KAPITEL 31—KAMPEN FOR EN KARAKTER

VI trænger til en klarere forståelse af, hvad der står på spil i den store kamp, vi er inde i. Vi behover en dybere forståelse af, hvor værdifulde sandhederne i Guds ord er, samt faren ved at lade den store bedrager lede vort sind bort fra disse sandheder.SOL 241.1

Det ufattelige offer, som vor genløsning krævede, viser tydeligt, hvor frygtelig synden er. Ved synd er hele den menneskelige organisme bragt i uorden, sindet er blevet sløvet og forestillingsevnen fordærvet. Synden har svækket åndsevnerne. Fristelser udefra finder genklang i hjertet, og vort sind drages umærkeligt imod det onde.SOL 241.2

Ligesom det offer, der blev bragt for vor skyld, var fuldkomment, således skal også vor renselse fra syndens besmittelse være fuldkommen. Guds lov undskylder ikke nogen ond handling. Ingen uretfærdighed kan undgå dens fordømmelse. Evangeliets morallære anerkender ingen anden målestok end den guddomme-lige karakters fuldkommenhed. Kristi liv var en nøjagtig opfyldelse af ethvert krav i loven. Han sagde: “Jeg har holdt min Faders bud.” Hans liv var et forbillede på lydighed og tjeneste. Gud alene kan forny hjertet. “Gud er den, som virker i jer både at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske.” Men påbudet til os er: “Arbejd på jeres frelse.” Joh. 15, 10; Fil. 2, 13. 12.SOL 241.3

Det forkerte kan ikke rettes eller vort liv forvandles, hvis vi kun gør nogle få svage, tilfældige bestræbelser. Karakterens udvikling foregår ikke på en dag, heller ikke på et år. Den fortsætter hele livet igennem. Kampen for sejr over selvet, for hellighed og for himmelen er en livsvarig kamp. Uden vedblivende anstrengelser og stadigt arbejde kan vi ikke vokse åndeligt og ikke få sejrvin- derens krone.SOL 242.1

Det stærkeste vidnesbyrd om menneskets fald er den kendsgerning, at det koster så meget at vende om. Det kan kun ske ved hård kamp tomme for tomme og time for time. Ved en hastig, uoverlagt handling kan vi på et eneste øjeblik stille os under den ondes magt, men det tager mere end et øjeblik at bryde lænkerne og opnå et helligere liv. Man kan tage beslutningen og begynde at gennemføre den, men det vil kræve arbejde, tid, ihærdighed, tålmodighed og opofrelse at gennemføre den.SOL 242.2

Vi må ikke tillade os selv at handle efter indskydelse. Vi kan ikke et øjeblik undlade at være på vagt. Vi er omgivet af utallige fristelser, og enten må vi gøre hårdnakket modstand eller bukke under for dem. Hvis vi nåede livets afslutning uden at have fuldført vor gerning, ville det betyde et evigt tab.SOL 242.3

Apostlen Paulus’ liv var en stadig kamp mod selvet. Han sagde: “Dag efter dag dør jeg.” 1 Kor. 15, 31. Hans egen vilje og hans egne ønsker kæmpede hver dag med pligten og med Guds vilje. I stedet for at følge tilbøjeligheden gjorde han Guds vilje, hvor meget det end stred imod hans natur.SOL 242.4

Da han hen imod afslutningen af sit liv så tilbage på kampe og sejre, kunne han sige: “Den gode strid har jeg stridt, løbet har jeg fuldført, troen har jeg bevaret. Så venter mig nu retfærdighedens sejrskrans, som Herren, den retfærdige dommer, vil give mig på hin dag og ikke blot mig, men også alle dem, der har glædet sig til hans tilsynekomst.” 2 Tim. 4, 7. 8.SOL 242.5

Den kristnes liv er en kamp og en march. I denne krig er der ingen afbrydelse. Man må kæmpe ihærdigt og uden ophor. Det er ved stadig kamp, vi skal vinde sejren over Satans fristelser. Vi må med energi og udholdenhed stræbe efter at opnå kristelig retskaffenhed og fastholde den ved et urokkeligt forsæt.SOL 243.1

Ingen vil blive løftet opad uden de ihærdigste anstrengelser. Ingen kan kæmpe kampen for os. Hver for sig er vi ansvarlige for det, kampen gælder. Selv om Noa, Job og Daniel var i vor midte, ville de ikke kunne redde søn eller datter ved deres retfærdighed.SOL 243.2

Der er en kristendommens videnskab, som vi må lære at beherske — en videnskab, som er lige så meget dybere, bredere og højere end nogen menneskelig videnskab, som himlene er højere end jorden. Sindet må opdrages og opøves til den tjeneste, vi skal udføre for Gud, til trods for at den strider mod vor medfødte tilbøjelighed. Nedarvede og medfødte tilbøjeligheder til det onde må overvindes. Ofte må man forkaste den uddannelse og oplæring, man har erhvervet gennem et helt liv, for at man kan blive elev i Kristi skole. Vore hjerter må oplæres til troskab mod Gud. Vi må tilegne os tænkevaner, der vil sætte os i stand til at modstå fristelse. Vi må lære at se opad. Principperne i Guds ord er høje som himmelen og rækker ind i evigheden. Det er vor opgave at lære at forstå disse princippers forhold til vort daglige liv. Hver handling, hvert ord og hver tanke skal være i harmoni med disse principper. Alt må bringes i overensstemmelse med Kristus og underordnes ham.SOL 243.3

Helligåndens herlige egenskaber udvikles ikke på et øjeblik. Frimodighed, sjælsstyrke, sagtmodighed, tro, urokkelig tillid til, at Gud har magt til at frelse, opnås ved årelang erfaring. Ved at bestræbe sig for at leve et helligt liv og ved at holde fast ved det, der er ret, skal Guds børn besegle deres skæbne.SOL 243.4

Vi har ingen tid at spilde. Vi ved ikke, hvornår vor prøvetid afsluttes. I bedste fald har vi kun en kort levetid hernede, og vi ved ikke, hvor snart dødens pil kan ramme vort hjerte. Vi ved ikke, hvor hurtigt der kan komme bud til os om at sige farvel til verden og alle dens interesser. Evigheden ligger foran os. Tæppet vil snart gå op. Om nogle få korte år vil denne befaling udgå til enhver, som nu er blandt de levendes tal:SOL 244.1

“Lad den, som gør uret, blive ved at gøre uret, og lad den urene blive ved at leve i urenhed, og lad den retfærdige blive ved at øve retfærdighed, og lad den hellige blive ved at leve helligt.” Åb. 22, 11.SOL 244.2

Er vi beredt? Har vi lært Gud at kende — himmelens hersker, lovgiveren, og Jesus Kristus, som han har sendt til verden som sin repræsentant? Vil vi efter endt livsgerning kunne sige ligesom vort forbillede Kristus:SOL 244.3

“Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldbyrde den gerning, du har givet mig at gøre. ... Jeg har åbenbaret dit navn.” Joh. 17, 4-6.SOL 244.4

Guds engle søger at drage os bort fra os selv og fra jordiske anliggender. Lad dem ikke arbejde forgæves.SOL 244.5

De mennesker, hvis sind har været optaget af tomme tanker, må forandre deres indstilling. “Bind derfor op om jeres sinds lænder, vær ædru og sæt fuldt ud jeres håb til den nåde, som bliver jer til del, når Jesus Kristus åbenbares. Som lydige børn må I ikke rette jer efter de lyster, som I før, i jeres uvidenhed, levede i. Men ligesom han, der kaldte jer, er hellig, således skal også I være hellige i al jeres færd; thi der står skrevet: “I skal være hellige; thi jeg er hellig.”” 1 Pet. 1, 13-16. Gud bør indtage førstepladsen i vore tanker. Vi må gøre os de alvorligste anstrengelser for at besejre hjertets medfødte tilbøjelighed til det onde. Vore bestræbelser, vor selvfornægtelse og vor ihærdighed må stå i forhold til værdien af det mål, vi har sat os. Kun ved at sejre, ligesom Kristus sejrede, vil vi kunne vinde livets krone.SOL 244.6

Menneskenes store fare ligger i, at de ved selvbedrag og selvgodhed kan skille sig fra Gud, som er kilden til deres styrke. Hvis vore naturlige tilbøjeligheder ikke retledes af Guds hellige ånd, bærer de spiren til moralsk død i sig. Medmindre vi kommer i levende forbindelse med Gud, kan vi ikke modstå de uheldige virkninger af at tilfredsstille selvet, af egenkærlighed og fristelse til synd.SOL 245.1

For at kunne få hjælp af Kristus må vi indse vor trang. Vi må se os selv, som vi er. Kristus kan kun frelse den, der ved om sig selv, at han er en synder. Kun når vi indser vor fuldstændige hjælpeløshed og opgiver vor selvtillid, vil vi kunne tage imod den guddommelige kraft.SOL 245.2

Det er ikke alene ved kristenlivets begyndelse, at denne selvforsagelse må finde sted. Den må gentages skridt for skridt fremad mod himmelen. Alle vore gode gerninger er afhængige af en kraft, som findes uden for os selv. Derfor er det nødvendigt, at vi uafbrudt klynger os til Gud, alvorligt bekender vor synd og ydmyger sjælen. Vi er omgivet af farer, og kun når vi føler vor svaghed og med troens hånd klynger os til vor mægtige befrier, kan vi være sikre.SOL 245.3

Vi må vende os bort fra utallige ting, der har villet fange vor opmærksomhed. Der findes ting, som tager vor tid og vækker interessen hos os, men som ikke fører til noget. De højeste interesser kræver al den opmærksomhed og energi, som ofte spildes på forholdsvis ubetydelige ting.SOL 245.4

Det bringer i og for sig ikke nyt liv til sjælen, at man antager nye teorier. Selv kendsgerninger og teorier, der kan være rigtige nok, har kun liden værdi, hvis de ikke kan anvendes i praksis. Vi bør føle det som et ansvar at give vore sjæle den næring, der vil opbygge og styrke det åndelige liv.SOL 245.5

“Idet du låner visdom ore
og bøjer dit hjerte til indsigt, …
søger du den som sølv
og leder den op som skatte,
da nemmer du Herrens frygt
og vinder dig kundskab om Gud. ...
Da nemmer du retfærd, ret og retsind,
hvert et spor, som er godt.
Thi visdom kommer i dit hjerte,
og kundskab er liflig for din sjæl;
kløgt skal våge over dig,
indsigt være din vogter.”
Visdom “er et livets træ for dem, der griber den,
lykkelig den, som holder den fast”! Ord. 2, 2-11; 3, 18.SOL 246.1

Vi bør overveje dette spørgsmål nøje: “Hvad er sandhed? Hvad er det for en sandhed, der skal værnes om, elskes, agtes og adlydes?” Videnskabens tilbedere har gang på gang lidt nederlag i deres forsøg på at udforske Gud. Det vigtigste spørgsmål for dem er i vor tid: “Hvad er det for en sandhed, der kan sikre vore sjæles frelse?”SOL 246.2

“Hvad mener I om Kristus?” er det vigtigste af alle spørgsmål. Tager du imod ham som en personlig frelser? Alle de, som tager imod ham, giver han magt til at blive Guds børn.SOL 246.3

Kristus åbenbarede Gud for sine disciple på en sådan måde, at der skete noget ganske særligt i deres hjerter. Den samme forandring ønsker han at fremkalde i vore hjerter. Mange beskæftiger sig for meget med det teoretiske og har derved tabt den levende kraft, som findes i Frelserens eksempel, af syne. De ser ham ikke længere som den ydmyge, selvfornægtende arbejder. De trænger til at se på Jesus. Vi behøver daglig en ny åbenbaring af hans nærværelse. Vi trænger til mere nøje at følge det eksempel, han gav på selvforsagelse og selvopofrelse.SOL 246.4

Vi trænger til den erfaring, Paulus havde, da han skrev: “Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig; og det liv, jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.” Gal. 2, 20.SOL 247.1

Når kundskaben om Gud og om Jesus Kristus afspejles i karakteren, vil den væie af større værdi end alt andet, der agtes højt i himmelen og på jorden. Den er den allerhøjeste uddannelse. Den er nøglen til den himmelske stads porte. Det er Guds hensigt, at alle, der ifører sig Kristus, skal eje denne kundskab.SOL 247.2