Hjælpernes omsorg

Hjælpernes omsorg

Vore restaurenters ledere skal arbejde for medarbejdernes frelse. De må ikke arbejde over, fordi de derved hverken har styrke eller lyst til at hjælpe medarbejderne åndeligt. De skal hellige deres bedste kræfter til at instruere deres medarbejdere i åndelige emner, forklare skrifterne for dem og bede med dem og for dem. De skal vogte over hjælpernes religiøse liv lige så omhyggeligt som forældre vogter deres børns religiøse liv. De skal tålmodigt og ømt våge over dem, gøre alt i deres magt for at hjælpe dem i udviklingen af kristen karakter. Deres ord skal være ligesom æbler af guld i skåle af sølv, deres handlinger skal være fri fra ethvert spor af selviskhed og hårdhed. De skal stå som vagtfolk, våge over sjæle som skal de aflægge et regnskab. De skal stræbe efter at holde deres hjælpere på et rigtigt grundlag, så de stadigt vil blive stærkere og deres tro på Gud vil vokse.VM7 117.3

Hvis vore restauranter ikke ledes på denne måde, vil det være nødvendigt at advare vore folk mod at sende deres børn til dem som medarbejdere. Mange af dem som benytter sig af vore restauranter bringer ikke Guds engle med sig, de ønsker ikke disse hellige væseners ledsagelse. De bringer en verdslig indflydelse med sig og for at modstå denne indflydelse behøver medarbejdere at være i nær kontakt med Gud. Vore restauranters ledere må gøre mere for at redde de unge mennesker i deres arbejde. De må lægge flere kræfter i for at holde dem åndeligt i live, så at deres unge tanker ikke påvirkes af den verdslighed de hele tiden er i kontakt med. Pigerne og de unge kvinder i vore restauranter behøver en hyrde. Enhver af dem behøver beskyttelse hjemmefra.VM7 118.1

Der er fare for at de unge, der kommer ind på institutionerne som troende og ønsker at hjælpe i Guds sag, vil blive trætte og mismodige, miste deres iver og tapperhed og blive kolde og ligegyldige. Vi kan ikke samle disse unge i små mørke lokaler og fratage dem hjemmelivets privilegier og alligevel forvente at de får en sund religiøs erfaring.VM7 118.2

Det er vigtigt at kloge planer lægges, for hjælpernes velbefindende på alle vore institutioner og især for dem der arbejder på vore restauranter. Gode hjælpere bør sikres og alle gode ting må tilvejebringes der kan hjælpe dem til vækst i nåden og i Kristi kundskab. De skal ikke overlades til tilfældige omstændigheders skånsel, uden regelmæssig tid til bøn og uden nogen tid til bibelstudium. Efterlades de sådan, bliver de uagtsomme, uforsigtige og ligegyldige over for de evige kendsgerninger.VM7 118.3

Enhver restaurant bør få en mand og hans hustru, som kan handle som vogtere og hjælpere, tilknyttet en mand og en kvinde som elsker Frelseren og de sjæle han døde for og som holder sig til Herrens vej.VM7 118.4

De unge kvinder bør være i en god kvindes varetægt, en kvinde som er helt igennem omvendt, som vil vogte arbejderne omhyggeligt, især de yngre.VM7 119.1

Medarbejderne skal føle at de har et hjem. De er Guds hjælpende hånd og de skal behandles lige så forsigtigt og ømt som Kristus sagde det lille barn, han satte i disciplens midte, skulle behandles. “Men den, der forarger en af disse små, som tror på mig,” sagde han, “ham var det bedre, at der var hængt en møllesten om hans hals og han var sænket i havets dyb.” “Se til, at I ikke ringeagter en af disse små; thi jeg siger jer: deres engle i himmelen ser altid min himmelske Faders ansigt.” Matt.18,6. 10. Den omsorg der burde gives dette personale er en af grundene til at have adskillige små restauranter i de store byer, i stedet for en stor. Men det er ikke den eneste grund til at have adskillige små restauranter forskellige steder i vore store byer. De mindre restauranter vil være meget lettere at lede. Vi er ikke kaldede til at brødføde verden, men vi er belært at uddanne folk. I de mindre restauranter vil der ikke være så meget arbejde at gøre og hjælperne vil så have mere tid til at studere ordet, mere tid til at lære hvordan de gør deres arbejde godt og mere tid til at besvare gæsters spørgsmål, som gerne vil lære noget om helsereformens principper.VM7 119.2

Hvis vi fuldbyrder Guds plan med dette arbejde, vil Kristi retfærdighed vandre foran os og Herrens herlighed vil være vor løn. Men hvis der ikke indsamles sjæle, hvis hjælperne selv er åndelig selvtiltrækkelige, hvis de ikke ærer Gud i ord og handling, hvorfor skulle vi da åbne og have sådanne virksomheder? Hvis vi ikke kan lede restauranterne til Guds ære, hvis vi ikke kan udøve en stærk religiøs indflydelse gennem dem, ville det være bedre for os at lukke dem og bruge vore unges talenter i andre linier af værket. Men vore restauranter kan ledes så de er midler til sjælevinding. Lad os søge Herren alvorligt af hjertets ydmyghed, så han kan lære os hvordan vi skal vandre i lyset af hans rådgivende ord, hvordan hans ord skal forstås, hvordan det skal antages og hvordan det praktiseres.VM7 120.1

Der er fare for at vore restauranter vil ledes sådan at vore hjælpere må arbejde meget hårdt dag efter dag og uge efter uge og alligevel ikke kunne vise på noget godt udrettet. Dette må vi tænke meget over. Vi har ingen ret til at binde vore unge i et arbejde, der ikke giver frugt til Guds ære.VM7 120.2

Der er en fare for at restaurantarbejdet ledes sådan at de blot fremkalder fysisk velvære for dem det tjener. Også selvom at det anses for at være fantastisk succesrig måde at gøre godt på. Et arbejde kan tilsyneladende have karakter af stor fortræffelighed, men det er ikke godt i Guds øjne hvis det ikke udføres med et alvorligt ønske om at gøre hans vilje og fuldbyrde hans hensigt. Hvis Gud ikke anerkendes som vore handlingers Ophav og Fuldender, vejes de på helligdommens vægte og findes for lette.VM7 120.3