Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Vidnesbyrd for menigheden bind 5

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Hvorledes man bør behandle de fejlende

    Hvorledes man bør behandle de fejlende

    Dersom en broder menes at have begået fejl, bør hans brødre og søstre ikke hviske derom sig imellem og gøre bemærkninger desangående og forstørre de formodede vildfarelser og fejl. Dette gøres ofte og følgen er, at Guds mishag hviler over dem, der gør det og Satan fryder sig, fordi han kan svække og plage dem, der kunne være større i Herren. Verden ser deres svaghed og bedømmer denne klasse mennesker og den sandhed, de bekender sig til at elske, efter de frugter, som viser sig hos dem.VM5 615.1

    “Herre, hvo kan gæste dit telt, hvo kan bo på dit hellige bjerg? Den, som vandrer fuldkomment og øver ret, taler sandhed af sit hjerte, ikke bagtaler med sin tunge, ikke volder sin næste ondt og ej bringer skam over ven, som agter den forkastede ringe, men ærer dem, der frygter Herren, ej bryder ed, han svor til egen skade, ej låner penge ud mod åger og ej tager gave mod skyldfri. Hvo således gør, skal aldrig rokkes.” Her udelukkes bagtaleren fra at kunne gæste Guds telt og bo på Zions hellige bjerg. Den, som bringer skam over dem, der står ham nær, kan ikke høste Guds bifald.VM5 615.2

    Hvor mange gange sker det ikke, at prædikanter under udførelsen af et godt arbejde med at lede sjæle til Gud og til sandheden, kaldes til et andet sted for at ordne en menighedssag mellem brødre, som selv har handlet ganske forkert og som var besjælet af en stridbar, anmassende ånd?VM5 615.3

    Således at kalde mænd bort fra deres virkefelt er noget, som har gentaget sig gang på gang under udviklingen af dette værk og det er et påfund af menneskenes store modstander for at hindre Guds sag. Når sjæle, der er ved at ville tage standpunkt på sandhedens side, således kommer under ugunstige indflydelser, taber de interessen og det sker meget sjældent, at sandheden på ny kan gøre et så mægtigt indtryk på dem. Den onde søger stadig at finde på et eller andet for at drage prædikanten bort fra hans virkefelt på dette kritiske tidspunkt, for at frugterne af hans arbejde må gå til spilde.VM5 615.4

    I menigheden findes der vanhellige, uomvendte mænd og kvinder, som tænker mere på at hævde deres egen værdighed og deres egne meninger end på deres medmenneskers frelse; og Satan påvirker sådanne til at afstedkomme vanskeligheder, som lægger beslag på prædikanternes tid og arbejde og mange sjæle går tabt som følge deraf.VM5 616.1

    Når der råder splittede følelser blandt menighedens medlemmer, er deres hjerter hårde og upåvirkelige. Prædikantens arbejde er at ligne ved hammerslag på koldt jern og hver af parterne bliver mere stadfæstet i sit eget standpunkt end før. Prædikanten kommer i en meget lidet misundelsesværdig stilling; for selv om han træffer en aldrig så klog afgørelse, må han mishage den ene eller den anden og derved styrkes partiskhedens ånd.VM5 616.2

    Dersom prædikanten tager ophold hos en eller anden familie, kan han være vis på, at andre bliver misundelige og frygter for, at han skal få ufordelagtige indtryk angående dem. Hvis han giver råd, vil nogle sige, at “denne eller hin har talt med ham” og hans ord har ingen vægt hos dem. Således væbnes deres sjæle med mistillid og mistanke og prædikanten bliver genstand for deres fordom og skinsyge. Alt for ofte står sagen værre, når han rejser, end han først fandt den at være. Hvis han helt havde nægtet at lytte til nogens farvede, ensidige udtalelser og hvis han havde givet råd i overensstemmelse med den bibelske regel og ligesom Nehemias havde sagt: “Jeg har et stort arbejde for og kan derfor ikke komme derned”, ville vedkommende menighed have været i en langt bedre tilstand.VM5 616.3

    Prædikanter og medlemmer i menigheden mishager Gud, når de tillader nogen at fortælle dem om deres brødres fejl. De skulle ikke høre på disse beretninger, men spørge: “Har du nøje fulgt din Frelsers pålæg? Har du været hos synderen og talt med ham om hans fejl dig og ham imellem? Og har han nægtet at høre på dig? Har du med omhu og under bøn taget to eller tre andre med dig og arbejdet for ham med ømhed, ydmyghed og sagtmodighed og med et hjerte, som bankede af kærlighed til hans sjæl?” Hvis Høvdingens (d.e.Kristi) befalinger, som de foreligger i reglerne angående de fejlende, nøje er blevet fulgt, bør der foretages endnu et skridt: sig det til menigheden og lad sagen blive behandlet i overensstemmelse med skriften. Da er det, himmelen vil stadfæste den afgørelse, menigheden træffer om at afskære det lem, der volder forargelse, såfremt den pågældende ikke omvender sig. Er disse skridt ikke blevet taget, så luk øret til for klager og undslå dig således for at bringe skam over den, der står dig nær. Hvis ingen brødre eller søstre gjorde dette, ville onde tunger forstumme, for de ville ikke finde et så gunstigt felt, hvor de kunne arbejde for at bide og æde hverandre.VM5 616.4

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents