Forkastelse af irettesættelse

Forkastelse af irettesættelse

“Mange foragter nu de trofaste irettesættelser de har fået af Gud i vidnesbyrdet. Jeg er blevet vist at nogle, i disse dage, er gået så langt, som at brænde de nedskrevne irettesættelser og advarsler, ligesom Israels onde konge gjorde. Men modstand mod Guds trusler forhindrer ikke deres fuldbyrdelse. At trodse Herrens ord, udtalt gennem hans udvalgte redskaber, vil blot fremkalde hans vrede og i sidste instans bringe ruin over forbryderen. Harme optændes ofte i synderens hjerte mod den agent Gud vælger til at overlevere sin irettesættelser. Sådan har det altid været og i dag er den samme ånd som forfulgte og fængslede Jeremias for at adlyde Herrens ord.”VM5 678.1

Fra begyndelsen af mit arbejde, idet jeg er blevet kaldet til at frembære et tydeligt, pegende vidnesbyrd, irettesætte fejl og ikke spare, har der været dem, som har modsat sig mit vidnesbyrd og er fulgt efter for at sige glatte ting, for at udglatte med afhærdene mørtel og for at ødelægge indflydelsen af mit arbejde. Herren ville bevæge mig til at frembære irettesættelse og da vil enkeltpersoner gå ind mellem mig og folk for at mit vidnesbyrd ikke skal have virkning.VM5 678.2

“I næsten hvert eneste tilfælde, hvor irettesættelse er nødvendig, vil der være nogle, som ganske overser den kendsgerning, at Herrens ånd er blevet bedrøvet og at hans sag er blevet påført skam. Disse vil have medynk med dem, der fortjente irettesættelse, fordi personlige følelser er blevet såret. Denne vanhellige medfølelse gør de medfølende delagtige i skylden hos dem, der irettesættes. I ni tilfælde af ti kunne den irettesatte være blevet hjulpet, dersom han var blevet ledet til at indse sin fejl og derved blive bragt til omvendelse. Men geskæftige, vanhellige, medfølende mennesker lægger en fuldstændig urigtig betydning i den irettesættendes bevæggrunde og i arten af den givne tilrettevisning og ved at sympatisere med den irettesatte bringer de ham til at føle, at han i virkeligheden er blevet urigtigt behandlet og hans følelser rejser sig, imod den, der kun har gjort sin pligt. De, der i forståelse af deres ansvar over for Gud trofast udfører deres ubehagelige pligter, vil få hans velsignelse.”VM5 679.1

“Der er nogle i disse sidste dage, som vil råbe: “Sig behagelige ting til os, profeter løgne.” Men dette er ikke min opgave. Gud har sendt mig som sit folks revser; og ligeså sikkert som han har pålagt mig den tunge byrde, vil han gøre dem, der har fået dette budskab, ansvarlige for den måde de behandler det på. Gud er ikke til at spøge med og dem som foragter hans arbejde vil få efter deres gerninger. Jeg har ikke valgt dette ubehagelige arbejde af mig selv. Det er ikke et arbejde, som vil give mig menneskers gunst og taknemmelighed. Det er et arbejde, som kun få værdsætter. Men dem, som forsøger at gøre mit arbejde dobbelt så vanskeligt, ved deres forkerte fremstillinger, dårlige misundelse og vantro, skaber derved fordomme for andre, mod vidnesbyrd Gud har givet mig og begrænser mit arbejde, har noget at gøre op med Gud om, medens jeg skal gå frem som Forsynet og mine brødre kan åbne vejen for mig. I min Forløsers navn og styrke, skal jeg gøre hvad jeg kan. .... Min opgave er ikke at behage mig selv, men at gøre min himmelske Faders vilje, som har givet mig mit arbejde.”VM5 679.2

Hvis Gud har givet mig et budskab at frembære for sit folk, vil dem, som forhindrer mig i dette og mindsker folks tro på dets sandhed, ikke kæmpe mod redskabet, men mod Gud. “Det er ikke det redskab som I ringeagter og forhåner, men Gud, som har talt til jer, i disse advarsler og irettesættelser.” “Det er næsten umuligt for mennesker at give en større forhånelse imod Gud end at foragte og afvise de menneskelige redskaber som han har udpeget til at lede dem.”VM5 680.1