Et kald fra den farvede race

Et kald fra den farvede race

Herren har set med bedrøvelse på den ynkværdigste af alle, den farvede race i slaveri. Han ønsker at vi i vort arbejde for dem, skal erindre deres forudbestemte befrielse af slaveriet, deres almindelige slægtskab til os gennem skabelse og gennem forløsning og deres ret til frihedens velsignelser.VM7 223.2

For nogen tid siden var det som om jeg var ved et møde, i nattetide, hvor arbejdet for de sydlige stater blev drøftet. Spørgsmålene blev stillet af en gruppe intelligente farvede folk: “Har Gud intet budskab for de sydlige staters farvede folk? Har de ingen sjæle at frelse? Omfatter den nye pagt ikke dem? Hvis Herren snart kommer, er det så ikke på tide at noget gøres i de sydlige område? Det blev sagt at “vi ikke betvivler udlandsmissionernes behov. Men vi drager de menneskers rigtighed ret i tvivl, som hævder at have den nærværende sandhed men går millioner af deres landsmænd forbi og mange af dem er ligeså uvidende som hedninger. Hvordan kan det være at der er gjort så lidt for de farvede folk i de sydlige stater, mange af dem er uvidende og nødlidende og behøver at få lært at Kristus er deres Skaber og Forløser? Hvordan kan de tro på ham de ikke har hørt om? Hvordan kan de lytte uden en forkynder? Og hvordan kan nogen forkynde uden han bliver sendt?VM7 223.3

“Vi lægger denne sag frem for dem som bekender at tro sandheden for denne tid. Hvad gør I for den uoplyste farvede race? Hvorfor har I ikke en dybere fornemmelse af de sydlige staters behov? Har evangelieprædikanterne ikke ansvar for at sætte planer i gang hvorved folk kan uddannes? Lærer Frelserens missionsbefaling os ikke dette? Er det rigtigt at bekendende kristne at holde sig selv væk fra dette arbejde og lade nogle få bære byrden? Har Gud ikke givet noget budskab til os i alle jeres planer med sundhedsmissionsarbejdet og udenlandsmissionen?”VM7 224.1

Da rejste den øverste sig op og opfordrede alle til at give agt på den belæring som Herren har givet om arbejdet i sydstaterne. Han sagde: “Meget mere evangeliearbejde bør gøres i de sydlige stater. Der burde være hundredvis medarbejdere hvor der nu kun er een.VM7 224.2

“Lad Guds folk vågne op. Tror I at Herren vil velsigne dem som ikke føler byrde for dette arbejde og som lader dets fremskyndelsesvej omgærde?”VM7 224.3

Idet disse ord blev talt, blev der vist dybe følelser. Nogle ofrede sig selv som missionærere, medens andre sad tavse og tilsyneladende ikke havde nogen interesse for sagen.VM7 225.1

Så blev ordene sagt: “De sydlige stater er det område der lover mindst godt; men hvor anderledes ville det ikke være nu, hvis mænd og kvinder, efter slaveudfrielsen, havde arbejdet for dem, på den måde som kristne burde arbejde og lære dem hvordan de tager af sig selv.”VM7 225.2

De farvede folks tilstand i sydstaterne er ikke mere nedslående end verdens tilstand var da Kristus forlod himlen og kom den til hjælp. Han så menneskeheden sunket i ulykkelighed og syndighed. Han vidste at mænd og kvinder var fordærvede og degenererede og at de gemte på de modbydeligeste laster. Engle forbavsedes over at Kristus påtog sig det som var som en håbløs opgave for dem. De undredes over at Gud kunne tolerere en så syndig slægt. De kunne ikke se noget rum for kærlighed. Men “således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver som tror på ham, ikke skulle fortabes, men have evigt liv.” Joh 3, 16.VM7 225.3

Kristus kom til denne jord med et barmhjertighedens og tilgivelsens budskab. Han lagde grundlaget for en religion, hvorved jøder og hedninge, sorte og hvide, frie og bundene, kædes sammen i et broderskab, der betragtes som ligestillet i Guds øjne. Frelseren har en grænseløs kærlighed for hvert menneske. Hos hver enkelt ser han en mulighed for forbedring. Med guddommelig kraft og håb byder han den velkommen som han har givet sit liv for. Ved hans styrke kan de leve et rigt liv i gode gerninger, fyldt med Åndens kraft.VM7 225.4