Vore sanatorier en tilflugt for arbejdere

Vore Sanatorier en tilflugt for arbejdere

Ofte behøver disse prædikanter særlig pleje og behandling. Vore sanatorier skulle være et tilflugtssted for sådanne og for alle vore udslidte arbejdere som behøver hvile. Der bør skaffes værelser hvor de kan få forandringer og hvile uden hele tiden at skulle ængstes ved tanken om hvordan de skal kunne klare udgifterne. Da Kristi disciple var trætte efter arbejdet, sagde han til dem: “Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt.” Mark. 6,31. Han ønsker at der skal laves en sådan ordning, at de nu kan få lejlighed til at hvile og genvinde deres kræfter. Vore sanatorier skal stå åbne for vore hårdt arbejdende prædikanter, som har gjort alt det de evnede for at skaffe midler, til oprettelsen og driften at disse institutioner; og når som helst de har behov for de fordele som her tilbydes, bør de kunne føle sig hjemme der.VM7 292.2

Disse arbejdere skal aldrig afkræves højere priser for kost og behandling og bør heller ikke betragtes som tiggere eller på nogen måde bringes til at føle sig som sådanne af dem, hvis gæstfrihed de nyder. At vise rundhåndethed i brugen af de hjælpemidler Gud har tilvejebragt for sine udslidte og overanstrengte tjenere, er i hans øjne sand evangelisk sundhedsvirksomhed. Guds arbejdere er et med ham og når man tager imod dem, skal man erindre at man tager imod Kristus i skikkelse af hans budbærere. Han kræver det og det vanærer og mishager ham når de behandles med ligegyldighed eller på en smålig eller egoistisk måde. Guds velsignelse vil ikke ledsage en nøjeregnende behandling af nogen af hans udvalgte. Inden for lægernes kreds har der ikke altid rådet en klar opfattelse af disse forhold. Nogle har ikke betragtet dem i det rette lys. Måtte Herren hellige opfattelsevnen hos dem som har ledelsen af vore institutioner, sådan at de kan forstå hvem der bør være genstand for sand medfølelse og omhu!VM7 292.3

Den gren af Guds værk, som disse udslidte arbejdere har virket for, bør vise påskønnelse for deres gerning, ved at hjælpe dem når de behøver det og således bære en stor del af udgifterne sammen med sanatoriet.VM7 293.1

Nogle arbejdere har den mulighed, at de kan lægge lidt til side af deres løn og dette bør de om muligt, gøre for at kunne imødekomme et sådant tilfælde; men også sådanne bør imidlertid bydes velkommen som en velsignelse for sanatoriet. Men de fleste af vore arbejdere har mange og store forpligtelser i vente. Hver gang der er behov for midler, kræves der at de skal gøre noget, at de skal gå i spidsen, for at indflydelsen ved deres eksempel kan anspore andre til gavmildhed og Guds værk blive fremmet. De har et så stærkt ønske om at hejse sandhedens banner på nye steder, at mange endog låner penge for at hjælpe til i forskellige foretagender. De har ikke givet modstræbende, men har følt at det var et privilegium at kunne virke, for sandhedens fremme. Ved således at imødekomme kravet om midler, får de ofte kun lidt til overs.VM7 293.2

Herren har holdt nøjagtigt regnskab med deres gavmildhed over for sagen. Han ved hvilken god gerning de har udført, en gerning som de yngre arbejdere ikke har noget begreb om. Han har kendt til alle disse afsavn og al den selvfornægtelse de har måtte bære. Han har bemærket enhver omstændighed i disse tilfælde. Det står alt sammen skrevet i bøgerne. Disse arbejdere er et skuespil for verden, for engle og for mennesker; og de udgør en anskuelses undervisning til prøvelse af oprigtigheden i vore religiøse principper. Herren ønsker at vort folk skal forstå at banebryderne i dette værk fortjener alt det vore institutioner kan gøre for dem. Gud kræver af os at vi skal forstå, at de som er blevet gamle i hans tjeneste, fortjener vor kærlighed, vor hæder og vor højeste agtelse.VM7 294.1