Medarbejdere i sagen

MEDARBEJDERE I SAGEN
VM5 721.1

Kendsgerningen at så mange er samlet i menigheden i Battle Creek og at så mange vigtige interesser samler sig der, gør det til en fremragende missionsmark. Folk fra alle dele af landet kommer til sanatoriet og mange unge fra forskellige stater går på colleget. Den mark kræver de mest helligede og trofaste medarbejdere og de allerbedste arbejdsmetoder for at hele tiden kunne udøve en stærk indflydelse for Kristus og sandheden. Når arbejdet føres som Gud vil have det, vil den smagfulde kraft fra Kristi nåde være tydelig blandt dem som tror sandheden og de vil være et lys for andre.VM5 721.2

Men der er på Battle Creek en sørgelig forsømmelse af de mange forhåndenværende fordele, til at holde værkets hjerte i en sund tilstand. Livskraftige hjerteslag fra centeret burde mærkes i alle dele af de troendes legeme. Men hvis hjertet arbejder sygt og svagt, vil alle grenene i sagen svækkes. Det er direkte nødvendigt at der skal være en sund, livskraftig arbejdende kraft i dette centrale punkt, for at sandheden kan føres til hele verden. og Det vil kræve skønsomt lederskab både at lægge planer og uddanne mennesker til at hjælpe til i arbejdet.VM5 721.3

År efter år udvider arbejdet sig, behovet for erfarne og trofaste medarbejdere bliver mere presserende; og hvis Herrens folk vandrer efter hans råd, vil sådanne medarbejdere udvikledes. Så længe vi stoler fast på Gud efter visdom og kraft, vil han have at vi opdyrker vore evner til fuld styrke. Idet arbejderne får mental og åndelig kraft og bliver bekendt med Guds mål og handlemåde, vil de få et mere omfattende syn på arbejdet for denne tid og vil være bedre rustet til både at planlægge og gennemføre den for arbejdets fremme. Derved holder de fred med Guds opåbnende forsyn.VM5 721.4

Der bør ilægges stadige anstrengelser for at vinde nye medarbejdere. Talenter bør opdages og antages. Personer som besidder gudsfrygt og evner bør opmuntres til at få den nødvendige uddannelse, så at de udrustes til at være med i udspredelsen af sandhedens lys. Alle som er kompetente til at gøre noget sådant, bør involveres i værkets grene, efter deres evner.VM5 722.1

Et højtideligt og betydningsfuldt arbejde for denne tid skal ikke kun fuldføres ved nogle få udvalgte mænds anstrengelser, som hidtil har båret ansvar i sagen. Når dem som Gud har kaldt til at hjælpe i færdiggørelsen af et bestemt arbejde, får det fremført så langt de kan, med de evner Gud har givet dem, vil Herren ikke lade værket stoppe ved dette. I hans forsyn vil han kalde og kvalificere andre til at forene sig med de første, så de sammen kan kom endnu længere frem og løfte standarden højere.VM5 722.2

Men der er nogle mennesker som ikke vokser sammen med arbejdet; i stedet for at tilpasse sig selv til dens større krav, lader de det strække sig langt ud over dem og således finder de sig selv ude af stand til at forstå eller imødekomme tidernes krav. Når mænd som Gud udruster til at bære ansvar i sagen tager fat på det, på en let og anderledes måde end den hidtidige, bør ældre medarbejdere være forsigtige med at deres metode ikke forhindrer disse hjælpere eller omstændiggører arbejdet. Nogle kan ikke indse betydningen af visse forhåndsregler, blot fordi de ikke ser nødvendigheden af værket i alle dets betydninger og ikke selv føler den byrde, Gud specielt har pålagt andre mennesker. Dem som ikke er særlig kvalificerede til at gøre et vist arbejde, bør passe på at de ikke står i vejen for andre og forhindrer dem i at opfylde Guds hensigt.VM5 722.3

Davids tilfælde viser meningen. Han besluttede at bygge Herrens tempel og indsamlede rige materialelagre til dette formål. Men Herren fortalte ham at han ikke skulle udføre dette arbejde; det må tilfalde Salomon, hans søn. Davids store erfaring gjorde at han kunne råde Salomon og opmuntre ham, men den yngre mand måtte bygge templet. De trætte og slidte ældre arbejdere kom ikke altid til at se det store værk og de havde ikke altid lyst til at forlige sig med Guds opåbende forsyn — derfor skulle tunge ansvar ikke hvile helt på dem. De kunne ikke bibringe værket med alt, der er nødvendigt for dets fremme, ellers ville det blive forsinket.VM5 723.1

Af mangel på forstandigt lederskab er arbejdet i Battle Creek og udover hele Michiganstaten langt bagefter hvad det burde være. Selv om det er nødvendigt for os at forstå udenlandsmissionernes situation og behov, bør vi også kunne fatte det behov arbejdet lige ved vor dør har. Hvis de fortrin som Gud har lagt inden for vor rækkevidde bliver udnyttet rigtigt, så ville de sætte os i stand til at udsende langt flere medarbejdere. Der er brug for energisk arbejde i vore menigheder. Det særlige budskab viser de vigtige spørgsmål der nu svæver, vor tids pligter og farer, burde frembringes for dem, ikke på en tam, livløs måde, “men ved Ånds og krafts bevis.” Ansvar må lægges på menighedens medlemmer. Missionsånden bør vækkes som aldrig før og arbejderne bør udpeges efter behov, hvem vil arbejde som præster for hjorden og lægge sine personlige anstrengelser i, for at bringe menigheden dertil, hvor åndeligt liv og aktivitet vil ses inden for alle dens grænser.VM5 723.2

Mange talenter er gået tabt i sagen, fordi mænd i ansvarsfulde stillinger ikke har set det. Deres vision har ikke været vidtrækkende nok til at opdage at værket var blevet for omfattende til de medarbejdere der engagerede den gang. Meget, rigtig meget, som burde være udrettet, ligger stadig ugjort fordi mennesker har holdt tingene i deres egne hænder, i stedet for at fordele arbejde blandt et større antal og stole på at Gud vil hjælpe dem med det. De har prøvet at fremføre alle værkets grene, i frygt for at andre viser sig mindre effektive. Deres vilje og dømmekraft har styret disse forskellige afdelinger og på grund af deres uduelighed til at gribe om alle sagens mangler på forskellige stier, er der sket store tab.VM5 723.3

Vi må lære den lektie, at når Gud udpeger midler til et bestemt arbejde, skal vi ikke lægge dette til side og så bede og forvente at han vil udrette et mirakel for dække manglen. Hvis landmanden ikke pløjer eller sår, forhindrer Gud ikke hans førsømmelighed ved et mirakel. Høstiden finder sine marker golde — der er intet korn at høste, der er ingen neg at opsamle. Gud gav frøene og jorden, solen og regnen; og hvis husmanden havde brugt af de midler han havde fået, ville han have modtaget efter hans udsæd og hans arbejde.VM5 724.1

Der er store love der hersker i naturens verden og åndelige sager skal styres af ligeså sikre principper. Midlerne til et mål må bruges, hvis det ønskede resultat skal opnås. Gud har udpeget hvert menneske sit arbejde efter sine evner. Det er ved uddannelse og arbejde som personer udrustes til at takle enhver pludselig nødsituation og der er brug for klog planlægning for at sætte hver enkelt på hans rette sted, så han får erfaring til at bære ansvaret på.VM5 724.2

Men selvom uddannelse, oplæring og rådgivning fra de erfarne er helt nødvendigt, bør arbejderne lære at de ikke skal stole helt på noget menneskes dømmekraft. Som Guds frie redskaber, bør alle bede om visdom fra ham. Når eleven beror sig helt på andres tanker og ikke går længere end at antage hans planer, ser han kun med menneskelige øjne og er så vidt kun et ekko for andre. Gud behandler mennesker som ansvarlige væsener. Han vil arbejde ved sin Ånd gennem det sind han har ilagt mennesket, hvis mennesket blot vil give ham en chance for at arbejde og vil anerkende hans behandling. Han har planlagt at hver enkelt skal bruge sine tanker og samvittighed for sig selv. Han har ikke i sinde at nogen skal blive en skygge for andre og kun udtrykke andres synspunkter.VM5 724.3

Alle bør elske deres brødre og respektere og værdsætte deres ledere, men de bør ikke få dem til at bære deres byrder. Vi skal ikke udgyde alle vore vanskeligheder og forviklinger over for andre mennesker, for at udtømme os. “Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser og så vil den blive ham givet. Men han skal bede i tro, uden at tvivle.” Jesus indbyder os: “Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.” Thi mit åg er gavnligt og min byrde er let.”VM5 725.1

Kristendommens grundlag er Kristus vor retfærdighed. Mennesker er hver i sær ansvarlig for Gud og hver enkelt må handle som Gud bevæger ham til, ikke som han er bevæget ved andres tanker, for hvis den arbejdsmåde bruges, kan sjæle ikke indprentes og styres af Ånden fra den store Jeg Er. De vil holdes under en begrænsning som ikke tillader handle? eller valgfrihed.VM5 725.2

Det er ikke Guds vilje at folk i Battle Creek skal forblive i deres nuværende kolde og passive tilstand, indtil menigheden ved en mægtig mirakuløs kraft skal opvækkes til liv og aktivitet. Hvis vi vil være forstandige og ihærdigt, bønligt og taknemmeligt bruge de midler hvorved lys og velsignelse kommer til Guds folk, så vil ingen kraft på jorden kunne tilbageholde disse gaver fra os. Men hvis vi afviser Guds midler behøver vi ikke at vente på et mirakel fra ham, der skal give os lys, energi og kraft og det vil aldrig ske.VM5 725.3

Herren har vist mig at mennesker i ansvarsbetyngede stillinger står direkte i vejen for hans arbejde, fordi de tror at arbejde skal gøres og velsignelsen må komme på en bestemt måde og de vil ikke vedkende sig det som kommer på nogen anden måde. Mine brødre, måtte Herren lægge denne sag frem for jer sådan som den er. Gud arbejder ikke som mennesker planlægger, eller som de ønsker; han “handler på en gådefuld måde, hans undere udføres på.” Hvorfor forkaste Herrens arbejdsmetoder, fordi de ikke falder sammen med vore idéer? Gud har sine udpegede lyskanaler, men disse er ikke nødvendigvis nogen særlige slags menneskers tænkemåde. Når alle vil tage deres udpegede plads i Guds værk og alvorligt søge visdom og vejledning fra ham, så vil der være gjort et stort fremskridt, i retning af at lade lyset skinne på verden. Når mennesker ophører med at sætte sig selv i vejen, vil Gud arbejde blandt os som aldrig før.VM5 726.1

Når store planer lægges, må det være med stor omhu, for at værket i alle sagens grene forenes harmonisk med alle andre og derved gøre et fuldkomment hele. Men for ofte har det været det modsatte; og, som følge deraf, har arbejdet været mangelfuldt. Et menneske som har oversigt over en gren i værket, overdriver sine ansvar indtil den afdeling, efter hans forestilling er over alle andre. Når der tages et så snævert syn, udøves der en stærk indflydelse på at få andre til at se sagen i samme lys. Dette er menneskeligt, men det er ikke Kristi Ånd. I samme forhold som denne politik føres, trænges Kristus ud af værket og selvet synes fremtrædende.VM5 726.2

[Det princip, der skulle tilskynde os som arbejdere i Guds sag, er fremlagt af Paulus. Han siger: “Thi Guds medarbejdere er vi.” “Hvad end I har for gør det af hjertet, som for Herren og ikke for mennesker” Og Peters opfordring til de troende er: “Som gode husholdere over Guds mangfoldige nåde skal I tjene hverandre, hver med den nådegave, han har fået. Taler nogen, skal han tale som Guds ord; har nogen en tjeneste, skal han tjene, alt efter den styrke, Gud skænker for at Gud i alt må blive herliggjort ved Jesus Kristus.”VM5 726.3

Når disse principper råder i livet, fatter vi, at dette er Guds gerning og ikke vor egen og at han har samme omhu for hver del af den store helhed. Når Kristus og hans ære er det primære, vil kærlighed til selvet opsluges af kærligheden til de mennesker Kristus ofrede sit liv for. Da vil ingen arbejder blive så fuldstændig optaget i én del af værket, så han taber betydningen af enhver anden del af syne. Kristus alene side 230]VM5 727.1

Det er også selviskhed, der fremkalder følelsen hos arbejderne, så deres dømmekraft og arbejde bliver det bedste, eller at det er deres forret at binde andres samvittighed på en eller anden måde. Sådan var de jødiske ledere på Kristi dage. I deres selvophøjelse bragte præsterne og rabbinerne så strenge regler og så mange former og ceremonier ind, at folks tanker blev bortledt fra Gud og gav Gud ingen chance til at arbejde for dem. Således blev hans barmhjertighed og kærlighed mistet af syne. Mine brødre, følg ikke efter på samme sti. Lad folkenes tanker blive ledt mod Gud. Lad ham få en chance til at arbejde for dem, som elsker ham. Pålæg ikke folk regler og regulativer, som vil lade dem være blottet for Guds Ånd hvis de følges, ligesom Gilboas bakker var blottet for dug eller regn.VM5 727.2

Der er en sørgelig mangel på åndelighed blandt vore folk. Et stort arbejde må gøres for dem, før de kan blive hvad Kristus har planlagt de skal være: Verdens lys. I årevis har jeg følt dyb sjælspine, idet Herren har overbragt mig, manglen på Jesus og hans kærlighed i vore menigheder. Der har været en selvtilstrækkelighed og tilbøjelighed til at stræbe efter position og overherredømme. Jeg har set at selvforherligelse er blevet almindeligt blandt syvendedags adventister og at hvis ikke menneskestolthed ikke fornedres og Kristus ophøjes, så vil vi, som et folk, ikke være bedre til at modtage Kristus ved genkomsten, end jøderne var ved hans første komme.VM5 727.3

[Jøderne forventede Messias; men han kom ikke således, som de havde forudsagt, at han ville komme og hvis han blev modtaget som den forjættede, ville deres lærde vejledere være nødt til at indrømme, at de havde taget fejl. Disse ledere havde skilt sig fra Gud og Satan påvirkede deres sind for at få dem til at forkaste Frelseren. Hellere end at opgive deres stolte meninger lukkede de øjnene for alle synlige beviser på, at han var Messias og ikke alene forkastede de selv budskabet om frelse, men de forhærdede folkets hjerter imod Jesus. Beretningen om dem bør være en højtidelig advarsel til os.VM5 728.1

Når Herren har lys for sit folk, behøver vi aldrig at vente, at Satan vil stå roligt ved siden af og ikke gøre nogen anstrengelse for at afholde dem fra at modtage det. Han vil virke på menneskenes sind for at vække mistillid, misundelse og vantro. Lad os tage os i agt, at vi ikke forsmår det lys, Gud sender, fordi det ikke kommer på en måde, som behager os. Lad ikke Guds velsignelse blive afvist, fordi vi ikke kender vor besøgelsestid. Er der nogen, som ikke selv ser lyset og tager imod det, så lad dem ikke stå i vejen for andre. Lad det ikke blive sagt om dette højt begunstigede folk, som det blev sagt om jøderne, da det glade budskab om riget blev forkyndt for dem: “Selv er I ikke gået ind og dem, som ville gå ind, har I hindret deri.” Vejl f menigh bd. 2 side 263]VM5 728.2

[Guds ord lærer os, at fremfor alt er det i disse tider vi forventer lys fra himmelen. Det er nu, vi kan forvente genoprettelsestiderne fra Herrens åsyn. Ligesom Israels tropper skulle se tegnet på himmelsk indgriben i “lyden af skridt i bakabuskenes toppe”, således skal vi også søge efter tegn på at himmelen arbejder for os.VM5 728.3

Gud kan ikke herliggøre sit navn gennem sit folk så længe de “stoler på mennesker og søger sin styrke hos dødelige”. Den nuværende svage tilstand vil vare ved indtil Kristus alene fremhæves; indtil man fra et ydmygt og hengivent hjerte siger som Johannes Døber: “Han bør vokse, men jeg blive mindre.” Jeg har fået disse ord at sige til Guds folk: “Opløft ham, Manden på Golgata. Lad mennesker vige til side, så alle kan se ham, i hvem deres håb om evigt liv er grundlagt. Profeten Esajas siger: ‘Thi et barn er os født, en søn er os givet, på hans skuldre skal herredømmet hvile; og hans navn skal være: Underfuld?Rådgiver Vældig?Gud, Evigheds?Fader Fredsfyrste’ Både menigheden og verden må se hen til deres forløser. Lad enhver røst forkynde med Johannes: Se Guds lam, som bærer verdens synd” Kristus alene side 231]VM5 729.1

[Det er for den tørstige sjæl, de levende vandes kilde er åben. “Jeg udgyder vand på det tørstende, strømme på det tørre land.” Til sjæle, som alvorligt søger efter lys og som med glæde modtager enhver stråle af guddommelig oplysning fra hans hellige ord kun til sådanne vil lys blive givet. Det er gennem disse sjæle, Gud vil åbenbare det lys og den kraft, der vil oplyse jorden med hans herlighed. Vejl f menigh bd. 2 side 312]VM5 729.2