Verdslighed I menigheden

VERDSLIGHED I MENIGHEDEN
VM5 188.1

Det er nedskrevet af gamle hellige mænd at Gud ikke skammede sig ved at blive kaldt deres Gud. Grunden til dette er at i stedet for, at hige efter jordiske besiddelser eller søge lykke i verdslige planer eller higen, så skulle de sætte alt på Guds alter og gøre brug af det til opbyggelse af hans rige. De levede kun for Guds ære og erklærede tydeligt at de var fremmede og pilgrimme på jorden, søgte efter et bedre land, som er et himmelsk. Deres adfærd kundgjorde deres tro. Gud kunne betro dem sin sandhed og kunne så forlade verden, for at modtage deres kundskab om hans vilje med dem.VM5 188.2

Men hvordan fastholder Guds bekendende folk i dag hans navns ære? Hvordan kan verden se at de er et særligt folk? Hvilket bevis giver de for himlens borgerskab? Deres selv?eftergivende, fornøjelses?elskende adfærd forfalsker Kristi karakter. Han kan ikke ære dem på en markant måde for verden uden at påpege deres falske gengivelse af hans karakter.VM5 188.3

Jeg taler til Battle Creek?menigheden. Hvilket vidnesbyrd frembærer I til verden? Sådan som jeres adfærd blev fremstillet for mig, fik jeg peget på de bygninger der nu er rejst af vore folk i den by. Disse bygninger er så mange mindesmærker på jeres vantro på den lære, I bekender at have. De giver bedre prædikener end dem, der kommer fra talerstolen. Jeg så verdslige pege spøgende og spottende på dem, som en fornægtelse af vor tro. De sagde det som ejerne har sagt i deres hjerter: “Min Herre lader vente på sig.”VM5 188.4

Jeg så på klæderne og lyttede til manges samtale, som bekender sandheden. Begge var imod sandhedens grundsætninger. Klæder og samtaler åbenbarer det som ligger gemt hos dem, som hævder at være pilgrimme og fremmmede på jorden. “De er af verden; derfor taler de af verden og verden hører dem.”VM5 188.5

Puritansk renhed og enkelhed burde præge alles huse og klæder som tror denne tids højtidelige sandheder. Alle midler der bruges unødigt på klæder eller udsmykning af vore huse er spild af vor Herres penge. Det er at bedrage Guds sag for stolthedens tilfredsstillelse. Vore institutioner er bebyrdede af gæld og hvordan kan vi forvente at Herren skal besvare vore bønner om deres fremgang, når vi ikke gør hvad vi kan for at hjælpe dem ud af deres vanskeligheder?VM5 189.1

Jeg vil sige til jer, som Kristus sagde til Nikodemus: “I må fødes på ny.” Dem som har Kristus herskende inden i sig, vil ikke nære ønske at efterligne verdens udseende. Overalt vil de frembære korsets navn og altid vidne om højere mål og ædlere emner end dem, de verdslige er opslugt i. Vore klæder, vore hjem, vor samtale bør bevidne vor helligelse til Gud. Hvilken kraft vil følge dem, som således tilkendegiver at de har opgivet alt for Kristi skyld. Gud vil ikke skamme sig ved at kende dem som sine børn. Han vil velsigne sit helligede folk og den ikke-troende verden vil frygte ham.VM5 189.2

Kristus længes efter at arbejde mægtigt ved sin Ånd, for synderes overbevisning og omvendelse. Men ifølge hans guddommelige plan, må arbejdet udføres ved sin menigheds redskaber; og dens medlemmer er gået så langt bort fra ham, at han ikke kan gennemføre sin vilje ved dem. Han vælger at arbejde ved midler, alligevel må midlerne bruges bedst i harmoni med Hans karakter.VM5 189.3

Hvem er der i Battle Creek som er troværdige og sande? Lad dem komme over på Herrens side. Hvis vi vil være i en position hvor Gud kan bruge os, må vi have en personlig tro og personlig erfaring. Kun dem som stoler helt på Gud er nu sikre. Vi må ikke følge noget menneskeligt eksempel eller sætte lid til menneskelig støtte. Mange tager hele tiden forkerte standpunkter og gør forkerte træk; hvis vi stoler på deres vejledning vil vi vildledes.VM5 189.4

Nogle som bekender at være talsmænd for Gud, fornægter troen i deres dagligdag. De overbringer folk vigtige sandheder; men hvem er indprentet med disse sandheder? hvem er overbevist om synd? Tilhørerne ved at dem som forkynder i dag, vil i morgen være de første til at give sig af med fornøjelser, munterhed og tosseri. Den indflydelse de har uden for talerstolen, lindrer forhærdes samvittighed og gør embedsarbejdet til skamme. De sover selv på kanten til den evige verden. Sjæles blod er på deres klæder.VM5 190.1

Hvordan beskæftiges Kristi trofaste tjenere? “Gør dette til enhver tid under stadig påkaldelse og bøn, idet I altid beder i Ånden,” bed i lønkammeret, i familien, i menigheden, overalt; “og vær årvågne dertil med stadig udholdenhed og bøn for alle de hellige.” De føler at sjæle er i fare og med alvorlig, ydmyg tro beder de om Guds løfter for deres bedste. Den løsesum Kristus betalte — korsets smykke — er altid for øje. De vil have sjæle, som segl for deres forkyndergerning.VM5 190.2

Herrens irettesættelse er over hans folk, på grund af deres stolthed og vantro. Herrens dadel er over hans folk, for deres stolthed og vantro. Han vil ikke genoprette sine frelses glæder for dem, så længe de viger fra hans ords og ånds undervisning. Han vil give nåde til dem, der frygter ham og vandrer i sandheden og han vil tilbageholde sin velsignelse fra alle, der bringer sig i lighed med verden. Nåde og sandhed er lovet den ydmyge og brødebetyngede og domme erklæres over den oprørske.VM5 190.3

Menigheden i Battle Creek kunne have været fri for afgudsdyrkelse og hendes trofasthed ville have været et eksempel for andre menigheder. Men hun vil hellere vige fra Guds bud, end at frasige sig venskab med verden. Hun er forenet med afguder, som hun har valgt; og fordi en ond verdens timelige fremgang og gunst er hendes, tror hun selv at hun er rig over for Gud. Det vil vise sig at være et skæbnesvangert bedrag for mange. Hendes guddommelige karakter og åndelige styrke har forladt hende.VM5 190.4

Jeg råder denne menighed til at give agt på Frelserens formaning: “Kom derfor i hu, hvorfra du er faldet og omvend dig og gør de samme gerninger som i den første tid; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis du ikke omvender dig.”VM5 191.1