Forældres ansvar

FORÆLDRES ANSVAR
VM5 319.1

Forældre er i stor grad ansvarlig for den form deres børns karakter får. De burde stræbe efter symmetri og dimensioner. Der er nogle få velafbalancerede mennesker, fordi forældre har været frygtelig forsømmelige i at stimulere svage træk og undertrykke de forkerte. De husker ikke, at de er pålagt den højtidligste opgave at overvåge hvert barns tendenser, at det er deres pligt at oplære deres børn til rigtige vaner og rigtige tænkemåder.VM5 319.2

Nogle gange venter forældrene på at Herren skal gøre det arbejde, som han forlanger at de skal gøre. I stedet for at beherske og styre deres børn som de skal, forkæler de dem og føjer dem og tilfredsstiller deres luner og ønsker. Når disse børn forlader deres barndomshjem, er det med en karakter, deformeret af selviskhed, en ustyrlig appetit, med stærk selvvilje; de er blottet for høflighed eller respekt for deres forældre og holder ikke af religiøs sandhed eller gudsdyrkelse. De er opvokset med træk, der er en livslang forbandelse for dem selv og for andre. Hjemmet er alt andet end lykkeligt, når splidens, selviskhedens, misundelsens, lidenskabens og tvær hårdnakketheds onde ukrudt får lov til at florere i sjælens forsømte have.VM5 319.3

Forældre bør ikke være partiske, men bør behandle deres børn ømt og huske på at de er købt for Kristi blod. [Børn efterligner deres forældre; som følge deraf bør der drages nøje omsorg for at give dem et rigtigt forbillede. Forældre, som er venlige og høflige hjemme og samtidig faste og bestemte, vil se de samme træk komme til syne hos deres børn. Hvis de er reelle, ærlige og retskafne, vil deres børn højst sandsynlig ligne dem på disse punkter. Hvis de ærer og tilbeder Gud, vil deres børn, som er oplært til det samme, heller ikke glemme at tjene ham. Barnet i hjemmet side 209]VM5 319.4

[Mange forældre er ikke omhyggelige nok når det gælder at omgive deres børn med de rette indflydelser. I valget af bosted tænker de mere og på rent verdslige interesser end på den moralske atmosfære og børn knytter forbindelser som modvirker udviklingen af ægte fromhed og rene, kristne karaktertræk.] Så lader forældre verden optage deres tid, styrke og tanker; og når sabbaten kommer, er de så udmattede at de har intet at give Gud på hans hellige dag, ingen liflig gudsfrygt til at pryde hjemmet og gøre sabbaten til en glæde for deres børn. De besøges sjældent af en prædikant, for de har sat sig selv uden for de religiøse privilegiers rækkevidde. En apati lister sig hen over sjælen. Børnene besmittes af dårlige forbindelser og den sjæleømhed de før har mærket, dør bort og glemmes. [Det kristne hjem side 103]VM5 320.1

[Jeres forældre som fordømmer kananitterne fordi de ofrede deres børn til Molok, hvad er det I selv gør? I ofrer noget af det mest værdifulde I har på materialismens alter, til mammonguden. Når så børn vokser op uden kærlighed og uden gode karaktertræk, i stedet viser tendenser til ugudelighed og vantro, lægger I skylden på den kristentro I bekender jer til, fordi den ikke kunne frelse dem. Men I høster som i har sået. Det er følgerne af jeres selviske kærlighed til verden som nu bliver tydelig og den mangel på tro som har præget deres livsholdning. I bosatte jer på steder hvor børn stadig var omgivet af fristelser og de midler som Gud har givet for at frelse os, anså I for at være uvæsentlige. Gud udfører ikke mirakler for at beskytte vore børn mod nedbrydende indflydelser. samme]VM5 320.2

I som bekender at elske Gud, tager Jesus med jer hvor I end tager hen; og, ligesom de gamle patriarker, rejser et alter for Herren, hvor I end rejser jeres telt. I denne henseende er der brug for respekt, en reformation der skal være dyb og bred. Forældre behøver at reformere sig, prædikanter behøver at reformere sig. De behøver Gud i deres hjem. De behøver at opbygge Zions øde steder, rejse hendes porte og gøre hendes mure stærke til at forsvare folket.VM5 320.3

Der er et alvorligt arbejde at gøre i denne tidsalder og forældre bør uddanne deres børn til at tage del i det. Mordokais ord til Ester kan anvendes på mænd og unge i dag: “Hvem ved, om det ikke netop er for sligt tilfældes skyld, at du er kommet til kongelig værdighed!” Unge mænd bør få karakterfasthed, så de kan blive nyttige. Daniel og Josef var unge med faste principper, hvem Gud kunne bruge til at gennemføre sine mål med. Læg mærke til deres historie og se hvordan Gud har arbejdet for dem. Josef fik en masse forskellige erfaringer, erfaringer som prøvede hans mod og oprigtighed i største omfang. Efter at være solgt i Ægypten blev han først begunstiget og betroet store ansvar; men pludselig, uden fejl fra hans side, blev han uretmæssigt anklaget og kastet i fængsel. Men han mistede ikke modet. Han stolede på Gud; og hans hjertes hensigter, hans motivs renhed blev tydeliggjort. Guds øjne er på ham, en guddommelig hånd leder ham og snart ser vi ham komme ud af fængslet for at dele Ægyptens trone.VM5 321.1

Josefs kontrollerede liv var ikke en tilfældighed; det var ordnet af Forsynet. Men hvordan kunne han gøre en sådan optegnelse i karakterfasthed, så rank og viis? Det var resultatet af omhyggelig opdragelse i hans første år. Han viste mere hensyn til pligtfølelsen end til tilbøjelighed; og drengens renhed og enkle tillid bar frugt i mandens gerninger. De mest glimrende talenter har ikke værdi, hvis de ikke udnyttes; Flittige vaner og karaktertræk vindes ved opdyrkelse. En høj moralkarakter og fine mentale egenskaber kommer ikke tilfældigt. Gud giver anledninger, succes afhænger af den brug, der gøres af dem. Forsynets opåbninger må erkendes hurtigt og der skal gribes ivrigt om dem.VM5 321.2

Unge mænd, hvis I vil være stærke, hvis I vil have en Josefs eller en Daniels renhed og klogskab, så studér skrifterne. [Forældre, hvis I ønsker at opdrage jeres børn til at tjene Gud og gøre godt i verden, så gør Bibelen til jeres lærebog. Den afslører Satans bedrag. Den højner menneskeslægten, irettesætter og korrigerer en dårlig moral, påviser det sande og det falske og sætter os i stand til at skelne derimellem. Uanset hvad der ellers undervises i hjemme og i skolen, bør Bibelen komme først som den store lærer. Hvis den får lov til at indtage denne plads, bliver Gud æret og han vil virke for jeres børns omvendelse. Der er en guldgrube af sandhed og skønhed i denne hellige bog og forældrene har kun sig selv at bebrejde, hvis de ikke gør den levende og interessant for deres børn. Barnet i hjemmet side 491]VM5 321.3

For mange er uddannelse kundskab om bøger; men “Herrens frygt er visdoms grundlag.” Det sande mål i uddannelse, er at genskabe Guds billede i sjælen. Den første og mest værdifulde kundskab er kristuskunskaben og vise forældre vil altid holde denne kendsgerning frem for deres børns tanker. Skulle en kant brække af, vil forældrene forsøge med alle midler, på at kærlighed eller visdom kan få det berørtede medlem blive genskabt pænt og sundt. Dette er rigtigt; det er deres pligt. Men Herren forlanger at endnu større taktfølelse, tålmodighed og udholdende arbejde bruges på at afhjælpe sjælens småskavanker. Den fader er sit navn uværdig, som ikke er en kristen lærer og hersker for dem; en ven, der binder dem til sit hjerte ved den helliggjorte kærligheds stærke bånd — en kærlighed, som har sit grundlag i trofast pligtsopfyldelse.VM5 322.1

Forældre har et stort og ansvarsbetynget arbejde at gøre og de kan med rette spørge: “Hvem er disse ting tilstrækkelige?” Men Gud har lovet at give dem visdom, som beder i tro og han vil gøre nøjagtig som han sagde han ville. Han er tilfreds med den tro, der tager ham på hans ord. Augustins mor bad for sin søns omvendelse. Hun så ikke noget tegn på at Guds Ånd gav indtryk på hans hjerte, men hun tabte ikke modet. Hun satte sin finger på skrifterne og fremstillede for Gud, hans eget ord og bad kun som en moder kan. Hendes dybe ydmyghed, hendes alvorlige påtrængenhed, hendes urokkelige tro sejrede og Herren gav hende hendes hjertes ønske. I dag er han ligeså parat til lytte til sit folks forbønner. “For kort til at frelse er ej Herrens arm, hans øre er ikke for sløvt til at høre;” og hvis kristne forældre søger ham alvorligt; vil han fylde deres munde med argumenter og vil, for hans navns skyld, arbejde mægtigt, for deres skyld, på deres børns omvendelse.VM5 322.2