Faren ved upassende læsning

FAREN VED UPASSENDE LÆSNING
VM7 203.1

Når jeg ser den fare, der truer de unge ved upassende læsning, kan jeg ikke lade være med yderligere at fremholde de advarsler, der er givet mig med hensyn til dette store onde. Den skade arbejderne lider ved at have med læsestof af tvivlsom karakter at gøre, bliver ikke forstået i tilstrækkelig høj grad. Deres opmærksomhed bliver fanget og deres interesse vakt af indholdet i det, de arbejder med. Sætninger fæstner sig i deres hukommelse. Tanker får indpas. Næsten ubevidst bliver læseren påvirket af forfatterens ånd og sind og karakter modtager et præg af det onde. Der er nogle der kun har lidt tro og små evner til at beherske sig og for dem er det vanskeligt at bortjage de tanker, som en sådan litteratur fremkalder.VM7 203.2

Før de modtog sandheden, havde nogle haft for vane at læse romaner. Da de sluttede sig til menigheden, anstrengte de sig for at overvinde denne vane. At stille denne gruppe overfor en læsning af lignende art, som den de har lagt bort, er som at tilbyde drankeren brændevin. De giver efter for den fristelse, der til stadighed ligger foran dem og mister snart deres smag for god læsning. De har ingen interesse i at granske Bibelen. Deres moralske kraft bliver svækket. Synden synes mindre og mindre frastødende. Der viser sig en stadig større utroskab og en voksende afsmag for livets praktiske pligter. Efterhånden som sindet fordærves, bliver det rede til at gribe enhver form for læsning af stimulerende art. På denne måde bliver vejen åbnet for Satan, så han kan bringe sjælen helt ind under sit herredømme.VM7 203.3

Værker som ikke i samme grad vildleder og ødelægger, bør alligevel undgås, hvis de giver afsmag for at læse i Bibelen. Dens ord er den sande manna. Alle bør undertrykke ønsket om at læse noget, der ikke er føde for sindet. I kan umuligt udføre Guds værk med en klar opfattelse, når sindet beskæftiger sig med den slags læsning. De som er i Guds tjeneste, bør hverken bruge tid eller penge på værdiløs læsning. Hvad har strå med kerne at gøre?VM7 203.4

Der er ikke tid til at beskæftige sig med tom underholdning, tilfredsstillelsen af selviske tilbøjeligheder. Det er på tide, at vi lader tankerne dvæle ved alvorlige ting. I kan ikke dvæle ved det selvfornægtende og selvopofrende liv, verdens Frelser levede og samtidig finde glæde ved spøg og skæmt og bortøde jeres liv i dårskab. I har et stort behov for en praktisk erfaring i det kristne liv. I trænger til at opøve sindet til Guds gerning. Den religiøse erfaring bestemmes for en stor del af de bøgers karakter I læser i jeres ledige stunder.VM7 204.1

Hvis I elsker Guds ord og gransker deri, når som helst der er anledning dertil, for at komme i besiddelse af dens rige skatte, så kan I være overbeviste om, at Jesus drager jer til sig.VM7 204.2

“Tag jer i agt, at ikke nogen skal fange jer ved verdslig visdom og tomt bedrag, som støtter sig på menneskers overlevering og verdens magter, ikke på Kristus. Thi i ham bor hele Guddomsfylden legemlig og i denne fylde har I del, idet I er i ham.” Kol. 2,8-10.VM7 204.3

Vi kan ikke være fuldkomne i Kristus og alligevel være rede til at gribe de ting, som kommer fra verdens såkaldte store mænd og sætte deres visdom over visdommen hos den største lærer verden nogen sinde har kendt. Kundskab, der søges fra sådanne kilder, fremstilles i Ordet som forsøg på at drikke af sprukne cisterner, som ikke kan holde vand.VM7 204.4

Gør Guds Ords sandhed til emnet for overvejelse og betragtning. Læs Bibelen og betragt den som Guds stemme, der taler direkte til jer. Da vil I finde inspiration og den visdom, som er guddommelig.VM7 205.1

Når der til studiebrug samles mange bøger sammen, indskydes der alt for ofte en mængde viden mellem Gud og mennesket, som svækker sindet, så det bliver ude af stand til at fordøje det, det allerede har modtaget. Sindet bliver overlæsset. Der behøves visdom, hvis man skal gøre det rette valg mellem de mange forfattere og livets ord og komme til at spise Guds Søns kød og drikke hans blod.VM7 205.2

Mine brødre, forlad lavlandets strømme og gå op til Libanons rene vandstrømme. I kan aldrig vandre i lyset fra Gud, hvis I fylder sindet med en mængde ting, det ikke kan fordøje. Det er på tide, at vi bestemmer os for at modtage himmelens hjælp og tillade sindet af blive præget af Guds Ord. Lad os lukke døren til for megen læsning. Lad os bede mere og spise livets ord. Medmindre nåden udfører et dyberegående værk i sind og hjerte, vil vi aldrig kunne se Guds ansigt. Vejl f menigh bd. 3 side 157-165]VM7 205.3