Banebrydere under møje og opofrelse

Vi må vise tillid til vore unge mænd. De bør være banebrydere i et hvert foretagende, som kræver møje og opofrelse, mens de overanstrengte Kristi tjenere bør agtes som rådgivere og være til opmuntring og velsignelse for dem, der slår de hårdeste slag for Gud.”IMT 41.1

Unge mænd ønskes. Gud kalder dem til missionsmarkerne. Da de er forholdsvis fri for bekymringer og ansvar, er de gunstigere stillet med hensyn til at optage gerningen end andre, som må sørge for en stor families opdragelse og underhold. Desuden kan unge mænd lettere vænne sig til nye klimatiske forhold og nye omgivelser, og de kan bedre tåle strabadser og savn. Ved takt og udholdenhed kan de nå befolkningen, hvor de er.”IMT 41.2

Mange af de unge mænd, som har fået den rette slags uddannelse hjemme, bør gives en videre uddannelse i missions­arbejde og derpå op­muntres til ved trofast arbejde og vel plan­lagte metoder at forkynde sandheden på nye felter. Ingen erfaring vil gavne dem så meget som samar­bejde med vore prædi­kanter og andre erfarne arbejdere i virksom­heden i de store byer. Under Åndens vejled­ning og deres ældre med­arbejderes bønner vil de i sine bestræbelser kunne udføre meget godt arbejde. I samarbejdet med de ældre arbejdere og under anvendel­sen af sine unge kræfter på tilbørlig vis vil de have de hellige Engles bistand; og som Guds med­arbejdere er det deres forret at synge og bede og tro og virke med frej­dighed og mod. Den sikkerhed og tillid, som forvisningen om de himmelske engles nærværel­se udruster dem og deres arbejdsfæller med, giver dem frimodighed til at bede og takke Gud og følge den sande lære i al dens enfoldighed.IMT 41.3