De, der beklager sig

De, der beklager sig

“I taler stærke ord imod mig, siger Herren. Og I spørger Hvad taler vi imod dig? I siger: ‘Det er ørkesløst at tjene Gud; hvad vinder vi ved at opfylde hans krav og gå sørgeklædte for Hærskarers Herres åsyn? Nej, vi må love de frække! De øver gudløshed og kommer til vejrs; de frister Gud og slipper godt derfra.” Mal. 3,13-15. Det er de mennesker, der holder det tilbage, som tilhører Gud, der fremkommer med disse beklagelser. Herren opfordrer dem til at sætte ham på prøve ved at bringe deres tiende til hans forrådshus og se, om han ikke vil udøse velsignelse over dem. Men de nærer oprør i hjertet og anklager Gud. På samme tid bedrager de ham og forgriber sig på det, som tilhører ham. Når de bliver mindet om deres synd, siger de: Jeg har haft modgang. Mine afgrøder er slået fejl. Men de gudløse har haft fremgang. Det kan ikke betale sig at rette sig efter Herren.VM6 389.1

Men Gud ønsker ikke, at vi skal gå sørgende omkring. De, der anklager Gud på denne måde, er selv skyld i deres modgang. De har bedraget Gud og der er blevet lagt hindringer i vejen for hans sag, fordi de penge, som skulle være strømmet ind i hans skatkammer, er blevet brugt til egennyttige formål. De viste deres ulydighed imod Gud ved at undlade at gennemføre den plan, han havde lagt. Når Gud gav dem fremgang, og de blev bedt om at give ham hans del, rystede de på hovedet og kunne ikke indse, at det var deres pligt. De ville ikke forstå. De beholdt Herrens penge og hindrede det værk, som han ønskede gjort. Gud blev ikke æret ved den måde, hvorpå de brugte de midler, som var betroet dem. Derfor lod han forbandelsen ramme dem og han tillod ødelæggeren at tilintetgøre deres frugter og at bringe ulykke over dem.VM6 389.2