KAPITEL 1—SUNDHEDENS PRINCIPPER

Undervisning om sundhedsprincipperne har aldrig været mere påkrævet end nu. Til trods for at den vidunderlige fremgang på mange områder har gjort livet mere komfortabelt og medført store bekvemmeligheder, ligesom hygiejne og sygdomsbehandling er gået frem, er menneskets livskraft og udholdenhed aftaget foruroligende. Dette forhold har krav på opmærksomhed hos alle, som er interesseret i deres medmenneskers velfærd.SOL 11.1

Vor kunstige civilisation medfører onder, der virker ødelæggende for sunde principper. Den fremherskende mode og skik og brug er i strid med naturen, og de vaner og nydelser, som følger med, svækker både den fysiske og sjælelige styrke og er en utålelig byrde for menneskeheden. Umådeholdenhed og forbrydelser, sygdom og elendighed er rådende overalt.SOL 11.2

Mange overtræder sundhedens love af uvidenhed og trænger til at undervises. Men de fleste handler imod bedre vidende. Disse bør gøres opmærksom på, at det har stor betydning at leve efter den viden, man har. I almindelighed lægger man alt for lidt vægt på at bevare sundheden. Det er langt bedre at forebygge sygdom end at vide, hvorledes man skal behandle den, når man er blevet syg.SOL 11.3

Både for sin egen skyld og af hensyn til menneskeslægten har hvert menneske pligt til at sætte sig ind i livets love og samvittig-hedsfuldt rette sig efter dem. Alle bør lære at kende menneskelegemet, som er den vidunderligste af alle organismer. De bør lære de forskellige organers funktioner at kende og være klar over organernes indbyrdes afhængighed. De bør studere sindets indflydelse på legemet og legemets indvirkning på sindet samt de love, som styrer dem begge.SOL 12.1

Frisk luft, sollys, afholdenhed, hvile, motion, en rigtig kost, brugen af vand samt tillid til Guds almagt er de sande lægemidler. Enhver bør have kendskab til naturens helbredende midler og vide, hvorledes man bruger dem. Det er af væsentlig betydning både at have teoretisk viden og praktisk erfaring i at hjælpe de syge.SOL 12.2

Brugen af naturlige helbredelsesmidler kræver imidlertid megen omhu og energi, og derfor er ikke alle villige til at prøve dem. Naturens arbejde med at helbrede og opbygge foregår gradvis, og den utålmodige synes, det går for langsomt. Det kræver et offer at give afkald på skadelige nydelser, men i sidste instans vil det vise sig, at naturen både arbejder viseligt og godt, hvis man ikke lægger den hindringer i vejen. Ved fortsat at adlyde naturens love vil man blive belønnet med et sundt legeme og et sundt sind.SOL 12.3

Vi kan ikke tit nok blive mindet om, at sundhed ikke beror på en tilfældighed. Den er en følge af lydighed mod naturens love. Dette erkendes af alle, som deltager i sport og idræt. Disse mennesker forbereder sig meget omhyggeligt. De underkaster sig en grundig træning og en streng disciplin. Enhver af deres vaner bringes under kontrol. De ved, at forsømmelse, overdrivelse eller ligegyldighed, som svækker eller forkrøbler et af legemets organer eller hindrer dets funktion, vil føre til nederlag.SOL 12.4

Hvor langt vigtigere er det da ikke at vise omhu, når det gælder om at sejre i livets kamp! Vi deltager ikke i opdigtede, men i virkelige kampe, og udfaldet har evigheds betydning. Vi har usete fjender. Onde engle prøver at få herredømmet over hvert eneste menneske. Alt, hvad der skader sundheden, svækker ikke alene fysikken, men forringer også et menneske sjæleligt og moralsk. For hver gang et menneske giver efter for en dårlig vane, får det vanskeligere ved at skelne mellem ret og uret. Det bliver derfor også vanskeligere at sejre over det onde, og faren for at komme til kort og lide nederlag bliver større.SOL 12.5

“De, der løber på væddeløbsbanen, løber ganske vist alle, men kun een får sejrsprisen.” I den kamp, vi kæmper, kan alle sejre, hvis de vil være lydige mod de rette principper. Det anses for uvæsentligt at rette sig efter de rigtige principper i de mindste enkeltheder i livet. Det betyder ikke så meget, mener man. Men i betragtning af, hvad der står på spil, er intet af det, vi har med at gøre, uvæsentligt eller betydningsløst. Hver eneste handling er som et lod i den vægtskål, der afgør sejr eller nederlag i vort liv. Skriften byder os: “Løb således, at I kan vinde!” I Kor. 9, 24.SOL 13.1

Det var begær, som var skyld i, at det første menneskepar blev lukket ud af Edens have. Generhvervelsen af Edens have betinges i langt højere grad af mådehold, end de fleste tror.SOL 13.2

Apostlen Paulus henviser til den selvfornægtelse, som deltagerne i de græske lege lagde for dagen. Han skriver: “Enhver, som deltager i væddekamp, er afholdende i alt; de andre for at få en for-krænkelig krans, vi for at få en uforkrænkelig. Jeg løber derfor ikke på må og få; jeg kæmper som en nævekæmper, der ikke støder i luften, men jeg er hård mod mit legeme og holder det i ave, for at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive forkastet.” I Kor. 9, 25-27.SOL 13.3

Forudsætningen for en reform er en klar forståelse af visse grundprincipper. Medens der på den ene side er fare for at blive snæversynet og hylde en hård, kold rettroenhed, er der på den anden side også fare for at være for frisindet. Guds lov er grundlaget for al sand reform. Nødvendigheden af at lyde denne lov bør fremhæves på en klar og tydelig måde. Denne lovs principper må og skal gøres kendt, da de er lige så evige og urokkelige som Gud selv.SOL 13.4

En af de sørgeligste følger af syndefaldet var, at mennesket mistede evnen til at beherske sig selv. Kun ved generhvervelse af denne evne kan der ske virkelig fremgang.SOL 14.1

Det er kun gennem vort legeme, at sindet og sjælen kan udvikles til opbygning af karakteren. Det er derfor, at sjælenes modstander — Djævelen — lægger sine fristelser til rette på en sådan måde, at de virker legemligt nedbrydende og svækkende. Hvis det lykkes at svække menneskelegemet, kommer sjælen og ånden også under det ondes indflydelse. Hvis vore legemlige tilbøjeligheder ikke står under en højere magts kontrol, bliver følgen ødelæggelse og død.SOL 14.2

Det er nødvendigt, at legemet underkastes de højere kræfter i os. Lidenskaberne skal beherskes af viljen, som atter skal være under Guds kontrol. Det er den kongelige magt, som hedder fornuften, der skal beherske vort liv; men først må den helliges ved Guds nåde.SOL 14.3

Samvittigheden må vækkes, så den kan forstå Guds krav. Mænd og kvinder bør vågne op og lære at forstå, at selvbeherskelse er en pligt, og at det er nødvendigt at leve et rent liv og befri sig for enhver ødelæggende lyst og besmittende vane. Det må indprentes dem, at alle deres sjælelige og legemlige kræfter er en gave fra Gud, og at de bør bevare dem på den bedst mulige måde, så de kan benyttes i hans tjeneste.SOL 14.4

I den gamle israelittiske offertjeneste, som var en symbolsk fremstilling af evangeliet, var det ikke tilladt at komme til Guds alter med et offer, som var beheftet med mangler. Det offer, som skulle fremstille Kristus, skulle være fejlfrit. Guds ord henleder opmærksomheden herpå for at belyse, hvad Guds børn skal være — “et levende, helligt, Gud velbehageligt offer”. Rom. I2, I.SOL 14.5

En ægte reform kan ikke gennemføres uden guddommelig kraft. Menneskets egne forsøg på at dæmme op for medfødte og erhvervede tilbøjeligheder er som en sanddynge i den rivende strøm. Først når Kristi liv bliver en levendegørende kraft i vort liv, kan vi modstå de fristelser, der møder os indefra og udefra.SOL 15.1

Kristus kom til verden og levede efter Guds lov, for at menneskene fuldstændigt skulle få herredømmet over de legemlige tilbøjeligheder, som fordærver sjælen. Den guddommelige læge, som både kan helbrede sjæl og legeme, hjælper os at sejre over ødelæggende lyster. Han har gjort alt, hvad der er muligt, for at mennesket skal kunne få en fuldkommen karakter.SOL 15.2

Når et menneske overgiver sig til Kristus, kommer sindet ind under lovens herredømme. Det er den kongelige lov, som for-kynder frihed for enhver fange. Mennesket bliver frigjort ved at blive eet med Kristus. Ved at underkaste sig Kristi vilje får mennesket sit fulde menneskeværd tilbage.SOL 15.3

Lydighed mod Gud betyder frihed fra syndens trældom og befrielse fra lidenskaber og begær. Mennesket kan vinde sejr over sig selv, sine egne tilbøjeligheder og over kræfter og magter og “verdensherskerne i dette mørke” og “ondskabens åndemagter i himmelrummet”. Ef. 6, I2.SOL 15.4

En sådan undervisning er mere end noget andet sted påkrævet i hjemmet, og her vil den også gøre mere godt. Grundlaget for vanerne og karakteren lægges af forældrene. Enhver reformbevægelse bør begynde med, at man viser dem, at der er nøje forbindelse mellem principperne i Guds lov og fysisk og moralsk sund-hed. Påvis, at lydighed mod Guds lov er vort eneste værn imod de onder, som driver verden ud i ødelæggelse. Få forældrene til at forstå, at de både har et ansvar over for sig selv og deres børn. Ved deres eksempel lærer de enten deres børn at være lydige eller ulydige. Deres eksempel og deres undervisning er afgørende for familiens skæbne. Børnene bliver, hvad deres forældre gør dem til.SOL 15.5

Hvis det var muligt at få forældrene til at se, hvad der blev følgen af deres handlemåde, og de kunne få øjnene op for, at de ved deres eksempel og deres undervisning enten forøger synden eller retfærdigheden, ville der sikkert ske en forandring. Mange ville da bryde med skik og brug og vælge de guddommelige livs- principper.SOL 16.1