Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Vidnesbyrd for menigheden bind 5

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Lærerne på colleget

    Lærerne på Colleget

    Der er et arbejde der skal gøres for alle lærerne på vort college. Ingen er fri fra selviskhed. Hvis lærernes moralske og religiøse karakter var som den burde være, ville en bedre indflydelse komme over de studerende. Lærerne søger ikke hver især at udføre deres arbejde med henblik på Guds ære. I stedet for at se på Jesus og efterligne hans liv og karakter, ser de på selvet og tilstræber sig den menneskelige standard for meget. Jeg ville ønske at jeg kunne udtrykkelig indprente enhver lærer en fuld forståelse af hans ansvar, for den indflydelse han har på unge. Satan er utrættelig i sine bestræbelser for at få vore unge i sin tjeneste. Med stor omhu lægger han sin snare for den uerfarne fod. Guds folk burde vogte sig nidkært mod hans bedrag.VM5 28.1

    Gud er godgørenhedens, barmhjertighedens og kærlighedens legemliggørelse. Dem som er oprigtigt knyttet til ham, kan ikke være i strid med hinanden. Med hans Ånd herskende i hjertet, vil der skabes harmoni, kærlighed og enhed. Det modsatte af dette ses blandt Satans børn. Det er hans arbejde et oprøre fjendskab, strid og skinsyge. I min Mesters navn spørger jeg Kristi bekendene eftrefølgere: Hvilken frugt bærer I?VM5 28.2

    I undervisningssystemet der bruges på almindelige skoler, forsømmes den allernødvendigeste del af uddannelsen, nemlig, bibelens religion. Uddannelse vedrører ikke kun en stor grad af den studerendes liv i denne verden, men dets indflydelse rækker ud i evigheden. Hvor vigtigt er det da ikke at lærerne er personer der er i stand til at give den rigtige påvirkning. De bør være religiøst erfarne mænd og kvinder, der dagligt får guddommeligt lys til at give deres elever.VM5 28.3

    Men de må ikke forventes at lærerne gør forældrenes arbejde. Der har hos mange forældre været en frygtelig pligtsforsømmelse. Ligesom Eli, satte de ikke ordentlige grænser; og så sender de deres uopdragne børn til colleget for at få en oplæring som forældrene skulle have givet dem der hjemme. Lærerne har en opgave som kun få påskønner. Hvis det lykkes dem at forandre disse egensindige unge, får de kun lidt anerkendelse. Hvis unge vælger ondtsindet selskab og går fra dårligt til værre, så kritiseres lærerne og skolen fordømmes.VM5 29.1

    I mange tilfælde tilkommer kritikken retfærdigvis forældrene. De havde den første og bedste anledning til at styre og oplære deres børn, da de var modtagelige og sind og hjerte let at indprente. Men på grund af forældrenes dovenskab har børnene fået lov til at følge deres egen vilje, indtil de bliver forhærdet i en ond løbebane.VM5 29.2

    Lad forældrene studere verden mindre og Kristus mere; lad dem anstrenge sig mindre for at efterligne verdens skikke og moder og hellige mere tid og arbejde på at forme deres børns sind og karakter efter den guddommelige Model. Så vil de kunne sende deres sønner og døtre, forstærkede med en ren moral og ædle hensigter og uddannes til nyttige og betroede stillinger. Lærere som er styret af Guds kærlighed og frygt, burde lede sådanne unge stadig fremad og opad, lære dem at være til velsignelse for verden og ære deres Skaber.VM5 29.3

    Knyttet til Gud, vil enhver lærer påvirke eleverne til at studere Guds ord og adlyde hans lov. Han vil styre deres sind til at betragte evige interesser, åbne uhyre store områder for dem, at tænke over, store og forædlende emner, som den største forstand må bruge alle sine kræfter for at gribe og dog føle at der er en uendelighed bag.VM5 29.4

    Selvfølelsens og den uhelligede egensindigheds onder, som kan forringe vor nyttighed og som vil vise sig som vor ruin, hvis den ikke overvindes, udspringer af selviskhed. “Rådfør jer sammen” er budskabet som er blevet gentaget for mig igen og igen, af Guds engel. Ved at påvirke et menneskes mening, kan Satan begynde at styre tingene som det passer ham. Det kan lykkes for ham at vildlede to personers tanker; men, når en del rådfører sig sammen, er det mere sikkert. Enhver plan vil kritiseres nøje; enhver bevægelse fremad studeres nøjere. Derfor vil der være mindre fare for forhastede, ukloge skridt, som vil bringe forvirring, rådvilde og nederlag. I forening er der styrke. I samstemmighed er der styrke. I adskillelse er der svaghed og nederlag.VM5 29.5

    Gud leder et folk ud og bereder dem til forvandling. Står vi, som gør en del i dette arbejde, som skildvagter for Gud? Søger vi at arbejde i samstemmighed? Er vi villige til at blive alles tjenere? Følger vi vort store Eksempel?VM5 30.1

    Medarbejdere, vi sår hver især frø i livets marker. Sådan som frøet er, sådan vil høsten være. Hvis vi sår mistillid, fjendskab, jalousi, egenkærlighed, bitterhed i tanke og følelser, skal vi høste bitterhed i vor egne sjæle. Hvis vi viser venlighed, kærlighed, ømme tanker for andres følelser, skal vi få det samme igen.VM5 30.2

    Den lærer som er streng, kritiserende bydende, hensynsløs over for andres følelser, må forvente den samme ånd igen imod sig selv. Han som ønsker at bevare sin egen værdighed og selvrespekt må være påpasselig med ikke at såre unødigt andres selvrespekt. Denne regel burde være ukrænkelig mod de mest tungnemme, yngste og mest klodsede elever. Hvad Gud har i sinde at gøre med disse tilsyneladende uinteresserede unge ved I ikke. Han har tidligere antaget ikke lovende eller utiltrækkende personer til at gøre et stort arbejde for ham. Hans Ånd, der rører på hjertet, har vækket ethvert anlæg til energisk handling. herren så i disse rå, uslebne stene, et dyrebart materiale, som ville stå sin prøve i storm, hede og under pres. Gud ser ikke som mennesker ser. Han dømmer ikke af udseende, men han ransager hjertet og dømmer retfærdigt.VM5 30.3

    Læreren bør altid opføre sig som en kristen adelsmand. Han bør altid stå som en ven og rådgiver for sine elever. Hvis hele vort folk — lærere, prædikanter og lægmedlemmer, — vil opelske kristen imødekommenhed, ville de være langt mere hurtige til at få adgang til folks hjerter; mange flere ville ledes til at undersøge og modtage sandheden. Når enhver lærer skal glemme selvet og nære dyb interesse for sine elevers lykke og fremgang, erkender at de er Guds ejendom og at han må aflægge regnskab for sin indflydelse på deres sind og karakter, da vil vi få en skole, hvor engle vil holde af at være. Jesus vil se anerkendende på lærernes arbejde og vil sende sin nåde ind i de studerendes hjerter.VM5 31.1

    Vort College i Battle Creek er et sted hvor de yngre medlemmer af Herrens familie skal oplæres efter Guds plan for vækst og udvikling. De bør indprentes med at de er skabt i deres Skabers billede og at Kristus er det mønster de skal følge. Vore brødre tillader sig at tænke i for snævre og lave baner. De ser ikke den guddommelige plan, men fikserer deres øjne på verdslige forbilleder. Se op, hvor Jesus sidder ved Guds højre hånd og arbejder da på at jeres elever kan tilpasses den fuldkomne karakter.VM5 31.2

    Hvis I sænker standarden for at blive populære og få flere elever og så gøre denne vækst til genstand for glæde, så viser I stor blindhed. Hvis antallet var bevis for succes, kunne Satan få forrang; for i denne verden er hans efterfølgere den største majoritet. Det er graden af Collegets moralske styrke der er kriteriet for dets lykke. Det er folks dydighed, forstand og gudsfrygt i vore menigheder, ikke deres antal, der skal være kilde til glæde og taknemmelighed.VM5 31.3

    Uden den guddommelige nådes indflydelse, vil uddannelse ikke vise sig til virkelig nytte; eleven vil blive stolt, forfængelig og fanatiker. Men den uddannelse som fås under den Store Lærers forædlende og rensende indflydelse vil ophøje mennesket i moralværdiens mål sammen med Gud. Den vil forædle mennesket, undertrykke stolthed og lidenskab og vandre ydmygt for Gud, som afhænger af ham for enhver evne, enhver anledning og ethvert privilegium.VM5 32.1

    Jeg taler til arbejderne på vort college: I må ikke kun bekende jer som kristne, men I må eksemplificere Kristi karakter. Lad visdommen ovenfra gennemtrænge hele jeres undervisning. Lad det ses i en verden med moralsk mørke og fordærv, at den ånd som I er bevæget af kommer oven fra, ikke nede fra. Når I stoler helt på jeres egen styrke og visdom, vil jeres bedste anstrengelser kun udrette lidt. Hvis I drives af kærlighed til Gud, er hans lov jeres fundament og jeres arbejde vil vare ved. Selvom hø, træ og stubbe fortæres, vil jeres arbejde stå prøven. De unge der er sat i jeres varetægt, vil I igen møde omkring den store hvide trone. Hvis I lader jeres ukultiverede metoder eller ustyrlige temperament sveje og derved ikke påvirke disse unge til deres bedste i evigheden, må I på den dag møde de sørgelige følger af jeres arbejde. Ved kundskab til den guddommelige lov og lydighed til dens forskrifter, kan mennesker blive Guds sønner. Ved overtrædelse af den lov kan de blive Satans tjenere. På den ene side kan de oprejse en høj moralsk udmærkelse, eller på den anden side kan de synke ned i syndens og fordærvelsens dybder. Medarbejderne på vort college bør vise iver og alvor i rimeligt forhold til det som står på spil - deres studerendes sjæle, Guds anerkendelse, evigt liv og de forløstes glæder.VM5 32.2

    Som medarbejdere med Kristus, med så gode anledninger til at få kendskab til Gud, bør vore lærere arbejde som var de inspireret ovenfra. De unges hjerter er ikke forhærdede, deres idéer og anskuelser er heller ikke uforanderlige, som hos ældre personer. De kan vindes til Kristus, ved jeres hellige opførsel, jeres helligelse, jeres Kristus?lignende vandring. Det ville være langt bedre at bebyrde dem mindre med videnskabsstudier og give dem mere tid til religiøse privilegier. Her er der gjort en alvorlig fejltagelse.VM5 33.1

    Guds formål med at få colleget op at stå, er mistet af syne. Evangelie?prædikanter har hidtil vist deres manglende visdom ovenfra såsom at forene et verdsligt element med colleget; de har forenet sig med Guds og sandhedens fjender og skaffet de studerende underholdning. Ved at forføre de unge sådan, har de gjort Satans arbejde. Dette arbejde, med alle dets følger, må de møde igen ved Guds domstol. Dem som gør sådan viser at de ikke kan betos noget. Efter at det onde arbejde er blevet gjort, kan de bekende deres fejl; men kan de ligeså let fjerne den påvirkning de har forøvet? Disse upålidelige mænd har ikke bygget på den evige Klippe. Deres grundlag vil være som glidende sand. “Ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende.”VM5 33.2

    Der kan ikke sættes grænse for vor indflydelse. En tankeløs handling kan vise sig at være til ruin for mange sjæle. Enhver medarbejders handlemåde, på vort college, gør indtryk på de unges sind og dette bæres bort og genskabes i andre. Det bør være lærerens mål at berede enhver ung i sin varetægt, til at han må være til velsignelse for verden. Dette formål bør aldrig mistes af syne. Der er nogle som bekender at arbejde for Kristus, alligevel går de af og til over til Satans side og gør hans arbejde. Kan Frelseren kalde disse for gode og tro tjenere? Er de vagtfolk, der giver basunen et bestemt stød?VM5 33.3

    Ethvert menneske vil til dommen få efter de gerninger der er gjort i legemet, hvad enten de er gode eller onde. Vor Frelser påbød os: “Våg og bed, for at I ikke skal falde i fristelse!” Hvis vi støder på vanskeligheder og i Kristi styrke overvinder dem; hvis vi møder fjenderne og i Kristi styrke jager dem på flugt; hvis vi påtager os ansvar og i Kristi styrke udfører dem trofast, så får vi en dyrebar erfaring. Vi lærer, hvad vi ikke kan lære andre steder, at vor Frelser er en nærværende hjælp i nødens stund.VM5 34.1

    Der er et stort arbejde, der skal gøres på vort college, et arbejde som kræver enhver lærers samarbejde; og det mishager Gud at den ene gør den anden modløs. Men næsten alle synes at glemme, at Satan er brødrenes anklager og de forener sig med fjenden i hans arbejde. Medens bekendene kristne strides, lægger Satan sine snarer ud for børn og unges uerfarne fødder. De må aldrig glemme at de selv tidligere blev fortryllet af syndens fornøjelser. Vi behøver Guds barmhjertighed og overbærenhed hver time og hvor upassende er det så ikke for os at være utålmodige med uerfarende unges fejl. Så længe Gud bærer over med dem, tør vi, medsyndere, kaste dem bort?VM5 34.2

    Vi bør altid se de unge som indkøbt for Kristi blod. Som disse har de krav på vor kærlighed, vor tålmodighed og vor forståelse. Hvis vi vil følge Jesus kan vi ikke begrænse vor interesse og hengivenhed til os selv og vor egen familier; vi kan ikke give vor tid og opmærksomhed til timelige ting og glemme deres evige interesser som er omkring os. Jeg er blevet vist at det er resultatet af vor egen selviskhed at der ikke er ethundrede unge mænd, hvor der nu er en, i alvor i gang med arbejdet for medmenneskers frelse. “Elsk hverandre, som jeg har elsket jer,” er Jesu befaling. Se på hans selvfornægtelse; beskue den måde at elske på han har overdraget os; og søg da at efterligne Forbilledet.VM5 34.3

    Der har været mange ting der mishager Gud når det gælder de i unge mænd og unge kvinder som har fungeret som lærere på vort college. I har været så optaget i jer selv og så blottede for åndelighed, at I ikke kunne lede de unge til hellighed og himmelen. Mange er vendt tilbage til deres hjem, mere forhærdede, på grund af jeres manglende kærlighed til Gud og Kristus. Da I ikke har vandret i Jesu ånd, har I ansporet til irreligiøsitet, lethed uvenlighed hos jer, eftersom I har selv har føjet jer i disse onder. Resultatet af dette indrømmer I ikke — sjæle går tabt, som kunne være frelst.VM5 35.1

    Mange har stærke følelser imod bror ___. De anklager ham for uvenlighed, hårdhed og strenghed. Men nogle af dem, som fordømmer ham er ikke mindre skyldig selv. “Den af jer, der er syndfri, lad ham være den første, der kaster sten på hende!” Bror ___ har ikke altid handlet klogt og han har været svær at overbevise, hvor han ikke har handlet på bedste måde. Han har ikke været så villig til at modtage råd og modificere sine undervisningsmetoder og sin måde at behandle sine studerende på, som han burde have været. Men dem som vil fordømme ham på grund af hans mangler, kunne for deres del ligeså godt fordømmes. Mennesker har hver især sine særlige karaktermangler. En kan være fri for den svaghed han ser i sin bror, alligevel kan han samtidig have fejl, som er langt værre i Guds øjne.VM5 35.2

    Den ufølsomme kritik af hinanden er helt satanisk. Jeg fik vist at bror ___ fortjener respekt for det gode han har gjort. Lad ham blive behandlet mildt. Han har arbejdet lige så meget, som tre mennesker. Lad dem, som ivrigt søger efter hans fejl, fortælle hvad de har gjort i sammenligning med ham. Han har slidt, medens andre søgte hvile og fornøjelser. Han er træt; Gud vil have at han skal bortlægge nogle af disse ekstra byrder for en stund. Han har så mange ting at dele sin tid og opmærksomhed med at han ikke kan gøre nogen tilfredse.VM5 35.3

    Bror ____ bør ikke lade sin kamplyst vækkes og føres til selvretfærdighed. Han har foranlediget misfornøjelse. Herren har vist ham dette i vidnesbyrd.VM5 36.1

    Studerende bør ikke opmuntres i deres uvenlige kritik. Denne klagen vil blive større hvis den opmuntres og studerende vil føle sig frie til at kritisere lærere, som ikke deler deres smag og en utilfredshed og strid vil hurtig vokse. Dette må misbilliges indtil det uddør. Skal dette onde rettes? Vil lærerne bortlægge deres ønske om overhøjhed? vil de arbejde i ymdyghed, i kærlighed og harmoni? Tiden vil vise det.VM5 36.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents