Forsømmelighed i embedet

Forsømmelighed i embedet

Selvom jeg var blevet betroet til at udpege faren ved at influere tingene for meget i sundhedsarbejdet og forsømme de andre linier, undskylder det ikke dem, som har holdt sig selv væk fra sundhedsarbejdet. Dem som ikke har vist forståelse for dette arbejde bør nu være meget forsigtige med hvad de siger, for de har ikke forstand på dette emne. Uanset deres embede i konferensen, bør de være meget påpasselige med at udtale sig om synspunkter, der ikke vil hjælpe nogen. Den ligegyldighed og modstand som nogen har udvist mod dette emne, vil gøre det ulogisk om deres ord skulle have en stor indflydelse. De har ikke klarsyn.VM6 298.1

Nogle er bekymrede og rådvilde fordi de ser at sundhedsarbejdet bliver uforholdsmæssigt, det får så mange dygtige mennesker og penge, dette arbejde overgår langt hvad der gøres i de andre linier. Hvad er der galt? Er det fordi lederne i sundhedsarbejdet arbejder for meget, eller fordi lederne i de andre områder gør for lidt? Det er blevet vist mig at vi på mange andre områder kun gør en lille del af det der burde gøres. Der udvises ikke den tro, iver og kraft der burde i forkyndelsesarbejdet. Manges bestræbelser er matte og åndsløse. Det er tydeligt at der ikke er reageret på det lys vi har fået af Gud om vore pligter og privilegier. Mennesker har suppleret Guds planer med deres egne planer. Jeg er sat til at sige at sundhedsvirksomhedens fremgang er efter Guds orden. Dette arbejde må gøres; sandheden må føres til hovedveje og sideveje. Og prædikanter og menighedsmedlemmer bør vågne op og se det nødvendige i at samarbejde i denne opgave.VM6 299.1

Dem, som har følt en byrde for kristent hjælpearbejde, har med alvorlig og utrættelig energi bevidnet ved deres arbejde, at de ikke er tilfredse med at blot tro teorien. De har prøvet at vandre i lyset. De har brugt deres tro i praksis. De har kombineret tro og gerninger. De har gjort det arbejde, som Herren har anført skal gøres og mange sjæle er blevet oplyste, overbeviste og hjulpne.VM6 299.2

Den ligegyldighed, der er blandt vore prædikanter om helsereformen og sundhedsmissionsarbejdet, er overraskende. Endog dem som ikke bekender at være kristne, behandler dette emne med større respekt, end nogle af vore egne folk gør og disse kommer længere frem end os.VM6 299.3

Så spørger jeg da, hvorfor, er nogle af vore præstelige brødre da så langt bag ud med at forkynde mådeholdenhedens ophøjede emner? Mine brødre, de ord I får er: “Tag fat i helsereforms arbejdet; og gå frem.” Hvis I tror at sundhedsarbejdet optager en for stor del, så tag mennesker som har arbejdet på dette område med jer til jeres arbejdsmarker, — to her og to der. Modtag disse sundhedsmissionærere som I vil modtage Kristus og se hvad de kan gøre. I vil ikke finde dem svækkede i religiøs henseende. Se om I på den måde ikke kan bringe mere af himlens vitale strømme ind i menighederne. Se om der ikke er nogle, som vil gribe fat i den uddannelse, de behøver så meget og frembære vidnesbyrdet: “Men Gud, som er rig på barmhjertighed, har på grund af den store kærlighed, hvormed han elskede os, gjort os levende med Kristus, (af nåde er I frelst;) os, som var døde på grund af vore overtrædelser af nåde er I frelst! Ja, han har opvakt os med ham og givet os plads med ham i den himmelske verden, i Kristus Jesus.” Vort store behov er enighed, fuldkommen enhed med Guds værk.VM6 299.4

Dem, som ikke kan se betydningen af sundhedsmissionsarbejdet skal ikke tro at de har ret til at kontrollere noget i det. De behøver at blive renset, helliget og forædlet. De må formes og dannes efter den guddommelige lighed. Da vil de se at sundhedsmissionsarbejdet er en del af Guds værk. Grunden til at så mange menighedsmedlemmer ikke forstår den del af værket, er at de ikke følger deres Leder skridt for skridt i selvfornægtelse og selvopofrelse. Sundhedsmissionsarbejdet er Guds værk og bærer hans signatur og sålænge der ikke bruges midler på denne ene gren, der forhindrer og lemlæster arbejdet på nye marker, bør det ikke betragtes som uvæsentligt.VM6 300.1

Evangelietjenesten er en sandhedsforkyndende virksomhed, for såvel syge som for raske. Den forener sundhedsmissionsarbejdet med ordets tjeneste. Sammensættes disse redskaber fås der anledninger til at viderebringe lys og overbringe evangeliet til alle samfundets klasser og grader. Gud ønsker at prædikanter og menighedsmedlemmer skal have en bestemt og aktiv interesse for sundhedsmissionsarbejdet.VM6 300.2

Det er evangelisk arbejde at tage folk lige hvor de er, uanset deres stilling eller tilstand og hjælpe dem på enhver tænkelig måde. Dem, som er syge i legeme er næsten altid syge i sind og når sjælen er syg, påvirkes legemet også. Prædikanter anser det for en del af deres arbejde at sørge for de syge og fortrængte, hvor en anledning byder sig. Evangelieprædikanten skal overbringe et budskab, som skal antages, hvis folk skal helliges og gøres rede til Herrens komme. Dette omfatter alle som er i Kristi tjeneste.VM6 301.1

Hvorfor samarbejder da vore prædikanter ikke så hjerteligt med dem, som fremfører sundhedsvirksomheden. Hvorfor studerer de ikke Kristi liv omhyggeligt, så de kan vide hvordan han arbejdede og da følge hans eksempel? Er det op til jer, Kristi udpegede tjenere, som har hans eksempel for sig, at stå frem og kritisere det arbejde han kom blandt mennesker for at gøre? Det arbejde der nu gøres i sundhedsvirksomheden burde være gjort for år siden og ville have være gjort, hvis Guds folk var blevet rigtig omvendt til sandheden, hvis de havde studeret ordet med ydmyge hjerter, hvis de havde ærbødighed for universets Gud og studeret hans vilje, i stedet for at behage sig selv. Havde vore folk gjort dette, ville mange dygtige og indflydelsesrige mennesker være blevet omvendte og sluttet sig til os i at give budskabet om Kristi snarlige komme.VM6 301.2

Dem som forstår fysiologi og hygiejne vil, i deres embede, finde det som et middel hvorved de kan oplyse andre om ordentlig og forstandsmæssig omgang med fysiske, mentale og moralske kræfter. Derfor bør dem som forbereder sig for prædikantgerninger studere menneskeorganismen omhyggeligt, så de ved hvordan de skal sørge for kroppen, ikke ved hjælp af stimulanser, men fra naturens egen laboratorium. Herren vil velsigne dem, som gør alt for at holde sig selv frie fra sygdomme og få andre til at tage sig ligeså meget af legemets sundhed som af sjælens sundhed.VM6 302.1

Kristi ambassadører, dem som er blevet betroet Guds levende orakler, kan være dobbelt så nyttige, hvis de ved hvordan den syge hjælpes. Et praktisk kendskab til helsereformen vil bedre udruste mænd og kvinder til at forkynde nådes? og gengældelsesbudskabet for verden.VM6 302.2

Prædikanter bør være undervisere som forstår og påskønder menneskenes behov. De bør opmuntre menighedsmedlemmerne til at få et praktisk kendskab til alle mssionsarbejdets dele, så de kan være til velsignelse for alle folkeklasser. De bør være hurtig til at se dem, som påskønner spørgsmål om åndeligt liv, som har taktfølelse og evner til at spejde efter og sørge for sjæle, som dem der må aflægge regnskab. De bør hjælpe dem til at organisere menighedens arbejdsstyrke, så at mænd, kvinder og unge med forskellige temperamenter, i forskellige kald og stillinger, vil tage vare på det arbejde der må gøres. De skal bringe deres gudsgivne talenter i den mest højtidelige tjeneste for Mesteren.VM6 302.3

Vore tanker om kristen godgørenhed må gennemføres, hvis vi vil udvikle dem. Praktisk arbejde vil udrette langt mere end prædikener. Vore prædikanters tanker må udvides og fra en alvorlig personlig erfaring må de kunne sige ord, der vil vække folks slumrende kræfter. Ved en daglig forbindelse med Gud vil de få en dybere indsigt i deres egne liv og andres liv og derved udvide deres virkekreds. På den måde vil de være Kristi medarbejdere, i stand til at oplyse andre fordi de selv er lyskanaler.VM6 302.4

Som menighedsmedlemmer, grav dybere og gør fundamentet sikkert, fasthold deres sjæle til den evige Klippe, idet de lærer at elske Gud højest, vil de lære at elske deres næste som sig selv.VM6 303.1

Herrens kraft ophøjes når menneskehjertet er ømt og medfølende for hverandres vel og medynkende for de lidende. Guds engle er parat til at samarbejde med menneskeredskaber i at tjene sjæle. Når Helligånden arbejder på vore hjerter og sind, skal vi ikke undgå pligter og ansvar, krybe uden om og overlade den sårede og hjælpeløse sjæl til lidelse.VM6 303.2

Som vederlag for den værdi Kristus tillægger sit blods ejendom, antager han menneskene som sine børn og gør dem til genstand for hans ømme omsorg. For at de kan få deres timelige og åndelige fornødenheder dækket, betror han dem til sin kirke og siger: Hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre dér, har I gjort imod mig.VM6 303.3

Dette skal være vort feltråb: “Hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre dér, har I gjort imod mig.” Og hvis vi nøje tager os det med os i vor dagligdag, vil vi høre velsignelsen: “Vel, du gode og tro tjener, .... gå ind til din herres glæde.” Betaler det sig at holde Guds forsøg prøvelser ud, som en kristen?VM6 303.4

Under vore egne sjæles renselse, vil vi, i vort inderlige ønske om at gøre vor egen kaldelse og udvælgelse urokkelig, inderligt længes efter andre trængte sjæle. Den samme kraft og eftertanke som vi tidligere har brugt i verdslige anliggender, vil bruges i hans tjeneste, som vi skylder alt. Vi skal gøre det som Kristus gjorde, gribe enhver anledning til at arbejde for dem, som uden hjælp vil gå tabt i deres fordærv. Vi skal række en hjælpende hånd til andre. Da skal vi med sang, pris og taksigelse glæde os med Gud og himmelske engle, når vi ser syndsbetyngede sjæle opløftet og hjulpet, når vi ser den vildfarne og sindsyge, beklædt og i deres rette sind siddende ved Jesu fødder og lære af ham. Når vi gør dette, får vi det af Gud og tilbageleverer ham det, som han i tillid har lånt os til forvaltning i hans navns ære og så vil hans velsignelse hvile over os. Lad da fattige, modløse syndsbetyngede sjæle vide, at holder de hans bud, “er der en stor løn” og ved egen erfaring vil vi vise andre, at velsignelse og tjeneste er kædet sammen.VM6 304.1

Selvom der er brugt kostbar tid og talenter på at sørge for og behage os selv, er Herrens hånd stadig strakt ud; og hvis vi stadig vil arbejde med ham i hans vingård og sprede hans nådesindbyrdelse bredt ud over verden, vil han tage imod vor tjeneste. Hvor mange vil du arbejde for, så de når hvilens himmel og dele anbefalingen: “Vel, du gode og tro tjener”? Hvor mange vil du hjælpe til herlighedens og ærens krone og evigt liv? Frelseren kalder på medarbejdere. Vil du tilbyde dig?VM6 304.2