Velsignelsen

Velsignelsen

Gud forpligter sig til at velsigne dem, som lyder hans befalinger. “Bring hele tienden til forrådshuset, så der kan være mad i mit hus; sæt mig på prøve dermed, siger Hærskarers Herre, om jeg da ikke åbner eder himmelens sluser og udøser velsignelse over eder i overmål. Jeg vil for eders skyld skræmme æderne, så at de ikke ødelægger eder landets afgrøde og vinstokken på marken skal ikke slå eder fejl, siger Hærskarers Herre. Og alle folkene skal love eder, fordi I har et yndigt land, siger Hærskarers Herre.” Mal. 3,10-12.VM6 388.2

Hvor vover mennesker at se bort fra en så tydelig pligt, når de har disse lysets og sandhedens ord foran sig? Hvor vover de at være ulydige imod Gud, når lydighed mod hans krav bringer velsignelse i både timelige og åndelige anliggender, mens ulydighed nedkalder hans forbandelse? Satan er ødelæggeren. Gud kan ikke velsigne dem, som nægter at være tro husholdere. Alt, hvad Gud kan gøre, er at tillade Satan at udføre sit ødelæggelsesværk. Vi ser ulykker af enhver art og i ethvert omfang komme over jorden. Hvorfor? Herren udøver ikke sin hæmmende kraft. Verden har ringeagtet Guds ord. Menneskene lever, som om der ikke var nogen Gud. Ligesom verdens indbyggere på Noas tid nægter de at tænke på Gud. Ugudelighed råder i en foruroligende udstrækning og jorden er moden til høsten.VM6 388.3