Missionsarbejde, den højeste uddannelse
Missionsarbejde, den højeste uddannelse
Herren vil visselig velsigne alle, som søger at velsigne andre. Skolen skal ledes sådan at lærere og elever hele tiden gør fremskridt i styrke, ved nøje brug af de talenter de har fået. Ved at bruge det de har lært i praksis, vil de hele tiden vokse i visdom og kundskab. Vi skal lære de principper fra bøgernes bog, som vi skal leve og arbejde på. Helliger vi alle vore Gudsgivne evner til ham, som har førsteret til dem, kan vi gøre dyrebare fremskridt i alt, der er vor opmærksomhed værdig.VM6 189.2
Går vi igang i denne ånd, bliver missionsarbejdet ophøjende og opløftende, både for arbejderen og for den hjulpne person. Lad enhver som hævder at være barn af den himmelske Konge, hele tiden forsøge at fremstille Guds riges grundsætninger. Lad hver enkelt huske at han i ånd, i ord og i gerninger skal være trofast og oprigtig over for alle Herrens forskrifter og befalinger. Vi skal være trofaste, pålidelige borgere i Kristi rige, så de verdsligt kloge har en rigtig fremstilling af rigdommene, godheden, barmhjertigheden, ømheden og belevenheden fra borgerne i Guds rige.VM6 189.3
De studerende, som vil have det bedste ud af livet, er dem som vil efterleve Guds ord i deres forbindelser og omgang med deres medmennesker. Dem, som modtager for at give, vil mærke den største tilfredsstillelse i dette liv. De medlemmer i menneskefamilien, som lever for sig selv, vil altid mangle, for de mættes aldrig. Der er ingen kristendom i at fortie vor forståelse til vore egne selviske hjerter. Herren har forordnet kanaler, som han leder sin godhed, barmhjertighed og sandhed fylde igennem; og vi skal samarbejde med Kristus i at videregive andre næstekærlighed og visdom i praksis. Vi skal bringe klarhed og velsignelse ind i deres tilværelse og derved gøre et godt og helligt arbejde.VM6 190.1
Hvis Avondaleskolen nogen sinde bliver til det, Herren søger at gøre den til, vil læreres og studerendes anstrengelser for at drive mission bære frugt. Villige undersåtter vil blive Gud lydige, både i skolen og uden for. Det oprør som fandt sted i himlen under en løgns kraft og det bedrag som fik Adam og Eva til at være ulydige mod Guds lov, åbnede veernes flodporte over verden. Men alle som tror på Kristus, kan blive Guds sønner og døtre. De kan genoprejses ved sandhedens kraft og det faldne menneske kan blive trofast mod sin Skaber. Især ved sin arbejdende kraft, er sandheden god til opstrejfende synderes sind og hjerter. Ved dens indflydelse kan det mistede får bringes tilbage til folden.VM6 190.2
Hvilken stilling eller besiddelser den enkelte, som kender sandheden, end har, så lærer Guds ord ham, at hvad han har, har han fået betroet. Det er lånt ham, for at prøve hans karakter. Han skal redegøre for alle hans verdslige forretninger, talenter, indtægt og anledninger, overfor ham, som han tilhører som skabning og genløsning. Når han bruger alle de dyrebare talenter til at fremføre Guds store undervisningsarbejde, når han tilstræber den allerbedste kendskab om at gøre sig nyttig og arbejde for de sjæles frelse, som er lige ved at gå tabt, vil Guds velsignelse visselig følge med i hans arbejde. Gud giver os sine gaver, så vi kan tjene andre og derved blive ligesom ham. Dem, som modtager hans gaver, så de kan videregive dem til andre, bliver ligesom Kristus. Det er ved at hjælpe og opløfte andre, at vi bliver forædlede og rensede. Det er det arbejde der får æren til at flyde tilbage til Gud. På disse punkter må vi blive kloge. Vore sjæle må renses fra al selviskhed; for Gud ønsker at bruge sit folk, som repræsentanter for det himmelske rige.VM6 190.3
Vore skoler må føres under Guds ledelse. Unge mænd og kvinder har et arbejde at gøre, som ikke er udrettet endnu. Der er et meget større antal unge, som må have gavn af vore oplæringsskoler. De behøver undervisning i legemligt arbejde, som vil lære dem hvordan de skal føre et aktivt og energisk liv. Der må være alle former for arbejde på vore skoler. De studerende skal undervises af forstandige, skønsomme og gudfrygtige vejledere. Enhver gren i værket skal føres på de grundigste og mest systematiske måder, så en stor erfaring og visdom kan sætte os i stand til at planlægge og udføre planerne.VM6 191.1
Lad lærerne få øjnene op for betydningen af dette emne og lærer landbrug og andre færdigheder, der er nødvendig for eleverne at forstå. Søg at nå de allerbedste resultater, i alle arbejdsområderne. Lad videnskaben i Guds ord komme med i arbejdet, så de studerende kan forstå de rigtige principper og må nå den højst mulige standard. Brug jeres Gudsgivne evner og brug alle jeres kræfter på at udvikle Herrens landbrug. Studér og arbejd, så de bedste resultater og det bedste udbytte, må komme fra de såede frø og der må være en overdådig forsyning af mad, både timelig og åndelig, til de flere studerende der kommer ind, for at oplæres som kristne arbejdere.VM6 191.2
Vi har set kæmpetræerne blive fældet og roden rykket op; vi har set plovjernet gå i jorden, vende dybe furer for træbeplantning og udsåning. De studerede lærer hvad pløjning vil sige og at hakkejernet, skovlen, riven og harven er alle hæderlige redskaber til gavnlig flid. Der vil ofte begås fejltagelser, men enhver fejl ligger tæt op ad sandheden. Man vil lære af fejltagelserne og den kraft der lægges ved begyndelsen, giver håb om godt resultat til sidst. Tøven holder tingene tilbage, overilelse forsinker på samme måde; men begge vil tjene som lektier, hvis menneske?redskabet vil have det sådan.VM6 192.1
Det aftryk der sker er nedbrydende og har lagt tusindvis i graven. Dem, som kun arbejder legemligt, arbejder for meget, medens hjernearbejdere mangler den sunde livskraft, fysisk arbejde giver. Hvis den intellektuelle ville tage så meget del i arbejderklassens byrde, at musklerne blev styrket, kunne arbejderne bruge en del af deres tid til mental og moralsk kultur. Dem med stillesiddende og boglige arbejdsvaner, burde tage fysisk motion. Helbredet burde være tilstrækkelig grund, til at få dem til at forene det fysiske, med deres mentale arbejde.VM6 192.2