Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

I mesterens tjeneste

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Hvile og eftertanke

    Jesu disciple behøvede at blive belært om, hvordan de skulle arbejde og hvordan de skulle hvile. Også i dag behøver Guds udvalgte medarbejdere at lytte til Kristi opfordring til at gå afsides og hvile sig lidt. Mange har unødigt ofret deres værdifulde liv, fordi de ikke rettede sig efter denne henstilling. . . Skønt høsten er stor og arbejderne få, så vindes der ikke noget ved at ofre liv og helbred. .. . Mange svage, udkørte arbejdere føler sig dybt ulykkelige, når de ser, hvor meget der skal gøres, og hvor lidt de kan gøre. De ønsker blot, at de havde flere fysiske kræfter, så de kunne udrette noget mere, men det er til disse, Jesus siger: “Kom I nu med til et øde sted, så I kan være ene og hvile jer lidt.”IMT 295.2

    Kristenlivet består ikke af en ustandselig aktivitet eller af meditation hele tiden. En kristen må arbejde ivrigt for at frelse de fortabte, men må også tage tid til åndelige betragtninger, bøn og granskning af Guds ord. Det går ikke an altid at skulle være presset af arbejde og anspændelse, for så forsømmes den personlige gudsfrygt, og de åndelige og legemlige kræfter lider overlast.IMT 295.3

    Alle, som går i skole hos Gud, trænger til en stille stund, hvor de kan være alene med deres egne tanker, med naturen og med Gud. I dem skal der åbenbares et liv, som ikke er i harmoni med verdens sæder og skikke, og de må have en personlig erfaring i at lære Guds vilje at kende. Vi må hver for sig høre ham tale til hjertet. Når enhver anden stemme er forstummet og vi roligt venter på ham, gør stilheden i sjælen Guds stemme mere tydelig. Han byder os: “Hold inde og kend, at jer er Gud.” Dette er den virkningsfulde forberedelse til alt arbejde for Gud. Midt blandt travle mennesker og under tilværelsens rastløshed vil den, som er blevet styrket på denne måde, være omgivet af en lysets og fredens atmosfære.Han vil modtage ny kraft til legeme og sjæl. Hans liv bliver en velsignelse og vil åbenbare en guddommelig kraft, der vil nå ind til menneskenes hjerter.IMT 296.1

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents