Forvaltning af vore midler

Med hensyn til vort pengeforbrug, så skal vi bestræbe os på at opfylde hans hensigt, som er den første og den sidste i alt, hvad en kristen foretager sig.IMT 262.4

Penge er meget værd, fordi der kan udrettes meget godt med dem. I Guds børns hænder betyder de mad til de sultne, drikke til de tørstige og klæder til de nøgne. De er et værn for de fortrykte og kan bringe hjælp til de syge. Men penge er ikke mere værd end sand, dersom de ikke benyttes til at skaffe livets fornødenheder til at glæde andre og til at fremme Guds værk.IMT 262.5

Gud har selv lagt planerne for sit værks fremgang, og han har forsynet sit folk rigeligt med penge, så de kan svare, når han beder om hjælp: “Herre! dit pund har indbragt andre pund.”IMT 263.1

Penge kan ikke tages med ind i det tilkommende liv, de er ikke nødvendige der, men de gode gerninger, der er udført med at vinde sjæle for Kristus, bringes op til de himmelske sale. Men de, der egennyttigt bruger Herrens midler på sig selv og ikke hjælper deres nødlidende medbrødre og ikke gør noget for at fremme Herrens gerning i verden, vanærer deres skaber. Bedrageri mod Gud bliver skrevet ud for deres navne i Himmelens bøger.IMT 263.2

Hvad er penge værd i denne tid i sammenligning med sjæles værdi? Hver dollar, vi har, bør betragtes som tilhørende Herren og ikke os selv, og som noget værdifuldt, Gud har betroet os, ikke for at blive ødslet bort i unødig nydelse, men brugt med omtanke i Guds værk, i arbejdet med at redde mennesker fra at gå til grunde.IMT 263.3

Er ikke det missionsarbejde, der skal udføres her i verden, vigtigt nok til at kunne gøre krav på vor indflydelse og støtte? Skulle vi ikke fornægte os selv alt unødvendigt og bringe vore gaver til Guds skatkammer, så sandheden kan blive sendt til andre lande og hjemmemissionen blive holdt gående ? Vil det ikke finde anerkendelse i Himmelen? Arbejdet for disse de sidste dage er ikke blevet understøttet med store testamentariske gaver eller hjulpet frem i kraft af verdslig indflydelse. Det har været holdt i gang med gaver, som var et resultat af selvfornægtelse og selvopofrelse. Gud har givet os det privilegium at have del i Kristus-lidelser nu, og har skabt mulighed for, at vi kan få ret til en arv på den nye jord.IMT 263.4

Det blev vist mig, at engelen fører nøjagtigt regnskab med hver gave, der helliges Herren og bringes til forrådshuset, og med det, som disse midler bruges til. Gud lægger mærke til hver øre, der helliges hans sag, og om den gives med glæde eller modvilje. Bevæggrunden bliver også nedskrevet. Opofrende, hengivne sjæle, som giver Gud det, der tilhører ham, sådan som han kræver, vil blive gengældt efter deres gerninger. Skulle de midler, der således er helliget, blive anvendt sådan, at de ikke fører til resultater, som giveren havde tænkt, nemlig Guds ære og sjæles frelse, så skal dog den, som af et oprigtigt hjerte har bragt dette offer alene med Guds ære for øje, ingenlunde gå glip af sin løn.IMT 264.1

Enhver anledning til at hjælpe en broder i nød eller støtte Guds sag ved at udbrede sandheden er en skat, du kan sende forud til sikker opbevaring i Himmelens bank. Gud sætter dig på prøve. Han har meget rundhåndet overøst dig med sine velsignelser og ser nu efter, hvordan du forvalter dem, om du vil hjælpe dem, der trænger til det, og om du vil forstå, hvad sjæle er værd, og gøre, hvad du kan, med de midler, han har betroet dig. Hver gang du benytter en sådan anledning, forøger du din skat i Himmelen.IMT 264.2