Hindringer for reform

HINDRINGER FOR REFORM
VM6 141.1

[I nogen udstrækning er bibelen blevet indført i vore skoler og der er gjort en del bestræbelser i retning af en reform; men det er yderst vanskeligt at indføre rigtige principper, efter så længe at være vænnet til populære metoder. De første forsøg på at ændre de gamle skikke, medførte svære prøvelser for dem, der ønskede at vandre på den vej, Gud har anvist. Man har begået fejl og meget er gået tabt som følge deraf. Der har været hindringer, som har bidraget til at holde os i almindelige, verdslige spor og afholdt os fra at følge rigtige principper for uddannelse. For de uomvendte, der ser tingene fra den menneskelige egoisme, vantroens og ligegyldighedens lave stade, har rigtige principper og metoder syntes at være forkerte.VM6 141.2

Nogle lærere og ledere, der kun er halvt omvendte, er til anstød for andre. De indrømmer visse ting og foretager halve reformer; men når kundskaben øges, undslår de sig for at fortsætte fremad, idet de foretrækker at arbejde efter deres egne begreber. Ved at gøre dette, plukker og spiser de af det kundskabens træ, som stiller det menneskelige over det guddommelige. “Så frygt nu Herren og tjen ham i oprigtighed og trofasthed, skaf de guder bort, som eders forfædre dyrkede hinsides floden og i Ægypten og tjen Herren! ..... Vælg i dag, hvem I vil tjene!” “Er Herren Gud, så hold eder til ham og er Ba'al Gud, så hold eder til ham!” Jos. 24,14?15; 1.Kong. 18,21. Vi ville have været langt forud for vor nuværende åndelige tilstand, om vi var gået fremad, efter som lyset kom til os.VM6 141.3

Når nye metoder er blevet forfægtet, er så mange tvivlsspørgsmål fremkommet og så mange rådslagninger holdt for at klarlægge enhver vanskelighed, at de, der arbejdede på en reform, er blevet hæmmet og nogle er ophørt med at tale for reformer. De synes at være ude af stand til at dæmme op for tvivlens og kritikkens strøm. Forholdsvis få tog imod evangeliet i Athen, fordi folket nærede stolte tanker om intelligens og verdslig visdom og regnede Kristi evangelium for dårskab. Men “Guds dårskab er visere end menneskene og Guds svaghed er stærkere end menneskene”. Derfor prædiker vi “Kristus som korsfæstet, for jøder en forargelse og for hedninger en dårskab, men for de kaldede selv, både jøder og grækere, Kristus som Guds kraft og Guds visdom”. 1.Kor. 1,23-25.VM6 141.4

Vi trænger nu til at begynde på ny. Reformer må der tages fat på med hjerte, sjæl og vilje. Vildfarelser kan være grå af ælde; men ælde gør ikke vildfarelse til sandhed, ej heller sandhed til vildfarelse. Alt for længe har man fulgt de gamle skikke og vaner. Herren ønsker, at enhver falsk forestilling hos lærere og elever skal fjernes. Vi har ikke lov til at give undervisning, der svarer til verdens ideal eller til kirkens ideal, blot fordi det er skik og brug at gøre det. De lærdomme Kristus fremholdt, skal være idealet. Hvad Herren har udtalt angående den undervisning, der skal gives i vore skoler, bør nøje overholdes; for hvis der gives en uddannelse, der i sin art i visse henseender er ganske forskellig fra den, der har været gennemført i nogle af vore skoler, havde vi ikke behøvet at gå til den udgift at købe landejendomme og opføre skolebygninger.VM6 142.1

Nogle vil hævde, at hvis religiøs undervisning skal gøres fremtrædende, vil vore skoler blive upopulære, at de, der ikke hylder vor tro, vil holde sig borte. Godt, lad dem så søge hen til andre skoler, hvor de vil finde et undervisningssystem, der falder i deres smag. Ved sådanne hensyn er det Satans forsæt at hindre opnåelsen af formålet med oprettelsen af vore skoler. Hæmmede af hans påfund, ræsonnerer de ledende på samme måde som verden, følger dens planer og efterligner dens skikke. Mange har i den grad åbenbaret deres mangel på visdom fra det høje, at de har forenet sig med Guds og sandhedens fjender i at foranstalte verdslige underholdninger for eleverne. Ved at gøre dette, pådrager de sig Guds misbilligelse; for de vildleder de unge og udfører en gerning for Satan. Denne gerning med alle dens følger vil de blive stillet over for ved Guds domstol.VM6 142.2

De, der handler således, viser, at de ikke er til at stole på. Efter at det onde er sket, vil de måske bekende deres fejl; men kan de ophæve den indflydelse, de har øvet? Vil ordene: “Vel, du gode og tro tjener!” blive udtalt til dem, der har været utro i deres tillidshverv? Disse utro arbejdere har ikke bygget på den evige klippe og deres grundvold vil vise sig at være glidende sand. Hvordan kan vi stille krav om popularitet eller søge at efterligne verdens skikke og sædvaner, når Herren kræver, at vi skal være et særskilt ejendomsfolk? “Ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende.” Jak. 4,4.VM6 143.1

At sænke idealet for at kunne opnå popularitet og et forøget elevtal og så gøre denne forøgelse til en årsag til glæde, røber stor blindhed. Dersom antal var et bevis på held og fremgang, ville Satan kunne gøre krav på forrangen; for her i verden udgør hans tilhængere den store majoritet. Det, som udgør beviset på en skoles fremgang, er den grad af moralsk kraft, som råder der. Det, som bør være kilden til glæde og taknemmelighed, er dyden, intelligensen og gudsfrygten hos de mennesker, der fylder vore skoler og ikke deres antal. Skal så vore skoler omvende sig til verden og følge dens sæder og skikke? “Så formaner jeg jer da, brødre! ..... Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne.” Rom. 12,1-2.VM6 143.2

Nogle vil benytte ethvert middel for at gøre forskellen mellem syvende-dags adventisterne og dem, der holder den første dag i ugen, mindre fremtrædende. En gruppe mennesker blev fremstillet for mig under navn af syvende-dags adventister, som tilrådede, at det banner eller tegn, der gør os til et særskilt folk, ikke bør fremholdes så tydeligt, idet de hævdede, at dette ikke var den bedste vej til at skaffe vore institutioner fremgang. Men dette er ikke tiden til at stryge vort flag, til at skamme os over vor tro. Dette særskilte banner, der skildres med de ord: “Her er de helliges tålmodighed; her er de, som bevarer Guds befalinger og Jesu tro,” skal bæres gennem verden indtil prøvetidens afslutning. Medens der bør gøres forøgede anstrengelser for at vinde fremgang på forskellige steder, må man ikke tilhylle vor tro for at vinde tilslutning. Sandheden må komme til sjæle, som er på vej til fortabelse og hvis den på nogen måde skjules, tjener det Gud til vanære og sjæles blod vil findes på vore klæder.VM6 144.1

Lige så længe som de, der er tilknyttet vore institutioner, vandrer ydmygt med Gud, vil himmelske kræfter samarbejde med dem; men lad alle ihukomme den kendsgerning, at Gud har sagt: “Den, som ærer mig, vil jeg ære.” 1.Sam. 2,30. Aldrig et øjeblik bør nogen få det indtryk, at det ville gavne ham at skjule sin tro og sine læresætninger for de vantro mennesker i verden af frygt for, at han måske ikke vil blive så højt agtet, hvis hans principper bliver kendt. Kristus kræver, at alle hans efterfølgere åbent og mandigt skal bekende deres tro. Enhver må tage sit standpunkt og være, hvad Gud havde til hensigt, at han skulle være: et skuespil for verden, for engle og for mennesker. Hele universet våger med usigelig interesse for at se det afsluttende værk i den store strid mellem Kristus og Satan. Enhver kristen skal være et lys, ikke skjult under en skæppe eller under en seng, men stillet på en lysestage, for at lyset kan skinne for alle, som er i huset. Lad aldrig Guds sandhed blive stillet i baggrunden som følge af fejhed eller af verdslige hensyn. Vejl f menigh bd. 2 side 345-347]VM6 144.2

Selvom vore undervisningsinstitutioner i mange henseender er svunget over og blevet mere verdslige, selvom de er gået skridt for skridt hen mod verden, er de håbefulde fanger. Skæbnen har ikke slynget sine tråde omkring deres arbejde, at de ikke ligger hjælpeløse og i uvished. Hvis de vil lytte til hans stemme og følge hans veje, vil Gud rette og oplyse dem og bringe dem tilbage til deres oprindelige afstand fra verden. Når man kan se fordelene ved at arbejde på kristne principper, når selvet er skjult i Kristus, vil der gøres meget større fremskridt; for hver enkel arbejder vil mærke sin egen menneskelige svaghed, han vil bede om Guds visdom og nåde og vil få den guddommelige hjælp, der bedes for i alle nødssituationer.VM6 145.1

Modstræbende omstændigheder vil skabe en fast vilje til at overvinde dem. Én nedbrudt barriere vil give bedre evner og mod til at gå videre. Pres i den rigtige retning og gøre en solid og forstandsmæssig forandring. Omstændigerne vil blive dine hjælpere og ikke dine forhindringer. Gør en begyndelse. Egetræet er i agern.VM6 145.2