Kristi hilsen til verden

Kristi hilsen til verden

Bjergprædiknen er himlens velsignelse til verden, en røst fra Guds trone. Den blev givet til menneskeheden for at være pligtlov og himmellys for dem, deres håb og grundvold i modløshed. Her udtrykker forkyndernes Fyrste, Mesterlæren ord som Faderen gav ham at tale.VM7 268.2

Saligprisningerne er Kristi hilsen, ikke kun til dem som tror, men til hele menneskeslægten. Han lader til at have glemt, et øjeblik, at han er i verden og ikke er i himmelen; og han bruger en lignende hilsen fra lysets verden. Velsignelser flyder fra hans læber som strømmende frem af en længe tilbageholdt livsstrøm.VM7 269.1

Kristus lader os ikke i tvivl om de karaktertræk som han altid vil anerkende og velsigne. Han vender sig fra verdens mål til dem som fornægter dem og erklærer alle for salige som tager imod hans lys og liv. Han åbner sine tilflugtsarme for den fattige i ånden, den sagtmodige, den ydmyge, den nedtrykte, den foragtede, den plagede og siger “Kom til mig,... og jeg vil give jer hvile.” Matt 11,28.VM7 269.2

Kristus kan se på verdens elendighed uden skyggen af sorg for skabte mennesker. I menneskehjertet ser ham mere end synd, mere end elendighed. I hans uendelige visdom og kærlighed ser han menneskers muligheder, de højder mennesker kan nå til. Han ved at, selv om mennesker har misbrugt deres nådegaver og ødelagt deres gudsgivne værdighed, kan Skaberen alligevel forherliges ved deres genløsning.VM7 269.3

Bjergprædiknen er et eksempel på hvordan vi skal lære. Hvilken smerte har Kristus ikke påtaget sig, for at gøre mysterier om til klare, enkle sandheder. I hans undervisning er der intet vagt, intet svært at forstå.VM7 269.4

“Så tog han til orde, lærte dem og sagde.” Matt.5,2. Hans ord blev ikke talt i hviskende toner, hans udtryksform var heller ikke hård eller ubehagelig. Han talte med klarhed og eftertryk, med en højtidelig, overbevisende kraft.VM7 269.5

“Og det skete, da Jesus var færdig med at tale disse ord, var folkeskarerne slået af forundring over hans lære; thi han lærte dem som en, der har myndighed og ikke som deres skriftkloge.” Matt.7,28-29.VM7 269.6

Et alvorligt bønligt studie af bjergprædikenen vil berede os vejen for sandhedsforkyndelsen og give andre det lys vi har modtaget. Vi skal først give agt på os selv, modtage sandhedens principper med ydmygt hjerte og udføre dem i fuldstændig lydighed. Dette vil bringe glæde og fred. Derved spiser vi Guds søns kød og drikker hans blod og vi bliver stærke i hans styrke. Vore liv er opslugt i hans liv. Vor ånd, vore tilbøjeligheder, vores vaner er tilpasset hans vilje, om hvem Gud erklærede: “Denne er min Søn, den elskede; i ham har jeg velbehag.” Matt 3,17.VM7 270.1

De ord Kristus sagde ved saligprisningerne vil genfinde deres kraft igennem alle tider. Enhver sætning er en juvel fra sandhedens skatkammer. Principperne der udtales i denne prædiken er til alle tidsaldre og for alle menneskeklasser. Med guddommelig kraft udtrykte Kristus sin tro og håb da han påpegede den ene klasse efter den anden klasse som velsignede, fordi de havde formet retfærdige karaktertræk. Enhver kan ved at leve Livgiverens liv, gennem tro på ham, nå standarden fremholdt i hans ord. Er en sådan opnåelse ikke livslange, utrættelige anstrengelser værd?VM7 270.2