette, vil Gud give jer Helligånden til at domfælde og omvende sjælen.VM6 80.5
[Der er nogle, som specielt egner sig til at virke for højere klasser. Disse bør søge Herren daglig og gøre det til et studium, hvorledes de kan nå sådanne mennesker, ikke blot for at stifte et tilfældigt bekendtskab med dem, men for at kunne påvirke dem, ved personlig bestræbelse og levende tro og åbenbare en dyb kærlighed til deres sjæle, en virkelig interesse for, at de skal få kundskab om sandheden, som den er i Guds ord. samme]VM6 81.1
For at kunne nå disse klasser, må de troende selv være levende breve, “kendes og læses af alle mennesker.” 2.Kor.3,2. Vi repræsenterer ikke sandhedens ophøjende karakter så fuldt ud som vi kunne. Vi skal passe på at ikke blive snæversynede og selviske. Medmindre vi svigter, bør vi altid huske på dette med frygt og bæven.VM6 81.2
Lad dem som arbejder for de højere klasser, føre sig selv frem i sand værdighed og huske på at engle ledsager dem. Lad dem have deres sinds og hjertes forrådshus fyldt godt op med “der står skrevet.” Hæng Kristi dyrebare ord op, i huskeværrelset. De skal værdsættes langt højere end sølv eller guld.VM6 81.3
Vi skal ikke skjule den kendsgerning, at vi er syvendedags adventister. Sandheden kan skamme sig over os, fordi vor handlemåde ikke er i harmoni med dets rene principper, men vi behøver ikke at skamme os over sandheden. Bekend jeres tro, når I har anledning til det. Når nogen spørger jer, så giv ham grund til det håb, som er hos jer, med ydmyghed og frygt.VM6 81.4
[Vi bliver først skikkede til at føre andre til det Guds Lam, som bærer verdens synd, når vi til stadighed har en forståelse af betydningen af Kristi sonoffer. Vi må blive repræsentanter for den forvandlende kraft i Kristi blod, der skaffede os selv syndsforladelse. Først da kan vi nå de højere klasser.]VM6 81.5
I dette arbejde vil der komme megen modløshed, mange hjertestikkende åbenbaringer vil ske. [Kristus har sagt, at det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje, end det er for en rig at komme ind i Guds rige. Men for Gud er alt muligt. Han både kan og vil benytte menneskelige redskaber til at påvirke velhavende menneskers sind, som kun har beskæftiget sig med at tjene penge.VM6 82.1
Det himmelske univers har længe ventet på at samarbejde med menneskelige redskaber i denne gerning, som de har tilsidesat og forsømt. Mange, som har forsøgt sig i dette arbejde, har givet op i modløshed, skønt de kunne have opnået store resultater dersom de blot havde holdt ud. De, der trofast udfører denne gerning, vil blive rigt velsignet. Kristi retfærdighed vil gå foran, mens “Herrens herlighed slutter toget”.VM6 82.2
Der vil ske mirakler i form af ægte omvendelse, mirakler som vi ikke forestiller os nu. De mægtigste mænd i denne verden står ikke uden for rækkevidden af Guds undergørende magt. Hvis de, som er Kristi medarbejdere, udnytter mulighederne, viser mod og trofasthed i opfyldelsen af deres pligter, vil Gud omvende mennesker, som har ansvarsfulde stillinger og som har forstand og indflydelse. Mange vil ved Helligåndens kraftfulde påvirkning gå ind for de guddommelige principper. Det selvtilstrækkelige rige menneske vil se sig selv i modsætning til den kærlige, selvfornægtende og selvopofrende Jesus, som elendig, ulykkelig, fattig, blind og nøgen; og blive så intetsigende i sine egne øjne, at det foretrækker Jesus frem for sig selv og tager imod det evige liv.VM6 82.3
Omvendt til Kristus bliver han et redskab i Guds hånd til at formidle lyset. Han vil få en speciel byrde for andre i denne forsømte klasse. Han vil føle, at han har fået tildelt et ansvar for den del af evangeliet, som angår dem, for hvem denne verden synes at være det eneste afgørende. Hans tid og penge bliver anvendt til Guds ære, hans evner og indflydelse kommer Guds sag til gode og menigheden vil blive styrket til større effektivitet. [Kristus alene side 294]VM6 82.4
Kristus belærer sine budbringere at også gå til dem på sidegaderne og gærderne, til jordens fattige og ydmyge. Mange af disse forstår ikke, hvad de må gøre for at blive frelst. Mange er sunket i synd. Mange er i sorg. Alle slags sygdomme plager dem, både i legeme og i sjæl. De længes efter at finde lindring for deres trængsler og Satan frister dem til at søge den i lyst og fornøjelser, der fører til fordærv og død. De bruger deres penge på det som ikke er brød og de arbejder for det som ikke mætter. Disse sjæle må ikke passere forbi.VM6 83.1
I vort arbejde med at forsvare Guds bud og udbedre bruddet der er sket på hans lov, skal vi blande medlidenhed for lidende mennesker med ind. Vi skal vise den største kærlighed til Gud; vi skal ophøje hans mindesmærke, som er blevet nedtrådt af uhellige fødder; og med hans arbejde skal vi vise barmhjertighed, næstekærlighed og den ømmeste medynk for det lidende og syndfulde menneske.VM6 83.2
På alle steder hvor sandheden overbringes, bør der fra først gøres et alvorligt arbejde for at forkynde evangeliet til fattige og for at helbrede den syge. Dette arbejde vil lægge mange af disse sjæle, som skal frelses, til menigheden, hvis arbejdet udføres trofast.VM6 83.3
[De, der arbejder i hjemmene, får lejlighed til at hjælpe på forskellig måde. De bør bede for de syge og gøre, hvad de kan, for at lindre deres lidelser. De bør virke for de små i samfundet, for de fattige og undertrykte. Vi bør bede for og med de hjælpeløse, som ikke har viljekraft til at beherske de begæringer, som er blevet nedværdiget på grund af lidenskab. Der bør arbejdes alvorligt og udholdende for at frelse de mennesker, i hvis hjerter en interesse er vakt. Først må deres fysiske behov stilles og når de mærker vor uselviske kærlighed, vil de få lettere ved at tro på Kristi kærlighed. I Mesterens Tjeneste side 138]VM6 83.4
Dette er missionssygehjælpere bedst til; men andre bør knyttes til dem. Disse kan lære af deres kollegaer den bedste arbejdsmetode, skønt de ikke er specielt uddannet og oplært i sygehjælp.VM6 84.1
Snak, farisæisme og selvros er der rigeligt af; men dette vil aldrig vinde sjæle til Kristus. [En ren, hellig kærlighed, som den, der kom til syne i Kristi livsgerning, er som en vidunderlig duft. Den fylder hele huset, ligesom den vellugtende salve i Marias itubrudte krukke. Veltalenhed, kendskab til Guds ord og usædvanlige evner er alle dyrebare gaver når de forenes med kærlighed.] Men dygtighed alene, de udvalgte talenter alene kan ikke gå i stedet for kærlighed.VM6 84.2
Denne kærlighed må Guds arbejdere vise. [Kærlighed til Gud og til dem, for hvem Kristus døde, vil frembringe et resultat, som vi næppe kan forestille os.] Dem som ikke værner om og opelsker denne kærlighed, kan ikke blive succesrige missionærere. [Kristus alene side 295]VM6 84.3
Lad alle, som bestemmer sig for Kristus, blive sat i arbejde for andre, som er døde i overtrædelser og synder. Hvor sandheden end er blevet proklameret og folk er blevet opvækket og omvendte, skal de troende straks forene sig i næstekærlighedshandlinger. Hvor bibelsandheden end er blevet overbragt, skal der begynde et arbejde, i praktisk gudsfrygt. Hvor en menighed er oprettet, skal der gøres et missionsarbejde for de hjælpeløse og lidende.VM6 84.4