KAPITEL 5—FORÆLDRE PROBLEMER

Børnene vil for en stor del blive som forældrene. Disses fysiske tilstand, deres natur og lyster, sjælelige og moralske tilbøjeligheder vil i større eller mindre grad gå igen hos deres børn.SOL 35.1

Jo ædlere mål forældrene har, jo bedre udrustede de er i sjælelig og åndelig henseende, og jo mere fysisk veludviklede de er, jo bedre livsbetingelser vil børnene få. Ved at udvikle det bedste hos sig selv kan forældrene øve en gavnlig indflydelse på samfundet og være med til at højne de kommende slægter.SOL 35.2

Fædre og mødre bør forstå deres ansvar. Verdens snarer ligger for de unges fødder. De store masser lokkes af egoisme og sanselige nydelser. De kan ikke se de skjulte farer eller den frygtelige afslutning på den vej, som for dem synes at føre til lykke. Ved at give efter for lysterne og lidenskaberne mister de deres kræfter, og millioner af menneskers liv går til grunde både i denne verden og for evigt. Forældre bør huske på, at deres børn er nødt til at møde disse fristelser. Allerede før barnets fødsel bør der tages sådanne forholdsregler, som kan sætte barnet i stand til at optage kampen imod det onde med held.SOL 35.3

Der påhviler især moderen et stort ansvar. Det er af hendes livsblod, barnet ernæres og opbygges. Hun påvirker det både sjæleligt og åndeligt og er derved med til at danne dets karakter og dets sind. Det var den israelittiske moder Jokebed, der var stærk i troen og “ikke lod sig skræmme af kongens befaling”, som fødte Moses, Israels befrier. Det var Hanna — den bedende, selvopofrende og himmelsk inspirerede kvinde — som fødte Samuel, der fik sin undervisning fra himmelen og blev den uforfærdede dommer og grundlæggeren af Israels hellige skoler. Det blev Elisabeth, som var i familie med Maria fra Nazaret og præget af samme ånd som hun, der blev moder til ham, som forkyndte Frelserens komme.SOL 36.1

Den hellige Skrift fremhæver, hvor nøje en moder bør være med sine livsvaner. Da Herren ville gøre Samson til Israels befrier, viste “Herrens engel” sig for moderen og gav hende en særlig undervisning med hensyn til hendes levevis og den måde, hun skulle behandle barnet på. “Vogt dig vel,” sagde englen, “for at drikke vin eller stærk drik og for at spise noget som helst urent!” Dom. 13, 3- 4SOL 36.2

Mange forældre tillægger ikke den påvirkning, det ufødte barn udsættes for, nogen større betydning, men sådan ser himmelen ikke på det. Gud sendte sin engel med et budskab to gange og fremholdt det på den mest højtidelige måde, og dette viser, at vi bør lægge meget stor vægt på det.SOL 36.3

Gud taler til alle mødre i alle tidsaldre gennem de ord, som blev talt til den israelittiske moder. “Alt det, jeg talte om til kvinden, skal hun vogte sig for,” sagde englen. Barnets velbefindende vil blive påvirket af moderens vaner. Hendes lyster og lidenskaber bør beherskes af principper. Der er ting, hun må undgå, og noget, hun må modarbejde, hvis hun skal kunne opfylde den hensigt, Gud har med at give hende et barn. Hvis hun forud for barnets fødsel tillader sig nydelser for sin egen skyld, og hvis hun er egoistisk, utålmodig og fordringsfuld, vil disse træk gå igen hos barnet. Mange børn har på den måde lige fra fødslen arvet næsten uovervindelige tilbøjeligheder til det onde.SOL 36.4

Hvis moderen på den anden side helt og holdent følger de rette principper, hvis hun er afholdende og viser selvfornægtelse, venlighed, mildhed og uegennytte, kan hun skænke barnet disse dyrebare karakteregenskaber. Moderen har fået udtrykkelig befaling om ikke at drikke vin. Hver eneste dråbe stærk drik, som hun nyder, er en fare for barnets fysiske, sjælelige og moralske sundhed og en direkte synd imod hendes Skaber.SOL 37.1

Mange hævder, at en vordende moder skal have alle sine ønsker opfyldt, og at hun blot skal følge sine tilbøjeligheder, når der er et eller andet, hun gerne vil spise, uden hensyn til hvor skadeligt det er. Dette er urigtigt og forkasteligt. Moderen bør i intet tilfælde lide mangel i fysisk henseende. To menneskers liv er afhængige af hende, og man bor tage rimeligt hensyn til hendes ønsker og give hende, hvad hun behøver. Alligevel bør hun med hensyn til kosten og på alle andre områder undgå alt, hvad der vil svække hende legemligt eller sjæleligt. Ifølge Guds eget påbud har hun den mest højtidelige pligt til at vise selvbeherskelse.SOL 37.2

Der bør tages meget hensyn til moderens kræfter. I stedet for at lade hende bruge dem til anstrengende arbejde bør man lette hendes bekymringer og byrder. Manden og faderen mangler ofte forståelse af de fysiske love, som han burde kende af hensyn til familiens velbefindende. Medens han er optaget af at kæmpe for det daglige udkomme, af at samle rigdom eller tynget af bekymringer og vanskeligheder, lader han hustruen og moderen bære byrder, som overstiger hendes kræfter i den mest kritiske periode i hendes liv, og følgen bliver svækkelse og sygdom.SOL 37.3

Mangen fader kunne lære meget af den trofaste hyrdes omsorg. Da Jakob blev opfordret til at gennemføre en hurtig og vanskelig rejse, svarede han: “Jeg må tage hensyn til de spæde børn og de får og køer, som giver die; overanstrenger jeg dem blot en eneste dag, dør alt småkvæget.””Jeg kommer efter i ro og mag, som det passer sig for kvæget, jeg har med, og for børnene.” I Mos. 33, 13. 14.SOL 37.4

Faderen bør gå fremad “i ro og mag” på livets møjsommelige vej, så hans livsledsager kan følge med. Midt i verdens jag efter rigdom og magt bør han lære at sagtne farten og trøste og støtte hende, som er kaldet til at vandre ved hans side.SOL 38.1

Moderen bør søge at være glad, lykkelig og tilfreds. Enhver bestræbelse, hun gør for at være det, vil gavne børnene både legemligt og moralsk. Et glad sind forøger familiens lykke og vil i høj grad forbedre moderens egen sundhedstilstand.SOL 38.2

Manden bør støtte sin hustru ved sin sympati og ved en aldrig svigtende hengivenhed. Hvis han ønsker, at hun skal blive ved at være frimodig og glad, så hun kan være som en solstråle i hjemmet, bør han hjælpe hende med at bære hendes byrder. Ved sin venlighed og kærlige høflighed vil han give hende en værdifuld opmuntring, og den lykke, han skænker hende, vil skabe glæde og fred i hans eget hjerte.SOL 38.3

En fader, som er gnaven, egoistisk og herskesyg, er ikke alene selv ulykkelig. Han kaster også en skygge over hele sin familie. Hustruen bliver modløs og sygelig, og børnene bliver præget af hans eget utiltalende væsen, og på den måde kommer han til at høste følgerne af sin egen opførsel.SOL 38.4

Hvis moderen ikke får den omhu og de goder, hun har krav på, og hvis hun må øde sine kræfter på grund af overanstrengelse, ængstelse eller tungsindighed, bliver børnene berøvet den livskraft, sjælelige smidighed og glade frejdighed, som bør være deres vuggegave. Det vil være langt bedre at gøre moderens tilværelse lys og lykkelig, spare hende for savn, trættende arbejde og trykkende bekymringer og lade børnene arve et sundt legeme, så de kan kæmpe sig gennem livet ved hjælp af egen energi og styrke. Det er en stor ære og et stort ansvar, der vises fædre og modre, for forældrene står i Guds sted i forholdet til deres born. Forældrenes karakter, deres daglige liv og deres opdragelsesmetode vil tolke Guds ord for de små. Ved deres indflydelse vil de enten styrke eller svække tilliden til Herrens lofter hos barnet.SOL 38.5

Lykkelige de forældre, hvis liv er en tro genspejling af det guddommelige, så Guds løfter og befalinger vækker taknemlighed og ærefrygt hos barnet. Lykkelige de forældre, hvis ømhed, retfærdighed og langmodighed tolker Guds kærlighed og retfærdighed og langmodighed for barnet, og som ved at lære barnet at elske, adlyde og stole på dem lærer det at elske, adlyde og stole på dets Fader i himmelen. De forældre, der skænker deres barn en sådan gave, har givet det en skat, som er værdifuldere end alverdens rigdom og lige så varig som evigheden.SOL 39.1

Enhver moder modtager et helligt hverv fra Gud, når hun får børn betroet. “Tag denne søn eller denne datter,” siger han, “og opdrag barnet for mig. Giv det en karakter, som er dannet efter tempelstilen, for at det kan skinne i herlighedens boliger evindelig.”SOL 39.2

Moderen synes ofte, at hendes gerning kun har ringe betydning. Hun har et arbejde, som sjældent bliver påskønnet. Andre kender kun lidt til hendes mange bekymringer og byrder. Hendes dag er optaget af en række små pligter, der alle kræver tålmodigt slid, selvbeherskelse, takt, visdom og selvopofrende kærlighed. Alligevel kan hun ikke rose sig af at have udført et storværk. Hun har blot fået alt i hjemmet til at gå sin jævne gang. Skønt træt og forpint har hun ofte forsøgt at tale venligt til børnene og at finde noget at beskæftige dem med og glæde dem med, så hun kunne lede deres små fødder ind på den rette sti. Hun føler det, som om hun ikke har udrettet noget videre. Men det er ikke rigtigt. Himmelske engle følger den trætte moder og lægger mærke til de byrder, hun bærer fra dag til dag. I verden er hendes navn måske ikke blevet omtalt, men det er indskrevet i livets bog hos Gud.SOL 39.3

Der er en Gud i det høje, og lyset og herligheden fra hans trone hviler over den trofaste moder, medens hun søger at opdrage sine børn til at kæmpe imod det ondes indflydelse. Ingen anden gerning kan i betydning sidestilles med hendes. Hun har ikke som kunstneren til opgave at male et smukt billede på lærredet eller udmejsle det i marmor som billedhuggeren. Hun skal heller ikke som forfatteren iklæde en ædel tanke rammende ord eller udtrykke skønne stemninger i toner som musikeren. Hendes opgave består i at danne en menneskesjæl efter det guddommelige forbillede ved Guds hjælp.SOL 40.1

Den moder, der forstår dette, vil betragte sine anledninger som uvurderlige. Både ved sit eget eksempel og i sine opdragelses-metoder vil hun alvorligt bestræbe sig for at vise børnene det største ideal. Hun vil alvorligt, tålmodigt og frimodigt søge at udvikle sine egne evner, for at hun på den bedst mulige måde kan bruge sine bedste egenskaber ved opdragelsen af sine børn. Ved hvert skridt vil hun alvorligt spørge: “Hvad har Gud sagt?” Hun vil granske hans ord med flid. Hun vil holde sit blik fæstet på Kristus, så hun i sin daglige tilværelse med dens bekymringer og småpligter kan give en genspejling af ham, som alene er det sande liv.SOL 40.2