HIMLEN FORKYNDER GUDS ÆRE, 9. FEBRUAR

“Himlen forkynder Guds ære, hvælvingen kundgør hans hænders værk.” Sl. 19, 2.KA 46.6

Skaberen har givet rigelige beviser på, at hans magt er ubegrænset, at han kan grundlægge kongeriger og tilintetgøre kongeriger. Han bærer verden med sit mægtige ord. Han skabte natten og satte de skinnende stjerner på himmelhvælvingen. Han nævner dem alle ved navn. Himlene forkynder Guds ære, og hvælvingen kundgør hans hænders værk. Det viser, at denne lille verden kun er et lille støvgran i Guds skaberværk.. . .KA 46.7

Indbyggerne i de syndfrie verdener ser med medlidenhed og bebrejdelse på menneskets hovmod og stolthed. Det er ikke kun verdens rige og værdige, som hædrer sig selv. Selv mange, der bekender sig til at ære Gud, taler om deres visdom og deres magt. De handler, som om Gud står i gæld til dem, som om han ikke kan fuldføre sin gerning uden deres hjælp. Lad disse skue ind i stjernehimmelen og undersøge Guds underfulde gerning med beundring og respekt. Lad dem overveje, hvorledes han i sin visdom opretholder fuldkommen orden i universet. Da har mennesket ikke megen grund til at prale af sine bedrifter.KA 47.1

Alt hvad mennesket har — glæde, liv, føde, klæder og utallige velsignelser hver dag — kommer ovenfra, fra Faderen. Mennesket er blot en skyldner, på trods af alt det han praler af som sit. Gud giver sine kostbare gaver, for at de skal benyttes i hans tjeneste. Al ære for menneskets be-drifter tilhører Gud. Al ros tilhører Gud, fordi hans mangfoldige visdom kommer til syne i al menneskelig fremgang. ^{30Youth’s Instructor,4. april 1905.}KA 47.2

Engang vil Himmelens porte blive åbnet for Guds børn, og velsignelsen fra herlighedens konges læber vil lyde for deres øren som den herligste musik: “Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt, fra verdens grundvold blev lagt.” ^{31Matt. 25, 34.}KA 47.3

Da bydes de forløste velkommen til det hjem, som Jesus bereder for dem. Dér skal de ikke være i selskab med Jordens ugudelige mennesker: løgnere, afgudsdyrkere, urene og vantro, men de skal samles med dem, der har sejret over Satan, og som ved Guds nåde har udviklet en fuldkommen karakter. Enhver syndig tilbøjelighed, enhver ufuldkommen-hed, som besværede dem her, er da fjernet ved Kristi blod, og han ifører dem sin ypperlighed og glans, der langt overgår solens glans.^{32Vejen til Kristus, s. 127.128.}KA 47.4