Om at søge visdom fra Gud

Ved den anledning, som netop er beskrevet, gav englen Gabriel Daniel al den undervisning, som han på det tidspunkt var i stand til at modtage. Nogle få år senere ønskede profeten imidlertid at vide mere om de emner, som endnu ikke var helt forklaret, og han søgte igen lys og visdom fra Gud. “På den tid holdt jeg, Daniel, sorg i hele tre uger. Lækre spiser nød jeg ikke, kød og vin kom ikke i min mund, og jeg salvede mig ikke. ..... Og jeg løftede øjnene og skuede, og se, der var en mand, som var iført linnede klæder og havde et bælte af fint ofirguld om hofterne. Hans legeme var som krysolit, hans ansigt strålede som lynet, hans øjne var som ildsluer, hans arme og ben som blankt kobber og hans røst som en larmende hob.” Dan. 10,2-6.DVL 53.2

Denne beskrivelse ligner den, som Johannes gav af Kristus, da han blev åbenbaret for ham på øen Patmos. Ingen ringere end Guds Søn viste sig for Daniel. Vor Herre kommer med en anden himmelsk budbringer, som skal undervise Daniel om, hvad der skal ske i de sidste dage.DVL 54.1

De store sandheder, som verdens Forløser åbenbarede, er for dem, der søger efter sandhed som efter skjulte skatte. Daniel var en ældet mand. Han havde levet sit liv omgivet af et hedensk hofs fortryllelse og hans sind havde været bebyrdet med et stort riges anliggender. Dog vendte han sig bort fra alt dette for at ydmyge sig for Gud og søge kundskab om den Højestes hensigter. Og som svar på hans bønner blev lys fra Himmelen meddelt til dem, som lever i de sidste dage. Med hvilken alvor skulle vi da ikke søge Gud, så han kan give os forstand til at fatte de sandheder, som er sendt til os fra Himmelen.DVL 54.2

Jeg, Daniel, var den eneste, der så synet; de mænd, som var hos mig, så det ikke; men stor rædsel faldt på dem, og de flygtede og gemte sig. ..... Der blev ikke kraft tilbage i mig, og mit ansigt skiftede farve og blev ligblegt, og jeg havde ingen kræfter mere.” Dan. 10,7-8. En sådan erfaring vil alle, som er virkelig helliggjorte, få. Jo klarere deres syn på Kristi storhed, herlighed og fuldkommenhed er, jo tydeligere vil de se deres egen svaghed og ufuldkommenhed. De har ingen tilbøjelighed til at gøre krav på en syndfri karakter; det, som i dem forekom ret og smukt, vil i modsætning til Kristi renhed og herlighed synes blot uværdigt og fordærvet. Det er, når mennesket er skilt fra Gud og har et meget uklart billede af Kristus, at det siger: “Jeg er syndfri. Jeg er helliggjort.”DVL 54.3

Nu åbenbarede Gabriel sig for profeten og, tiltalte ham således: “Daniel, du højt elskede mand, mærk dig de ord, jeg taler til dig, og rejs dig op, thi nu er jeg sendt til dig!” Og da han talte således til mig, rejste jeg mig skælvende. Så sagde han til mig: Frygt ikke, Daniel, thi straks den første dag du gav dit hjerte hen til at søge indsigt og ydmyge dig for din Guds åsyn, blev dine ord hørt, og jeg er kommet for dine ords skyld.” Vers 11-12.DVL 55.1