Tilpasning til verden

Tilpasning til verden

Herren Jesus har sagt: “Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig.” Luk.9,23 Kristi ord gør indtryk på tilhørernes tanker. Selvom de ikke forstod hans lære så klart, kom mange af dyb overbevisning, til at sige: “Aldrig har noget menneske talt, som dette menneske taler.” Joh.7,46. Disciplene forstår ikke altid de lektier som Kristus ønskede at bringe ved lignelser og når tilhørerskaren var gået bort, ville de bede ham forklare hans ord. Han var altid parat til at føre dem til en fuldkommen forståelse af hans ord og hans vilje; for fra dem, skulle sandheden nå ud til verden i klare og tydelige linier.VM6 248.2

Til tider irettesatte Kristus sine disciple for at fatte tingene for tungt. Han ilagde dem sandheder, som de var lidt mistroiske over for. Han havde været sammen med dem en lang tid og givet dem lektier i guddommelig sandhed; men deres religiøse baggrund, — den fejlagtige tolkning som de havde hørt jødiske lærere give skrifterne, — omtågede deres tanker. Kristus lovede dem at han vil sende dem sin Ånd, som vil genkalde hans ord for dem, som glemte sandheder. “Han skal lære jer alle ting,” sagde Kristus, “og minde jer om alt, hvad jeg har sagt jer.” Joh.14,26.VM6 248.3

Den måde de jødiske lærere forklarede skrifterne på — deres endeløse gentagelser af leveregler og opdigtelse, fremkaldte disse ord fra Kristus: “Dette folk ærer mig med læberne; men deres hjerte er fjernt fra mig.” De gik deres rundgang i tempelsalene. De ofrede ofre der afbilledede det store offer og sagde ved deres ceremonier, “Kom, min Frelser,” alligevel var Kristus, ham alle disse ceremonier repræsenterede, iblandt dem og de ville ikke genkende ham. Frelseren erklærede: “Det er forgæves, de dyrker mig, når de fører lærdomme, som kun er menneskebud.” Matt.15,8.9.VM6 249.1

I dag siger Kristus til sine tjenere, ligesom han sagde til sine disciple: “Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig!” Men mennesker i dag er ligeså træge til at lære, som på Kristi tid. Gud har givet sit folk advarsel efter advarsel, men verdens sæder, vaner og skikke har haft så stor kraft på hans bekendende folks tanker, at hans advarsler er blevet ignoreret.VM6 249.2

Dem som medvirker i Guds store sag, skal ikke følge verdsliges eksempel. Der skal gives agt på Guds røst. Han som beror sig på menneskelig styrke og indflydelse, læner sig op ad brudte tækkerør.VM6 249.3

Afhængighed af mennesker har været menighedens store svaghed. Mennesker vanærede Gud da de ikke værdsatte hans mægtighed og i stedet for tragtede efter menneskelig indflydelse. På denne måde blev Israel svag. Folket ønskede at være ligesom andre folkeslag i verden og de bad om en konge. De ønskede mere at blive ledt af menneskelig kraft, som de kunne se, end af den guddommelige, usynlige kraft, som til den tid havde ledt og ført dem og havde givet dem sejr i kamp. De gjorde deres eget valg og resultatet kunne ses ved Jerusalems ødelæggelse og spredningen af folket.VM6 249.4

Vi kan ikke have tillid til noget menneske, uanset hvor lært, hvor ophøjedet det end er, medmindre det fra begyndelsen fastholder sin tillid til Gud helt frem til til enden. Hvad kunne have været fjendens kraft over for Salomon, mennesket som Inspirationen tre gange kaldte for den Guds?elskede og som fik betroet det store arbejde at bygge templet! I det arbejde gjorde Salomon en alliance med hedenske nationer og han bandt sig selv til hedenske kvinder i ægteskaber med dem og gennem hvis indflydelse han i de sidste år overlod Guds tempel til gudsdyrkelse i småskove, han havde lavet for deres afguder.VM6 250.1

Således tilsidesætter mennesker Gud, som ikke værende tilstrækkelig for dem. De tyer til verdslige mennesker efter påskønnelse og tror at de, ved indflydelse i verden, kan gøre nogle store ting. Men de går fejl. Ved at støtte sig til verdens arm i stedet for Guds arm, vender de sig bort fra det arbejde som Gud ønsker udrettet, ved sit udvalgte folk.VM6 250.2

Når lægen bringes i kontakt med de højere samfundslag, så lad ham ikke tro at han skal skjule de særegenheder som helligelse ved sandheden giver ham. De læger, som går ind i Guds arbejde, skal samarbejde med Gud som hans fastsatte redskaber; de skal lægge alle kræfter og evner i, for at forherlige Guds lovlydige folks arbejde. Dem, som i deres menneskelige visdom forsøger at skjule de særegenheder, der adskiller Guds folk fra verden, vil miste deres åndelige liv og vil ikke længere opretholdes af hans kraft.VM6 250.3

Vore lægearbejdere bør aldrig få den idé at man skal se velhavende ud. Det vil være en stor fristelse at gøre dette, for at det skal give indflydelse. Men jeg er blevet pålagt at sige, at det har den modsatte virkning.VM6 251.1

Alle, som søger at højne sig selv ved at tilpasse sig verden, sætter et forkert eksempel. Gud ser at kun de er hans, der udøver den selvfornægtelse og opofrelse han har påbudt. Lægerne må forstå at deres kræfter ligger i deres hjertes sagtmodighed og ydmyghed. Gud vil ære dem, som gør sig afhængige af ham.VM6 251.2

Lægens klædestil og udstyr tæller ikke en tøddel for Gud. Han kan ikke bearbejde dem ved sin Helligånd, som forsøger at kappes med verden i klæder og udseende. Han, som følger Kristus må fornægte sig selv og tage korset op.VM6 251.3

Den læge som elsker og frygter Gud, har ikke brug for et ydre udseende for at udskille sig selv; for Retfærdighedens Sol skinner i hans hjerte og er åbenbaret i hans liv og dette udskiller ham. Dem som arbejder i Kristi linier, vil være levende breve, kendt og læst af alle mennesker. Ved deres eksempel og indflydelse vil velhavende og talentfulde mennesker vendes fra den materialistiske billighed, til at gribe fat i evige realiteter. Den læge, som afslører at han får sine anvisninger fra Gud, vil altid nyde den største respekt. Intet vil arbejde så mægtigt for Guds virksomhed, som dem der er i den, til at stå urokkelig for sine tjenere.VM6 251.4

Lægen vil finde at det er til hans nuværende og evige gode at følge Herrens arbejdsmetoder. Det sindelag som Gud har gjort, kan formes uden menneskers kraft, men han ærer mennesker ved at bede dem at samarbejde i hans store værk.VM6 251.5

Mange betragter deres egen visdom som tilstrækkelig og de ordner tingene efter deres egen dømmekraft og tror at de kan nå fantastiske resultater. Men hvis de beror sig på Gud og ikke på sig selv, vil de få himmelsk visdom. Dem, som er så optaget af deres arbejde, at de ikke kan få tid til at bane sig vej til nådens trone og få råd fra Gud, vil vende arbejdet ind i forkerte kanaler. Vor styrke ligger i vor forening med Gud, gennem hans enbårne søn og i vor forening med hinanden.VM6 252.1

Den mest succesrige kirurg er ham, som elsker Gud, som ser Gud i hans skabte værk og dyrker ham, idet han eftersporer hans viiselige orden i menneskeorganismen. Den mest succesrige lærer, er ham som fryger Gud fra sin ungdom af, ligesom Timoteus, der føler at Kristus er hans stadige ledsager, en ven man altid kan være fortrolig med. En sådan læge vil ikke bytte sin stilling med det højeste embede verden kunne give. Han er mere ivrig efter at ære Gud og få hans billigelse, end at få ære og støtte fra verdens store mænd.VM6 252.2