Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

KRISTUS ALENE

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    PERSONLIG BØN OG BIBELSTUDIUM, 12. OKTOBER

    “En retfærdigs bøn har en mægtigt virkende kraft.” Jak. 5,16.KA 300.2

    Guds menighed består af store og små kar... og han forventer ikke, at de mindre kar skal indeholde lige så meget, som de store. Han ser efter resultater, der står i forhold til, hvad et menneske har, og ikke til, hvad det ikke har. Gør dit bedste, så vil Gud godtage din indsats. Gå i gang med de nærmeste pligter, og udfør dem med troskab. Det vil Mesteren påskønne. Overse ikke de små opgaver i din iver efter at udrette noget stort.KA 300.3

    Vær ikke ligegyldig med dine personlige bønner og studiet af Guds Ord. De er dine våben imod ham, der forsøger at spærre vejen til Himmelen. Den første forsømmelse gør det lettere at være forsømmelig næste gang. Første gang du modstår Åndens røst, baner du vej for den næste. På den måde forhærdes hjertet, og samvittigheden mister sin følsomhed.KA 300.4

    På den anden side vil enhver modstået fristelse tilskynde til modstand mod den næste. Enhver fornægtelse af selvet gør selvfornægtelse lettere. Enhver sejr vundet, bereder vejen for en ny. Al modstand mod fristelse, enhver selvfornægtelse og hver sejr over synd, er en sæd, der sås til evigt liv. Enhver uselvisk handling giver ny åndelig styrke. Ingen, som går ind for at ligne Kristus, kan undgå at blive mere ædel og mere ærlig.KA 300.5

    Herren anerkender ethvert forsøg, du gør for at nå op til det ideal, han har sat for dig. Når du lider nederlag, når du er blevet lokket til at synde, må du ikke føle, at du ikke kan bede, at du ikke er værdig til at komme frem for Herren. “Børnlille, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men synder nogen, så har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige.” Med udrakte arme venter han på at byde den fortabte velkommen. Gå til ham og fortæl ham om dine fejl og nederlag. Bed ham om at styrke dig til nye forsøg. Han vil aldrig skuffe dig — aldrig svigte din tillid.KA 300.6

    Du vil møde prøver, men gennem dem afsliber Herren de hårde kanter af din karakter. Lad være med at klage. Dine prøvelser bliver sværere, når du beklager dig. Ær Gud ved at overgive dig med glæde. Stå imod presset med tålmodighed. Bevar Guds kærlighed i dit hjerte, selv om du skulle blive uretfærdigt behandlet.. . .KA 301.1

    “I ro og tillid er eders styrke.” Kristus kender styrken i dine fristelser — og din styrke til at modstå dem. Hans hånd er altid rakt frem i medfølelse og ømhed mod ethvert lidende barn. Han siger til de fristede og modløse: Mit barn, som jeg led og døde for, stoler du ikke på mig “Som dine dage skal din styrke være.”15Youth’s Instructor, 26. juni 1902.KA 301.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents